Den Korte Avis truer Norwegian: ‘Vi boykotter jer’. Tosseanstalten piller løgnene fra hinanden. Igen

Morten Uhrskov Jensen, der skriver på Den Korte Avis, har klaget til Norwegian over, at flyselskabet ikke længere vil reklamere for avisen. Morten Uhrskov fortæller på Norwegians Facebook, at Den Korte Avis er både ordentlig og redelig. Norwegian har herefter ændret på beslutningen og vil nu alligevel have annoncer på avisen og vil blive ved med det. Uhrskov triumferer i tråden, at han har vundet slaget. Det er ikke til at vide. Vi gætter på, at det sidste ord ikke er sagt.

Uhrskov_Norwegian

Screen cap Facebook.

Men er Den Korte Avis ordentlig og redelig? Vi har tidligere skrevet om Morten Uhrskov Jensens løgne om indvandringen til Sverige, hvor vi redegjorde for, at hans lommeregner er gået i stykker. Det syntes han skulle debatteres på Norwegians Facebook, hvor han udover at kommentere folks kommafejl, kalder os både venstreekstremister og skvat.

venstreekstreme

Vi spurgte Uhrskov flere gange om, hvor han har tallet 27 000 fra og han svarede lige pænt hver gang.

venstreekstreme2

Vi har jo andet at lave end at holde liv i Uhrskovlen så her er seneste opdatering:

venstreekstreme3

Kære læsere. Det er nu det for alvor bliver sjovt. Ganske rigtigt så har vi linket til tallet 27 236. Men tallet omfatter de 23 øvrige lande i pågældende tabel.

Indvandring_2012

Øvrige lande betyder lande som Island, Østrig, Tjekkiet, Italien, Spanien og fortsæt listen selv. Med andre ord så dækker  27 236 slet ikke over Uhrskovs påstand om uoplyst nationalitet. For at skære det ud i pap for Morten Uhrskov så har vi hentet statistikken fra det svenske SCB – Statistiska Centralbyrån – der viser tallene fra indvandringen i 2012.

Her er en PDF over nationaliteterna på alle indvandrere til Sverige i 2012. Scroller man ned i bund så finder man tallet for uoplyst statsborgerskab: Indvandring_2012 (bemærk: stor fil. Tager noget tid at indlæse)

Indvandring_2012

Her lander vi så på tallet 330. Altså meget langt fra Uhrskovs 27 236.

Så hvem er egentlig et skvat, der ikke er i stand til at læse og forstå det vi linker til? Morten Uhrskov Jensen eller alle vi andre?

Det er hos os på tosseanstalten en gåde, at Morten Uhrskov Jensen stadig underviser på kostskolen Herlufsholm.

Nu vi er ved det så vil vi gerne bringe den her til Norwegian:

Kære læsere. I kan jo give jeres besyv med på Norwegians Facebook som enhver kan finde her.


Den Korte Avis´løgne om indvandringen til Sverige

Den Korte Avis har endnu engang formidlet fordrejet propaganda omkring indvandrere og muslimer. Ikke overraskende. Tidligere har vi skrevet om en indvielsesceremoni af en moske i Hamborg, som Den Korte Avis på propagandistisk vis formidlede som daglig kald til bøn fra en minaret.

Men denne gang så er det Morten Uhrskov Jensen som for 117 gang slår på trommen om den nærstående undergang i Sverige. Udover at blogge på Jyllands-Posten så underviser han på Herlufsholm kostskole. Rigmandsbørnene får sandelig noget for skolepengene.

I en artikel i Den Korte Avis fra 16. januar skriver Morten Uhrskov følgende:

“Det går meget stærkt i Sverige med at få udskiftet befolkningen. I 2013 slog man rekorden fra 2012, hvor der blev givet permanent opholdstilladelse til godt 111.000 personer. I 2013 hed tallet lidt mere end 114.000 personer.

Skønsmæssigt mere end 70.000 af disse stammer i hvert af årene fra ikke-vestlige lande, heraf tæt ved 45.000 fra muslimsk dominerede lande. Der kan kun blive tale om skøn, eftersom de svenske myndigheder ikke laver særskilte statistikker over, hvor indvandrerne kommer fra.”

