Rapport fra antimuslimsk spejdertræf

Som læserne har erfaret, så har tosseanstalten i lang tid indoktrineret læserne og skrevet en del om den der verdensomspændende begivenhed den 31. marts, hvor så kaldte “islamkritikere” fra hele verden skulle samles i Århus. For at tale om at muslamisterne i nattens mulm og mørke er ved at æde os alle sammen (inden de voldtager alle kvinder vil sige osv osv…jihad…osv…muslamiske strålepistoler….bla bla…sharia…bla blaaaa).

Tosseanstalten var så der i weekenden til den store kongres, og I skal vide, at vi er trætte i kraniet, efter at have hørt på den ene sindsyge brandtale efter den anden. I 3 timer stod vi ud. Men kæft hvor var det morsomt. Her følger en beskrivelse af patienten og en billedkavalkade.

Det startede med, at de havde problemer med strømforsyningen, så den første time gik med at de viftede med flag i forskellige farver og størrelser, samtidig med at de på dårlig engelsk messede på skift.

Her er et udpluk af stikord. I princippet en gentagelse af hvad man i forvejen har hørt i det uendelige: sharia, rape, pedofile, womens rights, halal, jihad, bla bla, islam out of Europe, osv og endnu mere bla bla i den der dur.

Men der var en ting tosseanstalten ikke havde hørt før: Muhammed beheaded 900 people – Hitler didn’t behead one! Ordene faldt fra en tysk knaldperle ved navn Michael Mannheimer.

Noget af en relativisering, og tosseanstalten behøver vel ikke gå ind på 3. klasses pensum med koncentrationslejre og gaskamre?

Tiden med strømafbrud gik med at de forskellige ledere promoverede sig selv forskellige steder i Mølleparken. Blandt andet Vor Kære Leder Anders Gravers, partiejer af SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark. Her ses han på skift snakke i den ene mikrofon efter den anden:

Vor Kære Leder Anders Gravers Jong Il taler til media

Mens de forskellige ledere promoverede sig selv, så var der som sagt messen og rant fra tribunen til tilskuernes, og ikke mindst Mølleparkens faste brugeres fornøjelse.

For dem der ikke ved, så er Mølleparken til daglig tilholdssted for personer, der til daglig godt kan lide at samles over en kasse bajere akkompagneret af sjov tobak.

Der var blandt andet en fast bruger, der ind i mellem gik op på tribunen med en bajer i hånden og “mærkede” på forsamlingens skov af flag samtidig med at han sagde en masse sjove ting.

På et tidspunkt, så kom han hen til tosseanstalten med ordene:

“Har du en femmer? Jeg skal nemlig til København”.

Klart sagde vi og gav han en mønt. Vi spurgte ham om det var i orden, at vi tog et billede? 

“Klart!”, svarede han.

Og det er vi jo glade for, for vi kan jo ikke lide at hænge folk ud uden videre:

Glad bedugget dansker i Mølleparken en solrig lørdag

Til sidst fik arrangørerne endelig strøm på til den bærbare minaret (også kaldt megafon), og den verdensomspændende begivenhed kunne komme igang for alvor.

Den blev åbnet af ceremonimesteren og starletten Freja Lindgren, der i virkeligheden hedder Maria Sichlau. (Freja har i øvrigt benægtet, at hun i virkeligheden er Maria, men tosseanstalten ser hellere, at Maria benægter at hun er Freja).

Her står hun i hvert fald foran skamferet Dannebrog og taler om islamination. Tosseanstalten har aldrig hørt om dette selvopfundne ord før, men skidt pyt. Vi er glade for, at hun denne gang var noget mere påklædt, end hvad hun ellers plejer at være: X-rated. Klik kun hvis du er over 18.

Freja Lindgren aka Maria Sichlau åbner arrangementet med tale om islamination

Tosseanstalten var som sagt til stede i timevis, og vi hørte på den ene sindsyge tale efter den anden. Fælles for dem alle sammen var, at talene var skrevet på forhånd. Der var ikke noget direkte fra hjertet. Næh. Bare noget de forskellige talere gennemtrevlede fra et håndskrevet manuskript. Flere havde også svært ved at udtale det de havde skrevet. Kort sagt: Det mindede ret meget om den gang tosseanstalten gik i 8. klasse, hvor man læste en stil op foran resten af klassen i engelsktimen.

