Rapport fra antimuslimsk spejdertræf
Skrevet: april 2, 2012 Filed under: Anders Gravers, DDL - Danish Defence League, EDL - English Defence League, FDL - Finnish Defence League, Kim Møller, SIAD - Stop Islamiseringen Af Danmark | Tags: gravers, siad 34 kommentarerSom læserne har erfaret, så har tosseanstalten i lang tid indoktrineret læserne og skrevet en del om den der verdensomspændende begivenhed den 31. marts, hvor så kaldte “islamkritikere” fra hele verden skulle samles i Århus. For at tale om at muslamisterne i nattens mulm og mørke er ved at æde os alle sammen (inden de voldtager alle kvinder vil sige osv osv…jihad…osv…muslamiske strålepistoler….bla bla…sharia…bla blaaaa).
Tosseanstalten var så der i weekenden til den store kongres, og I skal vide, at vi er trætte i kraniet, efter at have hørt på den ene sindsyge brandtale efter den anden. I 3 timer stod vi ud. Men kæft hvor var det morsomt. Her følger en beskrivelse af patienten og en billedkavalkade.
Det startede med, at de havde problemer med strømforsyningen, så den første time gik med at de viftede med flag i forskellige farver og størrelser, samtidig med at de på dårlig engelsk messede på skift.
Her er et udpluk af stikord. I princippet en gentagelse af hvad man i forvejen har hørt i det uendelige: sharia, rape, pedofile, womens rights, halal, jihad, bla bla, islam out of Europe, osv og endnu mere bla bla i den der dur.
Men der var en ting tosseanstalten ikke havde hørt før: Muhammed beheaded 900 people – Hitler didn’t behead one! Ordene faldt fra en tysk knaldperle ved navn Michael Mannheimer.
Noget af en relativisering, og tosseanstalten behøver vel ikke gå ind på 3. klasses pensum med koncentrationslejre og gaskamre?
Tiden med strømafbrud gik med at de forskellige ledere promoverede sig selv forskellige steder i Mølleparken. Blandt andet Vor Kære Leder Anders Gravers, partiejer af SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark. Her ses han på skift snakke i den ene mikrofon efter den anden:
Vor Kære Leder Anders Gravers Jong Il taler til media
Mens de forskellige ledere promoverede sig selv, så var der som sagt messen og rant fra tribunen til tilskuernes, og ikke mindst Mølleparkens faste brugeres fornøjelse.
For dem der ikke ved, så er Mølleparken til daglig tilholdssted for personer, der til daglig godt kan lide at samles over en kasse bajere akkompagneret af sjov tobak.
Der var blandt andet en fast bruger, der ind i mellem gik op på tribunen med en bajer i hånden og “mærkede” på forsamlingens skov af flag samtidig med at han sagde en masse sjove ting.
På et tidspunkt, så kom han hen til tosseanstalten med ordene:
“Har du en femmer? Jeg skal nemlig til København”.
Klart sagde vi og gav han en mønt. Vi spurgte ham om det var i orden, at vi tog et billede?
“Klart!”, svarede han.
Og det er vi jo glade for, for vi kan jo ikke lide at hænge folk ud uden videre:
Glad bedugget dansker i Mølleparken en solrig lørdag
Til sidst fik arrangørerne endelig strøm på til den bærbare minaret (også kaldt megafon), og den verdensomspændende begivenhed kunne komme igang for alvor.
Den blev åbnet af ceremonimesteren og starletten Freja Lindgren, der i virkeligheden hedder Maria Sichlau. (Freja har i øvrigt benægtet, at hun i virkeligheden er Maria, men tosseanstalten ser hellere, at Maria benægter at hun er Freja).
Her står hun i hvert fald foran skamferet Dannebrog og taler om islamination. Tosseanstalten har aldrig hørt om dette selvopfundne ord før, men skidt pyt. Vi er glade for, at hun denne gang var noget mere påklædt, end hvad hun ellers plejer at være: X-rated. Klik kun hvis du er over 18.
