SIAD-lederen Anders Gravers bortforklaringer

Der skete en mindre eksplosion af besøgende til tosseanstalten omkring udsendelsen på DR i aften, der handlede om højreekstremister. De fleste helt nye besøgere. Top-søgeterm: ‘Anders Gravers’.

Men det er ikke vores popularitet vi skal snakke om. Foruden at vi på tossen er bekymrede over at Stop Islamiserings-tosserne nu kommer til at blokere DR’s telefonlinjer for at klage over DR (tilhængerne er allerede i fuld gang med at tude på deres Facebookside), så synes vi det er sjovere at prikke til Vor Kære Leder Anders Gravers, der igen kommer en masse tågesnak.

Facebook skriver han nemlig om den skydegale leder af Frit Danmark, Michael Ellegaard:

“Meget spændt på hvor meget DR’s dokumentar “Det ekstreme netværk” kl. 20.40 i aften vil manipulere og lyve omkring os”

Aftenshowet viste i dag et interview med Michael Ellegaard fra Frit Danmark, der igen viste hvordan han kunne skyde hul i en kokosnød med et hårdtpumpet luftgevær. Lad mig én gang for alle slå fast, at SIAD og SIOE intet samarbejde har med den mand og hans organisation”.

Aha. Det er vistnok som så med hukommelsen hos Anders Gravers, så vi har dukket ned i vores arkiv med billeder og fandt straks disse to:

Gravers-Ellegaard Aalborg 2006

Fra en SIAD-træf i Aalborg i 2006, hvor Gravers giver Ellegaard armbind på.

Gravers-Ellegaard Aalborg 2007

Fra en anden SIAD-tossetræf i Aalborg i 2007, hvor Michael Ellergaard holder Vor Kære Leders bærbare minaret (også kaldt megafon).

Løgn og manipulation? Døm selv. Hvis I vil vide mere om Michael Ellegaard, så læs denne artikel, hvor der fortælles om den gang han skød efter politiet og ikke overraskende havnede på den lukkede. Tjek også hans hjemmeside. Den er mega rodet, ligner noget fra internettets barndom samt giver et fint indblik i hans sindstilstand.

Men det sjoveste ved udsendelsen var, at der blev stillet spørgsmål om hvor Anders Gravers får sine penge fra til at rejse jorden rundt med livvagter, nu når han er arbejdsløs (men også driver en lukrerende selvforsynende virksomhed på et hemmeligt sted). Dertil skriver han:

“Det næste man allerede før udsendelsen har bragt i fokus fra DR er hvor PET spørger, hvor jeg mon får penge fra til mine livvagter på rejser og i hverdagen og at man nu vil undersøge hvordan jeg får råd til det. Det har jeg heller ikke råd til, så nu hvor PET begynder at interessere sig for det, kræver jeg nu, at de udfører deres job. Vil allerede først i næste uge bede om at få PET livvagter som jeg har krav på og indtil nu ikke belemret det offentlige med, men efter som jeg er en af de folk der bruger min ytringsfrihed ang. islam i Danmark, så må det vel være rimeligt – så lang tid Danmark påberåber sig af at have ytringsfrihed – at jeg -ligeså vel som såkaldte finere folk – kan få livvagt-beskyttelse af PET, især da også når de begynder at rode i hvor jeg får mine penge fra”.

Det kan koges ned til:

“Jeg har ikke råd til livvagter og bare fordi PET spørger om min økonomi så kræver jeg at få stillet livvagter til rådighed af PET”.

Det er ikke statens anliggende at stille vagter til rådighed for enhver der pakker deres antimuslimske propaganda ind i “ytringsfrihed”. Nazisterne har heller ikke PET-vagter på grund af deres “jødekritik”.

Stop Islamiseringen af Danmark er i øvrigt i tosseanstaltens øjne ikke en forening, men en virksomhed ejet af Anders Gravers. Foreningen er heller ikke længere velkommen i Morsø Andelskasse af samme grund. Anders Gravers vendte dog tingene på hovedet og talte i stedet om konspirationsteorier.

Det er et anliggende for SKAT og vi på tosseanstalten håber da på, at Gravers økonomi bliver kulegravet. For han skal jo betale skat af sine indtægter lige som alle andre i dette land.

 


Stop Islamiseringen af Mexico!

Forvirrende overskrift? Læs videre.

Det er stille for tiden i Stop Islamiseringen af Danmark og intet hører vi fra deres kære leder Anders Gravers. Vi gætter på, at han har travlt over i USA, hvor han vil konspirere sammen med Stop Islamisering af nationer – SION (de har også lavet en Stop Islamization of the World, så nu mangler vi bare Stop Islamization of the Universe and Beyond).

Til begivenheden er der skøre tosser fra hele verden, inklusive ‘islamkritiske’ guruer som Robert Spencer og Pamela Geller. Antimuslimer, antikommunister, anti-alt-mulig. Nogle som Anders Breivik ser meget op til.

