DF hopper i med begge ben. Tager satire for gode varer
Skrevet: april 10, 2014 Filed under: Dansk Folkeparti 7 kommentarerI det seneste nummer af Dansk Folkepartis medlemsblad Dansk Folkeblad, refereres der i en klumme til statsministerens seneste nytårstale, hvor hun manede til besindighed og lod os forstå, at vi skal tale pænt til hinanden:
”Jeg synes, at tonen er blevet mere hård de senere år. Både fra borgere, i medier og på nettet. Ordene er blevet mere rå. Det skal vi lave om på sammen. Vi skal vise større respekt for hinanden.”
Det faldt så klummeskribenten med signaturen tei. for brystet. Vi er ikke sikre i vores sag men vi gætter på at det drejer sig om René Teige, der er journalist og redaktionschef for Dansk Folkeblad. Klummeskribenten henviser til en artikel i Politiken og synes, at statsministeren burde starte med at sætte finansminister Bjarne Corydon på plads:
”FAT DET, BITCH!”, skrev Corydon i en SMS til medlem af Danmarks Radios bestyrelse, Katrine Winkel Holm. (Politiken 20.marts 2013). Hun havde tilladt sig at skælde ud over DR- journalist Martin Krasniks meget omtalte interview med Lars Hedegaard i DR-programmet Deadline 17. marts sidste år”.
Og fortsætter:
“Finansministeren fulgte i øvrigt op med SMS til DR’s bestyrelses formand, Michael Christiansen, hvori han bad denne om at ”FÅ STYR PÅ SIN KÆLLING!”
Måske Bjarne Corydon skal stille til kammeratlig samtale med sin boss. Eller var det kun borgerne, der skulle tale pænt..”.
Sikken redelighed. Hvis det hele nu var sandt. Den artikel klummeskribenten refererer til er intet mindre end satiresiden Helt Normalt, der ganske rigtigt opererer under Politiken, og som kan sidestilles med satiresider som f. eks. Rokokoposten.
Klummen i sin helhed kan ses herunder og er i øvrigt til at finde på side 18 i februarudgivelsen af Dansk Folkeblad.
Stort tak til det kvikke byrådsmedlem, der gav os tippet! 🙂
Pia Kjærsgaard kaldt for luder. Trækker mand i retten.
Skrevet: februar 22, 2014 Filed under: Dansk Folkeparti 7 kommentarerPia Kjærsgaard har anmeldt en mand for at kalde hende for ‘so’ og ‘luder’. Angiveligt så har en mand, til trods for at Pia konstant bliver babysittet af PET, haft held til at råbe ukvemsord som ‘fuck dig’ og ‘luder’ efter Pia.
Suk. Vi bladrer lidt i hukommelsen. Der er andre i tidens løb, der har lavet tilsvarende. F. eks. en tegning af hende, hvor hun blev portrætteret som ottepattet so.
Og det med luder? Medieluder er et kendt begreb. Vi har konsulteret ordbogen og definitionen lyder:
“Person, der forsøger at få opmærksomhed i medierne for enhver pris”
Så ham der har råbt har da ret. Manden råber luder og Pia farer af sted i bedste reality show stil. For Pia er intet er for småt at himle op om og journalister stiller som bekendt beredvilligt mikrofoner under hendes tryne…sorry…pik-næse. (PS. Hvis nu Pia Piknæse vil trække tosseanstalten i retten for det udtryk så vil vi lige gøre opmærksom på, at vi kun har brugt Bitterfissen Bethanys ord. Udtrykket står at læse i bitterfissens bog En bitterfisses bekendelser)
Men nu når hun har så travlt med at melde folk for at bruge deres ytringsfrihed så burde hun da gense denne video fra 1998, hvor hun aflagde visit på Nørrebro. Den gang blev der råbt:
“Ingen nazister i vores gader!”.
Hundene der glammer er heller ikke særlig tilfredse.
Så kom i gang Pia. Kald samtlige ministre i samråd. Der er meget at tage fat på.
Søren Espersen Dansk Folkeparti: Vi melder os da bare ud af Schengen-samarbejdet. Problem løst! Næste!