Og det gjaldt også den kære mimose fra Finnish Defence League, som tosseanstalten har kastet sin forelskelse på. Nemlig dukkesamleren, vintagepigen og sengekantsfilmsfantasten Mimosa DeDanann.

Her står hun foran et hvidt og blåt flag. Dog ikke det stolte finske siniristilippu i samme farver, som hun åbenbart havde glemt derhjemme.

Mimosa DeDanann skælder ud over finsk media og at Finnish Defence League bliver sammenkædet med højerekstremister

Arrangørene af begivenheden har op til demonstrationen slået et stort brød op. De reklamerede med, at den var både verdensomspændende, og at den skulle tiltrække tusindvis af mennesker.

Verdensomspændende og verdensomspændende tænker tosseanstalten. Der var knaldperler fra en håndfuld europæiske lande. Men det er korrekt, at begivenheden tiltrak tusindvis af mennesker. Det er blot den hage, at de tusindvis af mennesker befandt sig et helt andet sted – de var nemlig til moddemonstrationen ved Århus Domkirke.

Sådan her så forsamlingen ud klokken 14:30:

Og noget kunne tyde på, at halvdelen bestod af journalister, fotografer og tilskuere. Plus tosseanstalten selfvølgelig. For en time senere, så var der optræk til ballade, hvor moddemonstranter prøvede at trænge ind for at larme og hugge talernes bærbare minaret (også kaldt megafon). Pludsligt så var der ikke så mange der hverken gad høre eller se på foretagendet.

Her er det Tommy Robinson fra English Defence League der taler til menigheden ca. kl. 15:30, mens opmærksomheden er rettet et andet sted:

Folk var nemlig mere interesserede i at se, hvad der foregik ved siden af:

Politiet spærrer for moddemonstranter, der prøver at trænge ind i Mølleparken

Selv oppe i regnbuen på kunstmuseet Aros, hvor paparazzifotografen Kim Møller fra Uriasposten havde forskanset sig, stod tiden stille:


Omkring kl. 16 så gad ikke engang ceremonimesteren Freja Lindgren høre på den messende forsamling. Her ses hun til venstre i billedet iført karakteristisk pels og afbleget fake ponytale:

Tilskuere skuer mod den store forsamling moddemonstranter, der er samlet på den anden side af åen

Efter alt det taleri, så blev tosseanstalten træt i hovedet, og løb småskrigende væk, for ikke at ende med permanent hjerneskade. Halvvejs på vej mod Rådhuspladsen, så hørtes der brag og larm, og det viste sig, at forsamlingen af islamkritikere blev eskorteret væk i bus af politiet. Det vides ikke om Vor Kære Leder Anders Gravers Jong Il var med i den, eller om han blev kørt væk i en popemobile.

Her til sidst så er tosseanstalten faldet over et klip på Youtube, hvor der bliver filmet inde i bussen. Foruden alle de racistiske slagord og opildnen til vold, så har tosseanstalten pisset i bukserne af grin over hvad Danish Defence League råber i slutningen af klippet:

“No surrender!”

Muahahahaaa! “No surrender!”, mens de med speederen i bund bliver eskorteret væk af politiet? Det må man nok sige. Sikke en forsvarsliga 🙂


34 kommentarer on “Rapport fra antimuslimsk spejdertræf”

  1. Ronni Andersen siger:

    Godt skrevet! specielt det med no surrender i klippet det havede jeg ikke selv opfanget! Det er F… griner!

  2. Ambro Gaard siger:

    Uforlignelig rapport, kort og saglig, som den slags bør være!! Klasker mig mig på lårene mens tårerne triller, jeg iler ud i verden og deler denne vigtige info 😀

  3. Jesper Johnsen siger:

    ” Mimosa DeDanann skælder ud over finsk media og at Finnish Defence League bliver sammenkædet med højerekstremister ”

    Der må vel også være en grænse for, hvad højreekstremister vil sammenlignes med!

    —————————

    Ellers ser det ud til at det var en ganske fornøjelig dag. Dog savnede jeg hende stripperen, og Vor Kære Leders vise ord på dansk; uforståeligt at han kalder sig SIADanmark, og så kun vil tale (et ganske forfærdeligt) engelsk. Han minder retorisk ikke så lidt om de der forvirrede teenagere fra DDL, der også helst kun vil tale et fremmed sprog, og samtidig hylder det nationale og racerene danske, der ønsker alle udlændinge hen hvor man dyrker meget sand.