Vi vil ikke gå så meget ind på dem hver i sær lige nu, så vil vil hellere kigge på deres plakat til begivenheden:

Flot ser det ud ikke sandt? Men sagen er, at de ikke selv har lavet plakaten. Plakaten blev i tidernes morgen lavet af FN, som vi kan se nedenunder:

Og hvad så, tænker folk. At de mangler kreative evner i SION kan vel ikke komme som en overraskelse. Nåh, de er gode til Photoshop, hvor de har tilføjet en del flag.

Korrekt. Men det er nu det sjove kommer! I samme ombæring, så har de glemt at fjerne nogle flag. For hvis man fulgte med i geografitimen, og kigger godt efter, så kan man konstatere, at der er nogle flag der mildest talt er malplacerede på SION’s plakat.

Der er flag fra følgende lande: Cuba, Jugoslavien, Sydafrika (under apartheid) og – hold nu fast kære læsere – Irak! Der er også Honduras, Panama, El Salvador og Haiti.

Sørme om det ikke kører for dem i SION. Alle lande meget vigtige puslebrikker i islamkritikernes kamp. Der sker nemlig SÅ meget islamisering på kommunistiske Cuba, muslimerne er ved at æde Serbien og Irak skal for alt i verden ikke havne i muslimernes hænder! Og Mexico!

Oh, dear! Men den med apartheid kan vi bedre forstå 🙂

Og hov, hov, hov! Der er et flag der mangler! Dannebrog! Hvornår sender du en pressemeddelelse Anders Gravers og kræver Dannebrog påklistret plakaten?

Vi venter spændt!


Stort suk! Stop Islamiseringen af Danmark vil ikke længere gøre reklame for tosseanstalten

Vi på tosseanstalten er ganske enkelt ved at tude os selv ihjel. Vor Kære Leder Anders Gravers Jong Il Ding Dong Dynamolygte, vil ikke længere acceptere, at der bliver linket til tosseanstalten på cyberspacepartiets Facebookside.

Vi er mega kede af det.

Men vi nåede dog at klippe og klistre inden tosseanstalten hos SIADisterne blev mæt af dage, og måtte se sig selv udslettet med det store viskelæder.

Det er da noget forfærdelig noget, at SIADisterne bliver forstyrret i deres echo chamber, når tosseanstalten venligst gør opmærksom på, at de bedriver landskadelig virksomhed ved at sprede opdigtet antimuslimsk propaganda.

Og tosseanstalten gør vel da ikke folk bange, ved at gengive hvad folk frivilligt skriver på en offentlig tilgængelig internetside?

Det med at vi mister besøgere, hvis SIADisterne ikke længere linker til os, tager vi ikke så tungt. Vi har allerede en stor skare der følger os, og som i løbet af et par dage delte en af vores informative artikler hele 262 gange på Facebook. Den som SIADisterne har set sig mega sure på.

Lidt bonusinfo. Vi topper igen, igen i statistikkerne på top 100. Banko på fuld plade! Vi har efterhånden vænnet os til det.

Og som tidligere skrevet, så følger der ingen pengepræmie med, så I må gerne donere et beløb. Og som altid, så er det til Inges Kattehjem. Smid en hund efter dem og der vil lyde et kæmpe taknemligt miav!

Til sidst. Mon ikke Vor Kære Leder og hans proselytter i form af 7 forkølede førtidspensionister og 2 arbejdsløse skinheads i arbejdsfør alder løbende vil besøge os alligevel.

Og I skal da være mere end velkomne! Og gerne fremvise et eksemplar af den der løbeseddel med Nørrebrofatwaen. Den der løbeseddel én enkelt istitution på magisk vis simultant har afleveret til 3 forskellige personer. Og vil være anonym.


Tosseanstalten skærer det ud i pap – fist this!

Tosseanstalten rapporterede i går om højerfjolsernes harme over, at Breivik står med udstrakt arm og knyttet hånd. Medier har nemlig beskrevet det som en højerorienteret hilsen.

Men højerfjolserne gør åbenbart alt, for at skubbe Breivik fra sig, for det er jo en kommunistisk og marxistisk hilsen!, blev der sagt.

Til trods for at enhver idiot ved, at Breivik hader kommunister og marxister. Og at Breivik var inspireret af sammenrendet af “islamkritikere”.

Selv partiejer af cyberspacepartiet Stop Islamiseringen af Danmark, Anders Gravers, går i selvsving på partiets hjemmeside:

Dumme danske journalister eller manipulerende ditto bruger som overskrift idag på vores TV-kanalers hjemmesider at Breivik skulle bruge en særlig højreorienteret hilsen da han entrer retssalen i Oslo idag. Det må være en meget hemmelig højreorienteret hilsen idet vi ikke har været i stand til at finde noget som helst om denne højreorienterede hilsen, men vi er tværtimod stødt på den hos den russiske hær, stalinproselytter, kommunister generelt og en enkelt amerikansk præsident.

OK. Tosseanstalten skærer det ud i pap. Selvom vi ikke synes at det er nødvendigt overhovedet. Men gale mennesker har godt af at få ting banket på plads.