Denne gode mundfuld påstande viste sig være meget nemt at pille fra hinanden. Hvis man søger efter statistik på Statistiska Centralbyrån, der modsvarer det danske Danmarks Statistik, så finder man følgende tal:

I 2012 indvandrede 103 059 personer til Sverige. Tæt på Uhrskovs 111 000. Tallet dækker alle. Alt fra studerende fra USA via arbejdskraftsindvandring fra EU-lande til personer der har fået asyl. Samt IT-specialister fra Indien. Og Morten Uhrskovs skøn bliver der slet ikke brug for. Helt fejlagtigt påstår han, at man i Sverige ikke laver særlige statistikker om, hvor indvandrerne kommer fra, for her kan man nemlig tydelig se, hvor alle indvandrerne kommer fra. Der er lande listet fra A til Ø. Helt præcis fra Afghanistan til Østtimor.

Vi fandt lommeregneren frem og lagde tallene sammen. Indvandrere fra vestlige lande udgjorde 52 926 personer. Den største gruppe udgjorde ikke overraskende tilbagevendende svenskere. Hele 20 462 svenskere kom tilbage i 2012. Personer fra ikke-vestlige lande, herunder Kina, Japan, Rusland og Thailand, udgjorde 50 133 personer. Ergo langt væk fra Uhrskovs påstand om 70 000.

Kigger vi på tallet af personer fra muslimske lande så lander tallet på 26 185. Ergo endnu en gang skudt langt forbi påstanden om 45 000 personer. Tager man derudover i betragtning, at 3 490 fra muslimske lande udvandrede til muslimske lande, så lander vi på et scenarie under halvdelen af Uhrskovls demagogiske påstand.

For det er jo den lille detalje, som Uhrskov enten bevidst eller ubevidst glemmer: I 2012 udvandrede nemlig 51 747 fra Sverige så nettoindvandringen udgjorde i alt 51 312 personer.

Hvordan det bliver til Uhrskovs påstand med ordene: “Det går meget stærkt i Sverige med at få udskiftet befolkningen” skaber hele komikken. For tager man 51 312 og dividerer det med Sveriges befolkning på 9 555 893 den 31. december 2012 så siger lommeregneren 0,00537. Omtrent fem promille af Sveriges befolkning er med andre ord blevet udskiftet i 2012. Undergangen er nær skal man forstå. Hvis takten vil være den samme hvert år, hvad man nok skal stille sig spørgende overfor, så vil Sveriges befolkning være udskiftet om 186 år.

Det er en gåde for os, at Den Korte Avis leverer den slags usaglig propaganda, der med adgang til internet og en smule kendskab til svensk er lige til at plaffe ned. Men når man læser kommentarerne til artiklen på Den Korte Avis Facebookside så får man en skræmmende fornemmelsen af, at det jo nok handler om penge. Jo flere der hopper på vognen og tror på hvad der bliver skrevet, jo flere penge i kassen. Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, der er indehavere af Den korte Avis, griner sikkert gerne hele vejen til banken. For der er jo penge i ondskabsindustrien. Og når man derudover slås af tanken, at Karen Jespersen sidder i folketinget for Venstre, så er der ikke meget andet end kuldegysninger tilovers. For hvad er sandhed når hun åbner munden?

PS. Avisen bryster sig ellers med denne logo:

Klar_skarp_seriøs

Klar, skarp, seriøs? Døm selv. Hvis den var i papirudgave, så var den nok til at finde i et svensk skidehus ved en eller anden ødegård i Småland.


JP’s Morten Uhrskov Jensen: ‘Nej, jeg talte ikke til nynazister’. Og dog…

Morten Uhrskov Jensen, blogger på Jyllands-Posten, blev i sidste weekend udsat for hærværk. Nogle lømler havde smadret ruderne på hans bil og malet graffiti på hans hus. ‘Nazi’ samt et stort A omkranset af en cirkel blev der spraymalet. Det fik så Uhrskov til at fare til tastaturet midt om natten, hvor han skrev et indlæg under overskriften “Så blev det min tur” og anklagede ellers venstreekstremister for at stå bag.  For dem der ikke kender Morten Uhrskov Jensen så kan vi oplysningsvis fortælle, at han har indvandrere og muslimer på hjernen. Det er JP han blogger hos så det kan næppe komme som en overraskelse.

Men ikke så meget om det. Netavisen P77 skrev  og påpegede, at Morten Uhrskov Jensen den 17. august deltog i Den Danske Forenings sommerstævne, hvor deltagerne, herunder nynazister fra Danskernes Parti, med bekymring talte om den snarlige indførelse af kalifat, sharia, udlændinge æder børn….you name it.