  4. Helene siger:

    Jeg knuselsker den video fra bussen.
    [voice over, bekymret] “Lad være at banke på vinduerne, I provokerer dem”
    [voice over, panisk] “KØR, mand, KØØØØØR for fanden da”
    [fællessang] No surrender
    Det er så smukt.

    I øvrigt tak til Tosseanstalten for en fyldestgørende dækning både op til og fra selve det verdensomspændende træf for antimuslamister, der i demokratiets navn vil værne os alle fra den snigende sharia.

    I særlig grad skal I have tak for at viderebringe det spritnye ord islamination. Dog kan man ikke lade være med at spekulere på, om den sproglige nyskabelse i virkeligheden skyldes, at Freja-Maria har fået rodet det sammen med insemination?

  5. […] Afghanistan NewsNYTimes- As troops exit Afghanistan, businesses may follow TosseanstaltenRapport fra antimuslimsk spejdertræf Exposing The English Defence LeagueTeeny tiny Tommy said on BBC programme this morning that he […]

  6. John Dough siger:

    Jaja, det er nemt at grine og det er nemt at gætte, at den eneste som sagde noget relevant på den hadtalerstol den pågældende eftermiddag, var alkoholikeren med femmeren.
    (I øvrigt sikkert en af de MINDST fordrukne i Mølleparken den dag, i det at de andre var journalister, britiske hooligans og nordjyske bondemænd)

    Men jeg synes alligevel, at der blev rejst et vigtigt spørgsmål på dette GIGANTISKE INTERNATIONALE SUMMIT FOR HELT ALMINDELIGE TVÆRPOLITISKE MENNESKER : Bør lesbiske havde ret til kunstig islamination og bør staten i så fald betale for det?

  7. […] Aarhus gik det ikke meget bedre, den første time gik med at bikse med noget, som alligevel ikke kom til af […]

  8. André Daner siger:

    Vi må have været til to forskellige demo´ er i Århus, men ville da gerne have hilst på jer…….

  9. Pernille siger:

    Hejsa. Hvad er det der gør at SIAD og EDL er højreekstreme og racister? Der er da ikke noget forkert i at forsvare demokratiet, ytringsfriheden og ligestillingen mellem kvinder og mænd. Lad mig lige påpege at man ikke bliver racist af at kritisere en religion eller en ideologi (eller minoriteter af enhver slags). Husk lige på at SIAD og EDL ikke kritiserer ud fra etnicitet, men ud fra værdier.
    Nogle gange kan man få følelsen af at I venstreorienterede virkelig hader vesten, og den civilisation som I nyder frugterne af hver dag. I skammer jer over den vestlige kulturs udbredelse, som skyldes værdiernes tiltalenhed som får jer til at tro af I er en del af en undertrykkende kultur, som I kan afhjælpe ved at være på side af de folk som Í anser for at være ofre.
    Med venlig hilsen

    • “Nogle gange kan man få følelsen af at I venstreorienterede virkelig hader vesten, og den civilisation som I…bla bla bla bla…”

      “I skammer jer over den vestlige kulturs udbredelse, som skyldes værdiernes tiltalenhed som får jer til at bla bla bl bla bla”

      Det der, er noget der foregår i dit hovede. Spis dine piller i stedet for at bygge stråmænd.

      Tosseanstalten har i rigeligt omfang beskrevet knaldperlene i SIAD, heilende EDL’ere, racister fra Danske Defence League mfl.

      Det er bare med at komme igang med læsningen.

      • Pernille siger:

        Jeg benyttede mig ikke af et stråmandsargument. Jeg argumenterede ikke, men skrev blot hvad jeg nogle gange kan få følelsen eller indtrykket af mht. venstreorienteredes holdning til vestlige værdier. Jeg forsøgte ikke at angribe en holdning som ikke eksistere, eller at overbevise nogle til at acceptereen en given konklusion.

        Jeg har læst en del. Der står bla. på SIAD og EDL’s hjemmesider, at organisationerne netop bekæmper racisme, og at racister derfor ikke er velkommne.
        At påstå at EDL skulle være en flok ny-nazister er parodoksalt. Foreningen har både jøder, sikh’ere, hinduer, asiatere og sorte som medlemmer.

    • polyb siger:

      @Pernille
      Husk lige på at SIAD og EDL ikke kritiserer ud fra etnicitet, men ud fra værdier.