Skrevet: november 29, 2013 Filed under: Dansk Folkeparti, Søren Espersen 11 kommentarerEndnu engang så vinker Søren Espersen fra Dansk Folkeparti med en grænsebom og mener, at Danmark skal træde ud af Schengen-samarbejdet. Et Schengen der har som formål, at man skal kunne rejse frit indenfor EU’s grænser. Her er den seneste statusopdatering på hans Facebookside:
Det er ikke første gang Søren Espersen kommer med skåltaler og hovedløse forslag hvad angår EU. I sin blog Suset fra Himmlerland på Jyllands-Posten skrev han den 22. juli i år en ‘servicemeddelelse’ til Venstre, hvor han også slog på trommen for at sløjfe Schengen. Her bringer vi kardinalpunktet:
“Og i anden omgang tager vi så fat på processen med udmeldelse af Schengen, så der igen kan komme gode danske politifolk på grænsen og således, at ingen vil kunne komme ind i Danmark uden gyldigt pas.”
Tosseanstalten bloggede om det den gang og vi kan ikke gøre andet end at stort set gentage, hvad vi skrev:
Sverige er en del af Schengen. Hver dag så pendler 18 000 personer over Øresund. 96% af dem fra den svenske side. Hvis alle disse skal vise pas ved grænsen så vil Øresundsbroen ende med at være en vedvarende bil- og togkø. Og folk skal nærmest tage af sted bizarre 24 timer før de skal møde på arbejde klokken 8:00 om morgenen. For ikke at tale om alle svenskere, der flyver ud i verden med SAS fra Kastrup. Stakkels SAS og de mange ansatte i Kastrup. Arlanda vil da være bedre? Og stakkels den danske stat, der er medejer af SAS.
Det pudsige er også, at mange af dem, der kommer fra den svenske side er…hold fast…danske pendlere bosat i Sverige. Et værre kontrolpostyr Søren Espersen vil iværksætte mod egne landsmænd med andre ord.
Alt dette ved Søren Espersen udmærket godt. Det eneste han er ude på er at piske en stemning op for at høste stemmer.
Et farvel til Schengen vil også betyde et farvel til den 60 år gamle nordiske pasunion. Og ølpendlerne (kernevælgere?) til Tyskland vil også blive udsat for et værre kontrolpostyr. Som sagt så ved Søren alt dette. Men skidt med det. Bare hans brandtaler tiltrækker stemmer så er alt andet lige.
Bonusinfo: Øresundspendlere løfter dansk økonomi med 5,5 milliarder kroner om året.
Der bliver ikke ret meget tilbage til at bestikke det grå segment med i form af ældrecheck, der i 2010 udgjorde under halvdelen af de 5,5 mia. kroner.
Der er nogle, der har kommenteret Søren Espersens hallelujaudmelding af i dag:
Det ville være et fantastisk signal at sende til alle danskere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. En Søren Espersen i tolduniform, der ved Øresundsbroen byder tusindvis af landsmænd velkommen med et skilt, hvor der står ‘STOP DANMARK’
Stop dig selv Søren Espersen.
Gris- og kogalskab i DF: Se valgvideoen fra Solrød
Skrevet: november 23, 2013 Filed under: Dansk Folkeparti 1 kommentarVi elsker kommunalpolitik! Det er der man finder de sjoveste og skøreste kandidater (der gud ske tak og lov sjældent finder vej ind i de finere gemakker på Christiansborg).
Her har vi en genial valgvideo som gik vores næse forbi i løbet af valgkampen. En dansende animeret ko og en ditto gris, der med en Google translate-stemme fortæller om det vigtige i at stemme på Dansk Folkeparti. Samt en anden ko, der stille bryder ud i den danske nationalsang. Hold på vandet kære læsere.
Ååh, der er så meget at man ikke ved, hvor man skal starte. Er det billedet af Osama Bin Laden på skrivebordet? Er det Morten Koch-DVD’erne i kulissen? At det er henvendt til voksne mennesker og ikke blebørn uden stemmeret?
Eller det, at den dansende gris ender sine dage som frikadeller i børnehaven? Det er sket i Hvidovre, hvor Dansk Folkeparti nu garanterer gris på gaflen.
Børnene i Hvidovre har meget at glæde sig til…
Valgvideoen har åbenbart givet pote. Per Hauge fra Dansk Folkeparti blev valgt ind i Solrød kommune med 249 stemmer og vi på tosseanstalten glæder os til at følge hans politiske virke de næste 4 år.
