SIAD-lederen Anders Gravers bortforklaringer

Der skete en mindre eksplosion af besøgende til tosseanstalten omkring udsendelsen på DR i aften, der handlede om højreekstremister. De fleste helt nye besøgere. Top-søgeterm: ‘Anders Gravers’.

Men det er ikke vores popularitet vi skal snakke om. Foruden at vi på tossen er bekymrede over at Stop Islamiserings-tosserne nu kommer til at blokere DR’s telefonlinjer for at klage over DR (tilhængerne er allerede i fuld gang med at tude på deres Facebookside), så synes vi det er sjovere at prikke til Vor Kære Leder Anders Gravers, der igen kommer en masse tågesnak.

Facebook skriver han nemlig om den skydegale leder af Frit Danmark, Michael Ellegaard:

“Meget spændt på hvor meget DR’s dokumentar “Det ekstreme netværk” kl. 20.40 i aften vil manipulere og lyve omkring os”

Aftenshowet viste i dag et interview med Michael Ellegaard fra Frit Danmark, der igen viste hvordan han kunne skyde hul i en kokosnød med et hårdtpumpet luftgevær. Lad mig én gang for alle slå fast, at SIAD og SIOE intet samarbejde har med den mand og hans organisation”.

Aha. Det er vistnok som så med hukommelsen hos Anders Gravers, så vi har dukket ned i vores arkiv med billeder og fandt straks disse to:

Gravers-Ellegaard Aalborg 2006

Fra en SIAD-træf i Aalborg i 2006, hvor Gravers giver Ellegaard armbind på.

Gravers-Ellegaard Aalborg 2007

Fra en anden SIAD-tossetræf i Aalborg i 2007, hvor Michael Ellergaard holder Vor Kære Leders bærbare minaret (også kaldt megafon).

Løgn og manipulation? Døm selv. Hvis I vil vide mere om Michael Ellegaard, så læs denne artikel, hvor der fortælles om den gang han skød efter politiet og ikke overraskende havnede på den lukkede. Tjek også hans hjemmeside. Den er mega rodet, ligner noget fra internettets barndom samt giver et fint indblik i hans sindstilstand.

Men det sjoveste ved udsendelsen var, at der blev stillet spørgsmål om hvor Anders Gravers får sine penge fra til at rejse jorden rundt med livvagter, nu når han er arbejdsløs (men også driver en lukrerende selvforsynende virksomhed på et hemmeligt sted). Dertil skriver han:

“Det næste man allerede før udsendelsen har bragt i fokus fra DR er hvor PET spørger, hvor jeg mon får penge fra til mine livvagter på rejser og i hverdagen og at man nu vil undersøge hvordan jeg får råd til det. Det har jeg heller ikke råd til, så nu hvor PET begynder at interessere sig for det, kræver jeg nu, at de udfører deres job. Vil allerede først i næste uge bede om at få PET livvagter som jeg har krav på og indtil nu ikke belemret det offentlige med, men efter som jeg er en af de folk der bruger min ytringsfrihed ang. islam i Danmark, så må det vel være rimeligt – så lang tid Danmark påberåber sig af at have ytringsfrihed – at jeg -ligeså vel som såkaldte finere folk – kan få livvagt-beskyttelse af PET, især da også når de begynder at rode i hvor jeg får mine penge fra”.

Det kan koges ned til:

“Jeg har ikke råd til livvagter og bare fordi PET spørger om min økonomi så kræver jeg at få stillet livvagter til rådighed af PET”.

Det er ikke statens anliggende at stille vagter til rådighed for enhver der pakker deres antimuslimske propaganda ind i “ytringsfrihed”. Nazisterne har heller ikke PET-vagter på grund af deres “jødekritik”.

Stop Islamiseringen af Danmark er i øvrigt i tosseanstaltens øjne ikke en forening, men en virksomhed ejet af Anders Gravers. Foreningen er heller ikke længere velkommen i Morsø Andelskasse af samme grund. Anders Gravers vendte dog tingene på hovedet og talte i stedet om konspirationsteorier.