      Har du set videoen med DDL/EDL medlemmerne i bussen?
      Synes du de ting disse mennesker råber tyder på, at det kun er deres modstanderes “værdier” de har noget imod?

      • Pernille siger:

        Jeg har set videoklippet fra bussen, og mange af de ting der bliver sagt er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt.
        Men prøv at se situationen fra deres perspektiv; De er blevet råbt af, kastet genstande mod, og angrebet dagen igennem og derved blevet opildnet til en ophidset stemning, hvor skældsordene let kommer til at flyve gennem luften.
        Når vi mennesker er ophidsede og vrede på nogle og ønsker at udtrykke os verbalt, vil vi ofte benytte os af ord som vi formoder at være mest sårende for modparten at høre på, men som vi ikke Nødvendigvis mener.

        Med fare for at ende i mudderkastning, så tro da endelig ikke at den del af moddemonstrationen som opsøgte SIAD og EDL selv er uden skyld mht. skældsord og hadefulde udmeldinger i forbindelse med demoen.
        Jeg kan opfordre til at lytte til EDL’s officielle talsmænd som lægger afstand til racisme og iøvrigt beklager at organisationen tiltrækker racister.
        Med venlig hilsen

      • John Dough siger:

        Hun/han skriver så høfligt og venligt, at jeg ikke kan nænne at hverken gøre nar eller at sige højt hvad stort set enhver ved, om DDL og EDLs “officielle formål” og udtalelser og hvordan disse harmonerer med virkeligheden. Det må en anden og mere kynisk person tage sig af 🙂

    • Daniel Bernstein siger:

      @Pernille, dem, der offentliggør sådanne Billeder ER højreekstreme, racister, antidemokrater og modstandere af enhver ytringsfrihed:

      det er kun ET eksempel af hundrede andre, og de er udtryk for en ganske uhyggelig undertrykkende ukultur af nogle desperados, og jeg håber, at disse ALDRIG NOGENSINDE får lov til at udføre deres perverse tanker ud i virkeligheden.

      • polyb siger:

        Nemlig, eller f.eks. disse to billeder:

        Pernille, hvorfor poster dine åbenbart ikke-racistiske venner sådanne billeder i deres facebook gruppe? Er det fordi de føler sig “presset”? 🙂

    • itsnogood siger:

      pernille. . . .jeg skammer mig ikke over vesten, men over at der findes personer som dig i den !

  10. Michael Larsen siger:

    Gad vidst om Pernille ikke er hr. Møllers kæreste fra Odense?

    • polyb siger:

      @Daniel
      Undskyld, men den artikel er altså for åndsvag og kontraproduktiv.

      Nok er Anders Gravers en tosse der giver udtryk for en masse idiotiske holdninger, men at sammenligne ham med en mand, som koldblodigt henrettede en masse uskyldige mennesker holder sgu ikke og gør mere skade end gavn.

      Det er den samme tankegang højrenationale benytter, når de sammenligner diverse venstreorienterede med Stalin, eller kalder alle muslimer for potentielle terrorister.

      Den slags artikler nytter ingenting. De får absolut ingen på højrefløjen til at ændre holdning, og får heller ikke flere til at være enige med forfatteren. Tværtimod gør de det blot nemt at afvise andet velbegrundet kritik fra eksempelvis P77 som noget der kommer fra endnu en “tosseanstalt”.

      Lad nu de højrenationale om tosseriet, de er så gode til det 😉

  11. John Dough siger:

    Holdningerne er 100% identiske.
    Forskellen består i, at Gravers er så virkelighedsfjern at han vitterligt tror på at magten kan vindes som Hitler vandt den. At han kan blive en stor mand i politik simpelthen. Med en bred tilslutning fra helt almindelige mennesker.
    INTET kan rive ham ud af den boble. Ikke manglen på fremmøde ved DET ENORME FÆLLESEUROPÆISKE SUMMIT, ikke at alle altid griner af alt hvad han siger, ikke at selv DF vasker hænder i forhold til hans forening…..intet.
    Og det skal vi “landsforrædere” være glade for (dvs alle mennesker som ikke deltager i hetzen af etniske mindretal).
    Vi skal være glade for at han ikke fysisk fører videre i livet, hvad hans blog advokerer for skal ske med folk som forråder det rene ariske kristne Danmark.

  12. Pernille:

    Følelser mig her og følelser mig der. Dem gider vi ikke diskutere. Vi tager fat i kendsgerninger.