Tillykke til Per Hauge og tak til netavisen P77, der gjorde at vi blev opmærksomme på videoen!
Pia Perlemor: De fremmede skal tale dansk
Skrevet: november 2, 2013 Filed under: Dansk Folkeparti 8 kommentarerSom mange sikkert har lagt mærke til så har Pia Kjærsgaard de seneste dage været i aviserne fordi hun har skrevet en bog. Den fortæller om alt fra hendes børn, der ikke tør vise sig med hende, til en alkoholiseret lillebror der døde for 10 år siden. Men det er ikke det vi på tosseanstalten skal gå ind på. Der er mange familier derude, der er ramt af forskellige tragedier og hvorfor skulle Pia være en undtagelse?
Nåh, ja. Måske kunne vi i forbifarten i forbindelse med det nævne Pernille Bendixen, der er byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Odense. Hun har lækket fortrolige oplysninger om hvad navngivne familier har kostet skattebetalerne. Sektmedlemmerne hylder hende på Facebook som om hun var Edward Snowden.
I tosseanstaltens optik vil Edward Snowden dog nok værge sig for politikere, der lækker fortrolige oplysninger, der leder til at socialt belastede enkeltindivider bliver udsat for hadekampagner.
For det bliver de i den grad på Pernille Bendixens kærestes blog Uriasposten. Der ville det da fra både Pernille Bendixen og Kim Møller fra Uriasposten lyde et ramaskrig, der ville vælte deres stak af medlemsblade fra Trykkefrihedsselskabet, hvis en fra Enhedslisten havde lækket oplysninger om hvor meget Pia Kjærsgaards alkoholiserede lillebror har kostet kommunen.
Men tilbage til Pia Perlemor. Hun mener, at man i Danmark skal tale dansk. Også på gaden. Her er hvad hun har udtalt til DR:
“Ja. Jeg synes, det er højst ejendommeligt, når man bevæger sig rundt i bydele i Danmark, hvor der helt klart er en fremmed kultur. Hvor der er forretninger, som bestemt ikke har danske indehavere. Hvor der er en anderledes påklædning, og hvor man eksempelvis også hører arabisk. Jeg synes, man skal være dansk i Danmark, og at man skal tale dansk i Danmark – også når man går på gaden.”
Gad vide, om hun sad i sofaen med en kop kaffe med sukker og en lille sjat alkohol i den ene hånd, og en abrikos i den anden, når hun udtænkte den tanke, imens DR’s tv-magasin Ramasjang rullede i baggrunden. Måske røget noget hash? Nu med en sprogmafia, der laver razzia på Nørrebrogade i København? Er det danske sprog er ved at havarere?
Korrekt kvikke læser. Douze point. Sofa, kaffe, sukker, alkohol, abrikos, magasin, ramasjang, hash, mafia, razzia og havari er ord fra arabisk.
Vi må bede Pia Kjærsgaard om en revideret ordbog, der fortæller om hvilke ord der må bruges på gaden. Vi kan jo nødig have sprogbetjente, der på gaden fanger folk og siger:
“Sagde du ‘sofa’? Det er arabisk og aldeles ikke dansk! Det hedder ‘chaise lounge’ på dansk! Hvad fuck lærer I teenagere på Copenhagen Business School?? Er I up to date med det danske sprog eller hvad?
Imens vi venter på det, så ved vi på tosseanstalten ikke hvad de nationalreligiøse skal foretage sig ved kakkelbordet, hvis de ikke kan drikke dansk kaffe til citronmånen. Og et eller andet sted, så har vi på fornemmelsen, at ikke en gang griafsprog vil være en metode til at komme nærmere ind på deres angst for alt, hvad der ikke dufter af dansk kaffe med sukker og (eventuel) snaps.
Og lige til sidst. Det talsystem vi bruger i Danmark er – (hold nu fast I nationalreligiøse) – arabisk.
Summa summarum: Ingen at ringe til, intet at købe for og ikke mindst: 0 6.
God weekend derude alle sammen! Og til dig Pia: Wallah habibi! καλησπερα ude i sommerhuset på Santorini!
Nye kommentarer