I dag så siger dog Morten Uhrskov Jensen til BT ovenpå det faktum at nynazister deltog:

“Jeg er overbevist om, at det er lodret løgn, at der var nynazister til stede ved mødet. Det var et lukket møde, og jeg mener ikke at ‘Den danske forening’, som jeg har holdt foredrag for flere gange, samarbejder med Danskernes Parti, hvis leder rigtig nok er tidligere nynazist. Det ville jeg slet ikke bryde mig om”

OK.  Så tager vi det helt forfra. Peter Neerup Buhl, medlem af Den Danske Forening og siden 2012 medlem af det nynazistiske Danskernes Parti og ansvarshavende redaktør for det dertil knyttede Nationaldemokraten, deltog i sommerstævnet. Det kan man læse alt om her i Nationaldemokratens egen avis og vi plukker et par tekstlinier:

“Et halvt hundrede mennesker mødte op til foredrag og hyggelig grillaften (billedet), da Den Danske Forening i dag holdt sommerstævne på Sjællands Odde. Hovedtaler var den kendte debattør Morten Uhrskov, som suverænt gennemgik de sidste 30 års danske udlændingepolitik”

“Peter Neerup Buhl forklarede i en kort tale motivationen bag, at han skrev bogen “Fædreland eller beboet område?”: Det må være slut med den inkonsekvens, at indvandringskritikere fastslår umuligheden af at integrere hundredtusindvis af tredjeverdensfolk i Danmark og alligevel ikke tør drage den logiske slutning: Generel hjemsendelse (repatriering)”

Sikke noget. Morten Uhrskov Jensen er slet ikke klar over, hvad der var for mennesker, der var med til arrangementet. Vi på tosseanstalten kan dog friske Uhrskovs hukommelse op med, at han selv lavede en anmeldelse af en af Peter Neerup Buhls bøger. Den er til at finde på Uhrskovs egne hjemmeside Nomos.dk. Så helt ukendt kan vel Peter Neerup Buhl egentlig ikke være, der ikke overraskende er blevet dømt for racisme?

Hvis man nu er i tvivl om hvorvidt Danskernes Parti er nynazistisk eller ej, så kan man blot kigge på nedenstående billeder af partiets formand Daniel Carlsen, tidligere medlem af DNSB, der tror lige som det svenske Sverigedemokraterne, at bare hvis man skifter uniform og skrårem ud med pæn skjorte og velkæmmet hår, så fremstår man som ikke-nazi og dermed stueren.

daniel  carlsen dansk nazist

daniel-carlsen

Foto: Jesper Kristensen

Nej. Den går ikke Granberg. Sorry but sorry posterboy. En gris med læbestift er stadig en gris.

Nu vil vi ikke trætte jer kære læsere, men det der graffiti Morten Uhrskov Jensen blev udsat for, hvor der blev pyntet med et stort A med en ring rundt på hans hus, har gnavet i vores sind. Vi har googlet og vi kan ikke finde noget A, der skulle være symbol for Antifascistisk aktion. Dette er hvad vi fandt, der ligger tættest på:

Socialdemokrati-logo

Frikadelle-Helles partilogo

Men det kan også være, at lømlerne havde dobbeltseendet med pågældende dag…

Anonimous_Alcoholics

Anonymous Alcoholics

Kom nu Morten Uhrskov. Hvordan kan det være, at du er så tiltrækkende for nynazister på grund af din fjendtlighed mod udlændinge?


Morten Uhrskov Jensens hyldest af antisemitter og homohadere

Morten Uhrskov Jensen, der er fast blogger på Jyllands-Posten, omklamrer det franske Front National og skriver “Front National er fremtidens Frankrig”. Dernæst følger en hyldesttale og indpakning i bomuld af Marine Le Pens parti.

Allerede de første sætninger i Morten Uhrskov Jensens blog fra den 2. juli får alle alarmklokker til at ringe om hvor uvidende han er. Eller snarere, hvordan han bevidst prøver at manipulere skaren af læsere af hans blogs. “Islamkritikerne” har det nemlig med at plukke her og der uden at tage hele paletten med. Lad os pille tingene fra hinanden. Her en indledningen:

“Marine Le Pen har historien på sin side. Godt at hun for to år siden tog over efter faderen Jean-Marie Le Pen, der havde ubehagelige sider, der kunne bringe mindelser om Europas ekstreme højrefløj i mellemkrigstiden.