Freja Lindgren aka Maria Sichlau åbner arrangementet med tale om islamination
Tosseanstalten var som sagt til stede i timevis, og vi hørte på den ene sindsyge tale efter den anden. Fælles for dem alle sammen var, at talene var skrevet på forhånd. Der var ikke noget direkte fra hjertet. Næh. Bare noget de forskellige talere gennemtrevlede fra et håndskrevet manuskript. Flere havde også svært ved at udtale det de havde skrevet. Kort sagt: Det mindede ret meget om den gang tosseanstalten gik i 8. klasse, hvor man læste en stil op foran resten af klassen i engelsktimen.
Og det gjaldt også den kære mimose fra Finnish Defence League, som tosseanstalten har kastet sin forelskelse på. Nemlig dukkesamleren, vintagepigen og sengekantsfilmsfantasten Mimosa DeDanann.
Her står hun foran et hvidt og blåt flag. Dog ikke det stolte finske siniristilippu i samme farver, som hun åbenbart havde glemt derhjemme.
Mimosa DeDanann skælder ud over finsk media og at Finnish Defence League bliver sammenkædet med højerekstremister
Arrangørene af begivenheden har op til demonstrationen slået et stort brød op. De reklamerede med, at den var både verdensomspændende, og at den skulle tiltrække tusindvis af mennesker.
Verdensomspændende og verdensomspændende tænker tosseanstalten. Der var knaldperler fra en håndfuld europæiske lande. Men det er korrekt, at begivenheden tiltrak tusindvis af mennesker. Det er blot den hage, at de tusindvis af mennesker befandt sig et helt andet sted – de var nemlig til moddemonstrationen ved Århus Domkirke.
Sådan her så forsamlingen ud klokken 14:30:
Og noget kunne tyde på, at halvdelen bestod af journalister, fotografer og tilskuere. Plus tosseanstalten selfvølgelig. For en time senere, så var der optræk til ballade, hvor moddemonstranter prøvede at trænge ind for at larme og hugge talernes bærbare minaret (også kaldt megafon). Pludsligt så var der ikke så mange der hverken gad høre eller se på foretagendet.
Her er det Tommy Robinson fra English Defence League der taler til menigheden ca. kl. 15:30, mens opmærksomheden er rettet et andet sted:
Folk var nemlig mere interesserede i at se, hvad der foregik ved siden af:
Politiet spærrer for moddemonstranter, der prøver at trænge ind i Mølleparken
Selv oppe i regnbuen på kunstmuseet Aros, hvor paparazzifotografen Kim Møller fra Uriasposten havde forskanset sig, stod tiden stille:
Omkring kl. 16 så gad ikke engang ceremonimesteren Freja Lindgren høre på den messende forsamling. Her ses hun til venstre i billedet iført karakteristisk pels og afbleget fake ponytale:
Tilskuere skuer mod den store forsamling moddemonstranter, der er samlet på den anden side af åen
Efter alt det taleri, så blev tosseanstalten træt i hovedet, og løb småskrigende væk, for ikke at ende med permanent hjerneskade. Halvvejs på vej mod Rådhuspladsen, så hørtes der brag og larm, og det viste sig, at forsamlingen af islamkritikere blev eskorteret væk i bus af politiet. Det vides ikke om Vor Kære Leder Anders Gravers Jong Il var med i den, eller om han blev kørt væk i en popemobile.
Her til sidst så er tosseanstalten faldet over et klip på Youtube, hvor der bliver filmet inde i bussen. Foruden alle de racistiske slagord og opildnen til vold, så har tosseanstalten pisset i bukserne af grin over hvad Danish Defence League råber i slutningen af klippet:
“No surrender!”
Muahahahaaa! “No surrender!”, mens de med speederen i bund bliver eskorteret væk af politiet? Det må man nok sige. Sikke en forsvarsliga 🙂
Mens vi tæller ned
Skrevet: marts 28, 2012 Filed under: DDL - Danish Defence League, FDL - Finnish Defence League, Knaldperler 8 kommentarer…så kan vi more os over det sammenrend af “fredsaktivister”, der vil husere Århus 31. marts.
Her er en komplet liste af alle de talere, der kommer til at messe imod muslimer.
Der står speech by efterfulgt af navn på taler, men tosseanstalten forestiller sig at der burde stå rant by. Eller måske hate speech by.
Mnå. Hvorom alt er, så vil ceremonimesteren være en Freja Lindgren, der både vil åbne skraldespanden og lukke den. Hun hedder i virkeligheden Maria Sichlau, men noget tyder på at hun har været hos numerolog. Deraf navnet Freja Lindgren.