Det er et anliggende for SKAT og vi på tosseanstalten håber da på, at Gravers økonomi bliver kulegravet. For han skal jo betale skat af sine indtægter lige som alle andre i dette land.

 


Stop Islamiseringen af Danmark spreder falsk landsskadelig propaganda del 2

Tosseanstalten skrev 22. april om Stop Islamiseringen af Danmark, og at de spreder opdigtet antimuslimsk propaganda.

Her er et uddrag fra propagandaen:

“Danskerne er selv ude om voldtægt af deres piger, for de beskytter ikke deres piger og urene piger er ikke beskyttet af den hellige Koran. Islam er stor og skal herske i verden som den hellige Koran siger….Danske kvinder lever urent…og de skal ud af vores område.! (Uddrag fra den danske fatwa for Nørrebro af 22.10.2001).”

Løbeseddelen med teksten, der skulle være delt ud til alle mulige institutioner på Nørrebro, er ikke blevet rapporteret i noget som helst anerkendt dansk dagblad. Og der er ikke en levende sjæl, der har fået denne løbeseddel at se. Vel at mærke, så hævder flere at have modtaget dette eneste eksemplar af den. Men som sagt, så har ingen uvildig fået papirlappen at se.

Forklar venligst, hvordan en institution kan dele et eksemplar af en seddel til flere forskellige personer.

Men sprede denne opdigtede propaganda bliver SIADisterne tilsyneladende ved med. På deres Facebookside, så bliver der igen linket til pastor Rolf Slot-Henriksens “islaminfo“, hvor den falske tekst står at læse. Og vilde opfordringer om at sprede den falske propaganda til flest mulig. Teksten er i øvrigt i forvejen spredt mange steder rundt omkring på internettet. Alle steder rendyrkede islamhadende grupperinger.

SIADisterne linker sågar til tosseanstalten, hvor de himler op. Tak for at I SIADister læser med! 🙂

Nina Makkonen kommenterer tosseanstaltens glimrende blog med:

“I øvrigt, hvordan kan det være at TOSSEN tror at det er falsk propaganda?? Zølk tossen!”

Øøøøh, det har jo tosseanstalten skåret ud i pap så sent som for et par dage siden.

Men. Der er en af SIADisterne, der skriver noget yderst fonuftigt. En Hanne Markussen skriver:

“Er der ikke noget , der hedder landsskadelig virksomhed mere? Det må da ellers passe på disse narrøve. De laver jo ikke andet end at gejle unge mennesker op.”

Tosseanstalten er helt enig. SIAD, Anders Gravers, pinsepastorfundamentalister og andre narrøve, skal holde op med deres landsskadelige virksomhed, der gejler unge mennesker op.

Her er en smagsprøve på hvad de vrede mennesker skriver ovenpå den falske propaganda:

Enhver normalt tænkende person, inklusive politiet og PET, ved at det er yderst åndsvagt at sprede falsk information.

For det kan jo ende galt, som man også kan læse på ovenstående kommentarer.

Men tosseanstalten tipper på, at det ender mest galt for dem der bevidst spreder falsk information for at opildne folk til handling.


Det rabler for Vor Kære Leder for gud ved hvilken gang

Ak og ve. Vor Kære Leder Anders Gravers, partiejer af SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark – er godt nok ude med riven efter den katastrofalt dårlige “islamkritiske” spejdertræf, der fandt sted i Århus i weekenden.

På cyberspacepartiets hjemmeside, så skanderer han under sloganet Løgneorganet Ritzau igen igen:

“Denne gang har man ladet det russiske udenrigsministeriums kommissær for menneskerettigheder udtale sig om vores demonstration i lørdags. Her får han uden modsigelser eller interview med de pågældende organisationer lov til fremstille sine påstande som en sandhed. Han kalder de deltagende organisationer for ultrahøjreorienterede og endda nynazister.”

Dette efterfulgt af febrilsk aktivitet, hvor Vor Kære Leder har ringet rundt til DR, TV2 og Ritzau for at styre deres nyhedsdækning, og fortælle hvad de pågældende medier må sige og ikke må sige.

Vor Kære Leder fik så at vide, at det Ritzau havde viderebragt, var den russiske kommissærs mening. Ikke Ritzaus. Så hvad pokker er det Ritzau skal ændre ved kommissærens udtalelser?