Marine Le Pen derimod har kastet det vraggods overbord, som i sig bl.a. bærer på en potentiel, hvis ikke åbenlys, antisemitisme”.

Nåh. Har hun nu også det? Marine Le Pen har det med at tordne mod tørklæder, men ikke nok med det, så ønsker hun også at det skal være forbudt for jøder at gå med kalot. I følge France 24 udtalte hun i september sidste år:

“Obviously, if the veil is banned, the kippah should be banned in public as well.”

Morten Uhrskov Jensens hyldest af Front National virker ekstremt modsigende når man kigger på, hvad han ellers bloggede om på JP i 2011, hvor han gav ros til den tidligere overrabbiner Bent Melchior:

“Jødehadet

I Danmark, således i Sverige som i Holland, som jeg har skrevet om tidligere. De europæiske jøders vilkår forværres år for år, som masseindvandringen fra muslimsk dominerede lande tager fart overalt i Europa”.

Så forbud af kalot i Frankrig vil ikke forringe jøders vilkår i Frankrig? Det er ikke til at begribe Morten Uhrskov Jensens omklamring af jøder i det ene øjeblik, hvor han i næste øjeblik skriver skåltaler om et parti, der vil forbyde kalotter. Eller jo. Det er til at forstå. Når visse ekstreme muslimer langer ud efter jøder, så farer han i blækhuset. Men når et parti, der står til at høste en femtedel af stemmerne, så siger han “Front National er fremtidens Frankrig”.

Ding dong dynamolygte.

Skal vi lidt længere ned af stien? Det synes vi at vi skal. Front National er ikke bare fjendtlig overfor muslimer og jøder, men også homoseksuelle. Igen henter vi information fra France 24. Vi napper bare overskriften uden att uddybe mere for den begavede læser:

“Far right threatens to hijack gay marriage protest”.

Og for ikke så længe siden, så begik en skør aktivist selvmord ved alteret i Notre Dame i Paris som protes imod homoægteskaber. Marine Le Pen twittrede:

“All respect to Dominique Venner whose final, eminently political act was to try to wake up the people of France,”

Wake up? Vi vil hellere sige god nat.

Men hvad søren rager det Morten Uhrskov Jensen. Han mingler i øvrigt med de værste homohadere på højrefløjen. Herunder linker vi til et billede fra en begivenhed forleden, hvor Kim Møller fra Uriasposten fejrede 10 år som “islamkritisk” blog sammen med rygklapperne og dem der ellers masserer hans ego. Her er Morten Uhrskov sammen med Martin Kasler, der driver bloggen Reaktionære Reflektioner samt er tidligere formand af Dansk Forum, der blandt andet havde som formål at overvåge antiracister.

Billedet han ses her.

Hyggelig fætter ham der Martin Kasler. Så sent som 2. juli i år så hyldede han på sin blog anti-homolovgivning i Rusland og kaldte det “Glædens dag i Rusland”:

“Et decideret forbud mod homofili støttes af over halvdelen af det russiske folk, så det skal formodentligt nok komme med tiden”.

Ja, hurra siger vi på tosseanstalten. Morten Uhrskov Jensen synes Front National er vejen frem og gnubber sig op af jødehad og homohadere.

Men hvad er nu Frankrig mest kendt for?

Logo_de_la_République_française.svg

Liberté, égalité, fraternité – Frihed, lighed, broderskab. Åbenbart bare ikke for homoer, jøder, bøsser og andet rakkerpak.

Vi på tossen er overbevist om, at både homoer og jøder (samt muslimer og andre minoriteter) frygter den brune pest, der er ved at brede sig i Europa. Vi skal jo ikke ret langt tilbage i historien for at forstå hvorfor. Rusland, Ungarn, Serbien og Grækenland er i øvrigt aktuelle lande, hvor den brune prut er ved at brede sig.

Jøder, homoer og andre minoriteter frabeder sig nok gerne for Morten Uhrskov Jensens og andre kældermenneskers hykleriske omklamring i deres nationalromantiske kamp mod alt og alle, der ikke lige er som dem selv.

Vi vil lige notere til sidst: Morten Uhrskov Jensen underviser i historie og samfundsfag på den private kostskole Herlufsholm. Gad vide hvad de stakkels unge får tudet ørerne fuld med.