    Man behøver vel ikke være venstreorienteret for at tage afstand fra nazier, racister, hooligans, DDL’ere mv. Pia Kærsgaard tager afstand fra DDL og des lige. Og hun er vel næppe venstreorienteret.

    Og så kan de der organisationer skrive nok så flotte ord på deres hjemmesider. De der forsvarsligaer skriver en masse bavl, men et hurtig kig på nettet afslører andet.

    English Defence League

    https://tosseanstalten.wordpress.com/category/welsh-defence-league/

    Diverse efterretningstjenester mener det samme: EDL består af højreekstremister, hooligans og Breivik-typer, og der bliver holdt øje med dem. Men de har måske også taget fejl ved ikke at have læst EDL’s egne flotte ord om dem selv på nettet?

    Kig nu i menuen til højre. Der er rigeligt at tage fat i der.

    • Pernille siger:

      De officelle defence leagues som understøttes af moderorganisationen EDL skriver ting som vi alle burde være enige i. Det er ikke fair at lade få dårlige eksempler dømme en hel organisation som klart og tydelig lægger afstand til vold og racisme. Du følger sandsynligvis
      med i hvad der rører sig, og vil dermed også vide at organisationen gør alt hvad den kan for at skille sig af med racister som tror de har fundet sine ligesindede. Det er blandt andet derfor at mange nazister og BNP vælgere fra England nu ikke anser EDL som deres venner længere. Vi kender det fra Dansk Folkeparti’s især yngre år, hvor mange personer blev ekskluderet på baggrung af uforenelige holdninger med partiets politik – hovedsageligt racistisk betonet.

      Jeg vil ikke gøre mig klog på efterretningstjenesternes motiver, men man kunne måske forstille sig, at EDL er kommet i søgelyset netop fordi organisationen desværre
      tiltrækker racister og potentielle voldsmænd.

      Gør det overhovedet ingen indtryk at EDL har både jøder, sikh’ere, hinduer, asiatere og
      sorte som medlemmer?

      • Jesper Johnsen siger:

        ” og har både jøder, sikh’ere, hinduer, asiatere og
        sorte som medlemmer og som sympatisører. ”

        For få år siden blev der i Iran afholdt en Holocaust-benægtende konference. Blandt deltagerne var der nogle ultraortodokse jødiske rabinere, der heller ikke mente, at jødeudryddelse fandt sted.

        Så det med at der er jøder, sikh’ere, hinduer og mennesker med forskellig hudfarve, der støtter EDL; idioter findes overalt, uanset religiøs og politisk overbevisning samt hudfarve.

  13. Kurit von Niederhof siger:

    @ Pernille
    Så dit forsvar for racistiske tilråb fra dine venners side er, at de vidste, at de fem minutter senere ville få smadret et vindue i deres bus…

    Er det helt seriøst dit bedste forsvar?

    Jeg føler mig provokeret af din nuværende og fremtidige dumhed, så derfor må jeg gerne kalde dig en dum indavlet gås. (Dette er ikke ment som en fornærmelse, men blot en illustration af din og dit arguments tåbelighed.)

    • Pernille siger:

      Jeg forsvarer ikke deres tilråb. Jeg skrev at det var fuldstændigt uacceptabelt, og gav ydermere en forklaring på hvorfor mennesker vælger at benytte forskellige skældsord i ophidsede situationer. Mange kender det måske fra skænderier vi har haft med veninder, kærester eller vores forældre, hvor vi har sagt/råbt ting vi ikke nødvendigvis mente – Ikke at det så nødvendigvis er tilfældet i videoklippet. Tro ikke at de af moddemoens respræsentanter som opsøgte EDL, ikke selv råbte skældsord.

      Jeg har ikke nævnt noget om bussens vinduer. At et af bussens vinduer blev knust har ikke noget at gøre med de hændelser som gik forud for videooptagelsen i bussen.

  14. polyb siger:

    @Pernille
    Men hvorfor danner du din holdning til f.eks. DDL ud fra hvad de skriver i et flot officielt program der skal vise dem så godt som muligt udadtil, fremfor hvad deres medlemmer ellers foretager sig, mens du omvendt danner dit syn på venstrefløjen ud fra hvad “du nogle gange føler” at de mener?

    Hvorfor er dumme ting folk fra DDL siger eller gør noget de kun siger eller gør fordi de er pressede, mens dumme ting folk fra venstrefløjen siger eller gør er symbol på deres holdninger eller ideologi?