Anders Gravers ævler om muslimer og islam, uden at muslimer kan få lov til at benægte påstandene eller få dem dementeret.

Det lader dog ikke til, at Vor Kære Leder kan forstå noget som helst, da han fortsætter:

“Vi mener at det er katastrofalt at en russer kan få lov til at kalde os nynazister, uden at vi kan få lov til at benægte det eller få det dementeret. Så det er bevidst Ritzaus hensigt at sværte os.”

Hør her Vor Kære Leder. Det er ikke første gang det rabler for dem. Ritzau har kun refereret til det russiske Interfax. Hvis De har et problem med, hvad det russiske Interfax rapporterer, så er det Interfax De skal ringe og klage Deres nød til.

Alternativt, så kunne De ringe til den russiske kommissær, og rette i hans udtalelser.

удача med det.

Det er i øvrigt kun i bananrepublikker, at Store ledere som Dem blander sig i pressens arbejde. At Store Ledere ser sig sure på udlandet er én ting. Herregud. Det skete også for Kim Jong Il.

Men når Store Ledere, der mener at de har set lyset, begynder at styre disciplerne, så går det som regel galt.

Tosseanstalten har nemlig hørt, at lyset i tunnelen nemt kan være et modkørende tog.

Her til sidst. Vor Kære Leder afslutter forargelsen med:

“Journalisten der står bag Ritzau artiklen hedder Martin Darling. Er der nogen der har billeder af vedkommende kan de indsendes til siaddk@gmail.com da han fortjener en artikel for sig selv.”

Tosseanstalten kan ikke se, hvorfor denne mediedarling skal hænges ud, for at have oversat og viderebragt Interfax’ materiale.

Men det lader til, at han er at til finde på LinkedIn med billede og det hele.

PS. Tosseanstalten er faktisk ret fortørnet over, at Vor Kære Leder Anders Gravers ikke efterlyser et billede af tosseanstaltens redaktør.


Rapport fra antimuslimsk spejdertræf

Som læserne har erfaret, så har tosseanstalten i lang tid indoktrineret læserne og skrevet en del om den der verdensomspændende begivenhed den 31. marts, hvor så kaldte “islamkritikere” fra hele verden skulle samles i Århus. For at tale om at muslamisterne i nattens mulm og mørke er ved at æde os alle sammen (inden de voldtager alle kvinder vil sige osv osv…jihad…osv…muslamiske strålepistoler….bla bla…sharia…bla blaaaa).

Tosseanstalten var så der i weekenden til den store kongres, og I skal vide, at vi er trætte i kraniet, efter at have hørt på den ene sindsyge brandtale efter den anden. I 3 timer stod vi ud. Men kæft hvor var det morsomt. Her følger en beskrivelse af patienten og en billedkavalkade.

Det startede med, at de havde problemer med strømforsyningen, så den første time gik med at de viftede med flag i forskellige farver og størrelser, samtidig med at de på dårlig engelsk messede på skift.

Her er et udpluk af stikord. I princippet en gentagelse af hvad man i forvejen har hørt i det uendelige: sharia, rape, pedofile, womens rights, halal, jihad, bla bla, islam out of Europe, osv og endnu mere bla bla i den der dur.

Men der var en ting tosseanstalten ikke havde hørt før: Muhammed beheaded 900 people – Hitler didn’t behead one! Ordene faldt fra en tysk knaldperle ved navn Michael Mannheimer.

Noget af en relativisering, og tosseanstalten behøver vel ikke gå ind på 3. klasses pensum med koncentrationslejre og gaskamre?

Tiden med strømafbrud gik med at de forskellige ledere promoverede sig selv forskellige steder i Mølleparken. Blandt andet Vor Kære Leder Anders Gravers, partiejer af SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark. Her ses han på skift snakke i den ene mikrofon efter den anden:

Vor Kære Leder Anders Gravers Jong Il taler til media

Mens de forskellige ledere promoverede sig selv, så var der som sagt messen og rant fra tribunen til tilskuernes, og ikke mindst Mølleparkens faste brugeres fornøjelse.