Her viser hun sig fra sin bedste side. Det er ikke til at vide, om hun kommer til at være så letpåklædt til begivenheden. Tosseanstalten synes det vil være en dårlig idé, da DMI har varslet blæseverj og 3-7 grader. Skulle nødig gå hen og dø af lungebetændelse.
Freja Lindgren smækker sig op. X-factor? Foto: Facebook
Duckface. Foto: Facebook
Hun og hendes kæreste, fremmedarbejderen Gary Hooper, står bag Facebookforsvarsligaen med det mærkelige navn Danske Defence League. Gary Hooper kalder sig i øvrigt for Gary Hoopla, så noget tyder på, at han også har været hos numerolog.
Når man kigger på forsvarsligaens billedbibliotek, så har de taget et våben i brug mod muslamisterne. Bacon. De bruger bacon, som visse andre bruger hvidløg mod vampyrer. Her er der letpåklædte kvinder, hvis patter er vilket ind i bacon.
Her er der serveret med crunch!
Man korser sig. Disse forsvarsligaer himler i tid og utide op om det kvindeundertrykkende i islam. Samtidig som kvinderne udstiller sig selv og andre, som noget hentet fra Bollewood studios i LA. Vikler sig ud og ruller rundt i bacon. Suffragetterne roterer i graven ved tanken.
Og så bedyrer de hele tiden, at de ikke går ind for vold. Nåh. Man skal være både blind, retarderet og have jord i hovedet, hvis man ikke forstår budskabet i dette, der er plastret på forsvarsligaens facebookside, med ordene We are ready Jihad ! are you ?
Pis mig i øret siger tosseanstalten. Og Freja Lindgren skal passe på med at prøve at svinge med en økse i den størrelse. Luderstøvletterne kan ikke bære det når det kommer til stykket.
Men det bliver da en sjov begivenhed at være vidne til. Tosseanstalten ser i sær frem til talerinden, dukkesamleren og sengekantsfilmsfantasten fra Finnish Defence League, nemlig Mimosa DeDanann. Der med det navn åbenbart også har været hos numerolog 🙂
Finnish Defence League
Skrevet: februar 3, 2012 Filed under: FDL - Finnish Defence League 9 kommentarerTosseanstalten har prøvet at hitte ud af hvad for nogle figurer der står bag dette antimuslimske foretagende. Som retterligt burde hedde noget på finsk og ikke det der anglosaksiske.
Vi fandt ud af at en Mimosa DeDanann fra Finnish Defence League kommer til at holde tale på Vor Kære Leder Anders Gravers verdensomspændende begivenhed i Århus (den der mod islam og muslimer). Interessant navn. Lyder ikke specielt finsk synes tosseanstalten. Sirkka Nitti lyder mere finsk.
Vi ved ikke så meget om Mimosa mere end at hun samler på Barbiedukker og tømmer eBay for vintagetøj. Foruden at hun har en masse imod muslimer. Naturligvis. Det skal man have for at være med til begivenheden.
Men hun laver nogle underlige ting, synes tosseanstalten. F. eks. opbevarer sine dukker i æggebakker.
Hun laver også nogle sjove tasker. Her er en, som hun har tænkt at udføre i en mere feminin udgave på et senere tidspunkt. Tosseanstalten vil ikke kunne sige hvor maskulin den er, men mon ikke den går an hos slipsedyrene på direktionsgangen.
Pirate skull handbag. I got this bag finished, planning a make new one – more feminine, with pink velvet as lining and so.
Men sidst, men ikke mindst… Mimosa er en fræk tøs med hang til friske sengekantsfilm af Russ Meyer!
Common law cabin. Supervixens. Eve and the handyman. Oh, lala… Listen er lang. Og nej. Tosseanstalten har ikke set dem alle. Kun nogle af dem *host*
Ak. Meget kan man sige om den verdensomspændende antimuslimske begivenhed i Århus den 31. marts, men tosseanstalten glæder sig enormt til denne Mimosa. Hun bliver nok en frisk og farverig mimose blandt alle counterjihadist-pensionister og de kronragede, mens Anders Gravers brøler antimuslimske slagord til folket gennem sin bærbare minaret (også kaldt megafon).
Billederne er hentet fra hendes flickr photostream
Nye kommentarer