Call for a refund! Eller på dansk: Ring og få skolepengene tilbage.

Jyllands-Posten modtager i øvrigt mediestøtte men de penge ser vi nok aldrig igen.


Chikanen på Jyllands-Posten der endte med blokering. Af offeret.

I går så skrev vi om Morten Uhrskovs Jensens endeløse chikane af en af kommentatorerne på hans blog på Jyllands-Posten, samt at Morten Uhrskov Jensen uden videre smider folk ud af debatten, der påpeger at han rent faktisk selv bryder mod avisens egne regler for debat.

Det gik ret godt, for tosseanstaltens artikel blev ret populær. Nr. 2 som den mest læste blogpost på WorldPress.com.

BOTD10feb2013

Men det skal ikke handle så meget om det (eller jo, det har jo med ytringsfrihed at gøre og det at kunne give sig tilkende og blive læst uden at blive censureret)

Men. Nu kommer det groteske i kølvandet på Morten Uhrskov Jensens chikanerier. For nu viser det sig, at Morten Uhrskov Jensen efter den 2-3 dage lange tirade mod Kurt Dejgaard har proklameret, at Kurt Dejgaard fra nu af har fået 3 måneders karantæne fra Uhrskovs blog på ytringsfrihedens højborg.

Se her, hvad vores enevældige blog-konge enerådigt har besluttet. Vel at mærke I et helt andet blogindlæg, omhandlende gener og menneskelig adfærd (!) som Kurt Dejgaard overhovedet ikke har kommenteret på inden. Blogindlæget hedder noget så malplaceret komisk som Fagre, spændende nye verden.

uhrskov8

Uhrskov kører altså en lang hetzende kampagne mod Dejgaard. Når han ikke nævneværdig reagerer på dette, så reagerer Uhrskov med at blokere. Kan det blive mere barnligt? (Læs i øvrigt Dejgaards svar til Uhrskov ovenpå blokeringen. Det er lårklaskende komisk. Selveste daværende kulturredaktør på JP, Flemming Rose, opfordrede nemlig Dejgaard i tidernes morgen til at kommentere på JP’s blogs).

Men not on my watch, hvis man så læser Uhrskovs tøsefornærmede udfald. Zum Fenster Heraus! Keine hexerei!

Men kernen i dette som vi ser det på tosseanstalten er, at bloggere på JP kanøfler folk som de vil. Og hvis dem der kommenterer ikke makker ret, så er det blokering på skemaet. Det hænger skide dårlig sammen med hvad Jyllands-Posten selv skriver. Vi repeterer fra i går:

JP sletter kommentarer, hvis de

– Indeholder trusler, injurier, chikane, har et racistisk indhold eller i øvrigt overtræder gældende lovgivning.

– Er skrevet i en aggressiv tone. Bl.a. smædeord, personangreb og overdreven brug af versaler.

– Ikke vedrører den aktuelle debat.

– Har karakter af spam. F.eks. gentagne enslydende kommentarer.

Og her er deres syn på debat og ytringsfrihed:

På Jyllands-Posten vil vi gerne høre din mening om aktuelle emner, og vi byder velkommen til en aktiv og spændende debat.

Her værdsætter vi bidrag, der er med til at nuancere debatten og gøre os alle klogere.

Vi hylder det frie ord, og du er velkommen til at deltage i debatten og skrive din kommentar. Vi beder dig dog overholde vores debatregler.

I hører jo selv hvor meget det skurrer i ørerne. Så derfor bliver tosseanstalten ved med at undre:

1. Er Uhrskovs opførsel kompatibel med Jyllands-Postens code of conduct?

2. Er det i overensstemmelse med Jyllands-Postens code of conduct, at der er SÅ mange der er blevet blokeret fra JP.

Tro os. Vi har kendskab til en hel stribe personer, der er blevet smidt ud af debatterne alene af den grund, at de ikke deler Uhrskovs og andre JP-bloggeres synspunkter. Skal Kurt Dejgaard nu også henvises til den sorte liste?

Vi forventer et svar. Det bliver publiceret her på tosseanstalten. Et ikke-svar bliver også noteret.

Og så er vi edder spændte på at høre, om Uhrskov fortsat vil være blogskribent på JP.

Vi så hellere, at skattefinansieret mediestøtte blev brugt på en meget fornuftigere måde, end en blogskribents personlige korstog mod alle dem der ikke deler hans synspunkter.