For dem der ikke ved, så er Mølleparken til daglig tilholdssted for personer, der til daglig godt kan lide at samles over en kasse bajere akkompagneret af sjov tobak.

Der var blandt andet en fast bruger, der ind i mellem gik op på tribunen med en bajer i hånden og “mærkede” på forsamlingens skov af flag samtidig med at han sagde en masse sjove ting.

På et tidspunkt, så kom han hen til tosseanstalten med ordene:

“Har du en femmer? Jeg skal nemlig til København”.

Klart sagde vi og gav han en mønt. Vi spurgte ham om det var i orden, at vi tog et billede? 

“Klart!”, svarede han.

Og det er vi jo glade for, for vi kan jo ikke lide at hænge folk ud uden videre:

Glad bedugget dansker i Mølleparken en solrig lørdag

Til sidst fik arrangørerne endelig strøm på til den bærbare minaret (også kaldt megafon), og den verdensomspændende begivenhed kunne komme igang for alvor.

Den blev åbnet af ceremonimesteren og starletten Freja Lindgren, der i virkeligheden hedder Maria Sichlau. (Freja har i øvrigt benægtet, at hun i virkeligheden er Maria, men tosseanstalten ser hellere, at Maria benægter at hun er Freja).

Her står hun i hvert fald foran skamferet Dannebrog og taler om islamination. Tosseanstalten har aldrig hørt om dette selvopfundne ord før, men skidt pyt. Vi er glade for, at hun denne gang var noget mere påklædt, end hvad hun ellers plejer at være: X-rated. Klik kun hvis du er over 18.

Freja Lindgren aka Maria Sichlau åbner arrangementet med tale om islamination

Tosseanstalten var som sagt til stede i timevis, og vi hørte på den ene sindsyge tale efter den anden. Fælles for dem alle sammen var, at talene var skrevet på forhånd. Der var ikke noget direkte fra hjertet. Næh. Bare noget de forskellige talere gennemtrevlede fra et håndskrevet manuskript. Flere havde også svært ved at udtale det de havde skrevet. Kort sagt: Det mindede ret meget om den gang tosseanstalten gik i 8. klasse, hvor man læste en stil op foran resten af klassen i engelsktimen.

Og det gjaldt også den kære mimose fra Finnish Defence League, som tosseanstalten har kastet sin forelskelse på. Nemlig dukkesamleren, vintagepigen og sengekantsfilmsfantasten Mimosa DeDanann.

Her står hun foran et hvidt og blåt flag. Dog ikke det stolte finske siniristilippu i samme farver, som hun åbenbart havde glemt derhjemme.

Mimosa DeDanann skælder ud over finsk media og at Finnish Defence League bliver sammenkædet med højerekstremister

Arrangørene af begivenheden har op til demonstrationen slået et stort brød op. De reklamerede med, at den var både verdensomspændende, og at den skulle tiltrække tusindvis af mennesker.

Verdensomspændende og verdensomspændende tænker tosseanstalten. Der var knaldperler fra en håndfuld europæiske lande. Men det er korrekt, at begivenheden tiltrak tusindvis af mennesker. Det er blot den hage, at de tusindvis af mennesker befandt sig et helt andet sted – de var nemlig til moddemonstrationen ved Århus Domkirke.

Sådan her så forsamlingen ud klokken 14:30:

Og noget kunne tyde på, at halvdelen bestod af journalister, fotografer og tilskuere. Plus tosseanstalten selfvølgelig. For en time senere, så var der optræk til ballade, hvor moddemonstranter prøvede at trænge ind for at larme og hugge talernes bærbare minaret (også kaldt megafon). Pludsligt så var der ikke så mange der hverken gad høre eller se på foretagendet.