    Det hykleriske syn på de forskellige politiske grupperinger er så typisk for din fløj.

    • Pernille siger:

      Jeg baserer ikke mine holdninger eller meninger udfra følelser – det hører primært religiøse mennesker til. Jeg baserer mine meninger på logiske argumenter, ræsennementer og videnskab, og vil altid være klar til at ændre mening hvis nyt data skulle foranlede en
      sådan ændring. Det må være den korrekte tilgang til virkeligheden, hvis man ellers er nysgerrig og interesseret i hvad der er mindst forkert.

      “The first principle is that you must not fool yourself – and you are the easiest person to fool” – citat: Richard Feynman

      Min nuværende mening om EDL bygger ikke bare på hvad hvad de skriver på deres hjemmesider. Den bygger bla. på deres argumenter og kritik mod Islam som en totalitær politisk ideologi og dens i deres øjne negative indvirkning på samfund, interviews af Steven Lennon aka “Tommy Robinson” samt det faktum at EDL hilser alle ikke-racister og
      ikke-islamister velkommen, og har både jøder, sikh’ere, hinduer, asiatere og
      sorte som medlemmer og som sympatisører.

      Jeg har ikke skrevet at dumme ting fra DDL kun er noget de siger eller gør fordi de er presset, ej heller at dumme ting folk fra venstrefløjen siger eller gør er symbol (symptom?)
      på deres holdninger eller ideologi.

  15. Pernille siger:

    @Jesper Johnsen

    Jeg kender godt den historie, og jeg giver dig fuldstændig ret for idiotiske mennesker findes overalt. Specielt i religiøse kredse og når det gælder religiøst motiverede mennesker som dit glimrende eksempel peger på. Disse jødiske rabinere mener ikke at jødeudrydelsen
    ikke fandt sted, men indvender istedet imod at bruge jødeudrydelsen til at retfærdiggøre eksistensen af Israel. Nogle af medlemmerne som deltog i mødet kommer fra en
    hasidisk sekt med få tusinde medlemmer, som tror at ideen om en Israelsk stat på nuværende tidspunkt er imod den jødiske religion, da mennesker ikke må bruge magt til at oprette
    en jødisk stat før Messias komme. Talsmanden for denne sekt udtalte iøvrigt at jødeudrydelsen var Guds vilje.

    Men mht. de jøder, sikh’ere, hinduer og mennesker med forskellige hudfarver som støtter EDL, og som du synes er idioter, så synes jeg at du blander to ting sammen. Der er intet som anleder til at mene at disse mennesker er religøst/dogmatisk motiveret.

    Hvorfor er det så svært at være af den overbevisning, at disse mennesker som selv oplever den – i deres øjne – islamisering som EDL refererer til, skulle gøre det ud af idioti/racisme mod alle muslimer? – hvis man da vælger at anse det at være muslim som racebestemt.
    Med venlig hilsen

    • polyb siger:

      @Pernille
      Hvorfor er det så svært at være af den overbevisning, at disse mennesker som selv oplever den – i deres øjne – islamisering som EDL refererer til, skulle gøre det ud af idioti/racisme mod alle muslimer? – hvis man da vælger at anse det at være muslim som racebestemt.

      Jeg forstår simpelthen ikke hvad du mener her? Mangler du et “ikke” foran “skulle gøre…”? Ellers siger du jo netop også at mange af disse DDL/EDL folk er racistiske.

  16. Jesper Johnsen siger:

    – og hvis man ønsker at høre Vor Kære Leder von Anders’ vise ord, udtalt og udtænkt af Vor Kære Leder personligt, udråbt fra hans bærbare minaret, kan man gå ind på Vor Kære Leders hjemmeside.

    Video af Anders Gravers’ tale d. 31.3. i Århus

    Der er desuden stadig mulighed for at printe plakater ud fra Vor Kære Leders spejdertræf, der afholdes den 31. marts anno 2012. Og for de, der fysisk vil støtte op om dette sublime spejdertræf, er der stadig mulighed for at tilmelde sig.

    https://www.facebook.com/events/284983444891475/

  17. […] Reference Hjemmesiden, Tosseanstaltens online-beretning – //tosseanstalten.wordpress.com/2012/04/02/rapport-fra-antimuslimsk-spejdertraef […]


Skriv en kommentar