Op til den der verdensomspændende spejdertræf i Århus den 31. marts, hvor så kaldte “islamkritikere” skulle holde skåltaler, så gjorde blandt andet Norwegian Defence League reklame for foretagendet. Med en knyttet næve.

Dette er ikke en enlig svale, for tosseanstalten har også fundet denne version:

Og på Uriasposten, som i går gik komplet balalajka over den knyttede næve, så publicerede Kim Møller i januar denne knyttede næve uden at yderligere bemærke, at den er kommunistisk og venstreorienteret.

Og til partiejer af SIAD, Anders Gravers, der ikke har kunnet finde noget som helst, så har tosseanstalten fundet dette på cyberspacepartiets egne Facebookside:

Der findes sågar samme knyttede næve på cyberspacepartiets hjemmeside. Pudsigt at partiejer Anders Gravers har så kort hukommelse.

Og komikken når nye højder, når man botaniserer på SIADs hjemmeside. For et stykke tid siden, så gik SIAD bananas over at en journalist havde bragt en russisk kommissærs tanker om det højerekstremistiske sammenrend. En nyhed fra Interfax skal lige bemærkes.

SIAD havde i forbindelse med det bragt et billede af journalisten Martin Darling, og som efterfølgende bad SIAD om at fjerne billedet. Sagt og gjort. Partiejer Anders gravers kvitterede det med:

“Martin Darling har bedt os om at tage billedet af ham ned. Det har vi hermed gjort og erstattet det med det første associationsbillede der kom os i tankerne – Breivik med kommunisthilsen.”

Foto: Heiko Junge, AP

Kommunisthilsen??? Vor herre bevars.

Skal De Vor Kære Leder og andre fistes mere, eller nøjes I med at proppe næven ind i kæften fra nu af?

PS. For at det i fremtiden ikke skal opstå mere forvirring, så foreslår tosseanstalten, at næste gang I holder “islamkritisk” træf, at I skifter Breiviks næve ud med:

Tjikker likker tjau tjau bomalada bow bow
tjikker likker tjau tjau oui oui gob gob geb”


Det rabler for Vor Kære Leder for gud ved hvilken gang

Ak og ve. Vor Kære Leder Anders Gravers, partiejer af SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark – er godt nok ude med riven efter den katastrofalt dårlige “islamkritiske” spejdertræf, der fandt sted i Århus i weekenden.

På cyberspacepartiets hjemmeside, så skanderer han under sloganet Løgneorganet Ritzau igen igen:

“Denne gang har man ladet det russiske udenrigsministeriums kommissær for menneskerettigheder udtale sig om vores demonstration i lørdags. Her får han uden modsigelser eller interview med de pågældende organisationer lov til fremstille sine påstande som en sandhed. Han kalder de deltagende organisationer for ultrahøjreorienterede og endda nynazister.”

Dette efterfulgt af febrilsk aktivitet, hvor Vor Kære Leder har ringet rundt til DR, TV2 og Ritzau for at styre deres nyhedsdækning, og fortælle hvad de pågældende medier må sige og ikke må sige.

Vor Kære Leder fik så at vide, at det Ritzau havde viderebragt, var den russiske kommissærs mening. Ikke Ritzaus. Så hvad pokker er det Ritzau skal ændre ved kommissærens udtalelser?

Anders Gravers ævler om muslimer og islam, uden at muslimer kan få lov til at benægte påstandene eller få dem dementeret.

Det lader dog ikke til, at Vor Kære Leder kan forstå noget som helst, da han fortsætter:

“Vi mener at det er katastrofalt at en russer kan få lov til at kalde os nynazister, uden at vi kan få lov til at benægte det eller få det dementeret. Så det er bevidst Ritzaus hensigt at sværte os.”

Hør her Vor Kære Leder. Det er ikke første gang det rabler for dem. Ritzau har kun refereret til det russiske Interfax. Hvis De har et problem med, hvad det russiske Interfax rapporterer, så er det Interfax De skal ringe og klage Deres nød til.

Alternativt, så kunne De ringe til den russiske kommissær, og rette i hans udtalelser.

удача med det.

Det er i øvrigt kun i bananrepublikker, at Store ledere som Dem blander sig i pressens arbejde. At Store Ledere ser sig sure på udlandet er én ting. Herregud. Det skete også for Kim Jong Il.

Men når Store Ledere, der mener at de har set lyset, begynder at styre disciplerne, så går det som regel galt.

Tosseanstalten har nemlig hørt, at lyset i tunnelen nemt kan være et modkørende tog.

Her til sidst. Vor Kære Leder afslutter forargelsen med:

“Journalisten der står bag Ritzau artiklen hedder Martin Darling. Er der nogen der har billeder af vedkommende kan de indsendes til siaddk@gmail.com da han fortjener en artikel for sig selv.”

Tosseanstalten kan ikke se, hvorfor denne mediedarling skal hænges ud, for at have oversat og viderebragt Interfax’ materiale.

Men det lader til, at han er at til finde på LinkedIn med billede og det hele.

PS. Tosseanstalten er faktisk ret fortørnet over, at Vor Kære Leder Anders Gravers ikke efterlyser et billede af tosseanstaltens redaktør.