Her er det Tommy Robinson fra English Defence League der taler til menigheden ca. kl. 15:30, mens opmærksomheden er rettet et andet sted:

Folk var nemlig mere interesserede i at se, hvad der foregik ved siden af:

Politiet spærrer for moddemonstranter, der prøver at trænge ind i Mølleparken

Selv oppe i regnbuen på kunstmuseet Aros, hvor paparazzifotografen Kim Møller fra Uriasposten havde forskanset sig, stod tiden stille:


Omkring kl. 16 så gad ikke engang ceremonimesteren Freja Lindgren høre på den messende forsamling. Her ses hun til venstre i billedet iført karakteristisk pels og afbleget fake ponytale:

Tilskuere skuer mod den store forsamling moddemonstranter, der er samlet på den anden side af åen

Efter alt det taleri, så blev tosseanstalten træt i hovedet, og løb småskrigende væk, for ikke at ende med permanent hjerneskade. Halvvejs på vej mod Rådhuspladsen, så hørtes der brag og larm, og det viste sig, at forsamlingen af islamkritikere blev eskorteret væk i bus af politiet. Det vides ikke om Vor Kære Leder Anders Gravers Jong Il var med i den, eller om han blev kørt væk i en popemobile.

Her til sidst så er tosseanstalten faldet over et klip på Youtube, hvor der bliver filmet inde i bussen. Foruden alle de racistiske slagord og opildnen til vold, så har tosseanstalten pisset i bukserne af grin over hvad Danish Defence League råber i slutningen af klippet:

“No surrender!”

Muahahahaaa! “No surrender!”, mens de med speederen i bund bliver eskorteret væk af politiet? Det må man nok sige. Sikke en forsvarsliga 🙂


Nu rabler det for Vor Kære Leder

Partiejer Anders Gravers af SIAD – Stop Islamiseringen Af Danmark – har kommet med en ny fantastisk idé. At fængsle politikere med tilbagevirkende kraft.

På sin Facebookprofil skriver knaldperlen:

Der kommer en dag hvor politikerne skal holdes til ansvar for deres handlinger. SIAD ønsker de skal retsforfølges og dømmes de skal de tilbagebetale alle de penge de har modtaget i løn, foruden fængselsstraffen.

Iøvrigt vil vi at straffeloven skal revideres, således at hjælp og støtte til masseindvandring kan straffes på linje med hjælp og støtte til fremmede magter (såkaldt “landsforræderi”).

Vi vil være helt sikre på at det ikke er de samme uduelige politikere der kommer tilbage til folketinget når vi har løst Danmarkshistoriens farligste problem – islamisk overtagelse af vores land. Det er vores uduelige politikere der har slæbt islam til landet og har bragt muslimsk terror ind i mange danskeres hverdag, læs bare indlæggene her på siden idag. Derfor skal politikerne sættes for en domstol når dette her er ovre.”

Med andre ord: Tidligere demokratisk valgte politikere skal smides i spjældet for ting som Vor Kære Leder ikke bryder sig om. Nærmere bestemt muslimer. Og fordi de ikke tror på den paranoide idé om at der er en islamisk overtalgelse af landet.

Det bliver da noget af en øvelse. Hvor langt tilbage i tiden skal vi? 10 år? 20? 30? Det må jo i sidste ende betyde, at stort set samtlige politikere der er i live, skal i spjældet når Anders Gravers bliver til kalif i stedet for kaliffen, da der i al tid har været indvandring til Danmark.

Og ikke nok med det. Vor Kære Leder vil simpelthen forhindre folk nogensinde at blive valgt ved at smide dem i fængsel. Mega demokratisk.

Og der er slet ikke noget totalitært eller udemokratisk over det. På knaldperlens hjemmeside står at læse:

Hvis du mener at vores demokrati, ligestilling og ytringsfrihed er værd at kæmpe for, så er det nu du skal gøre det, før det er for sent. Join the resistance, meld dig ind i Modstandsbevægelsen SIAD

Totalitære såsom nazister, fascister, muslimer og kommunister kan ikke blive medlem af SIAD.

Vor Kære Leder Anders Gravers taler til befolkningen gennem sin bærbare minaret

Gak gak gakkelak. Ræk lige spændetrøjen og pilleæsken før det går helt galt.

Men mon ikke Anders Gravers vil tale mere om hans store antitotalitære og demokratiske tanker til det store antimuslimske rally han er ved at arrangere sammen med diverse heilende nazisympatisører fra blandt andet English Defence League den 31. marts i Århus.