Servicemeddelelse til Søren Espersen

Som sikkert mange ved så har Dansk Folkepartis Søren Espersen en blog på Jyllands-Posten. Den hedder ‘Suset fra Hitler‘…øhm…’Suset fra Himmler‘…nej…fuck!, det er svært at være politisk korrekt her i sommervarmen! ‘Suset fra Himmerland‘ hedder den!

Hvorom alt er så har han skrevet en servicemeddelelse til Venstre, hvor han vinker med en grænsebom og forlanger stramninger, hvis Venstre kommer til magten efter næste valg.

Først vrøvler han om, at andelen af konfiskeret narko i perioden 1. juli til 30. september 2010 viste en stigning på 13.700 procent, samt at der i samme periode konfiskeredes 6.800.000 millioner kroner ved grænsebommen i Kruså.

Really? 6.800.000 millioner kroner? 5 x Danmarks BNP 2010? Kildehenvisninger er der selvfølgelig ikke men vi konstaterer blot, at skattekisten har det dårligt. I øvrigt så vil 6.800.000 millioner kroner veje 6800 ton, hvis man reger med at det udelukkende drejede sig om 1000-kroners sedler, der vejer ca 1 gram stykket. Lange arme den fede tolder i Kruså må have efter at have slæbt så mange kufferter med pengesedler…

Men noget vi virkelig bed mærke i er:

“Og i anden omgang tager vi så fat på processen med udmeldelse af Schengen, så der igen kan komme gode danske politifolk på grænsen og således, at ingen vil kunne komme ind i Danmark uden gyldigt pas”.

DDR

Så er der vist på tide, at tosseanstalten kommer med en servicemeddelelse til Søren Espersen:

Sverige er en del af Schengen. Hver dag så pendler 18 000 personer over Øresund. 96% af dem fra den svenske side. Hvis alle disse skal vise pas ved grænsen så vil Øresundsbroen ende med at være en vedvarende bil- og togkø. Og folk skal nærmest tage af sted bizarre 24 timer før de skal møde på arbejde klokken 8:00 om morgenen. For ikke at tale om alle svenskere, der flyver ud i verden fra Kastrup. Stakkels SAS og de mange ansatte i Kastrup. Stakkels den danske stat, der er medejer af SAS.

Det pudsigste er også: Mange af dem der pendler fra den svenske side er…hold fast….danskere! Whohoo!

Alt dette ved Søren Espersen udmærket godt. Det eneste han er ude på er at piske en stemning op for at høste stemmer. Et farvel til Schengen vil også betyde et farvel til den 60 år gamle nordiske pasunion. Og ølpendlerne (kernevælgere?) til Tyskland vil også blive udsat for et værre kontrolpostyr. Som sagt så ved Søren alt dette. Men skidt med det. Bare hans brandtaler tiltrækker stemmer så er alt andet lige.

Bonusinfo: Øresundspendlere løfter dansk økonomi med 5,5 milliarder kroner om året.

Tøh. Der bliver ikke ret meget tilbage til at bestikke det grå segment med i form af ældrecheck, der i 2010 udgjorde under halvdelen af de 5,5 mia. kroner.

Vi vil så gerne have skrevet alt dette på Søren Espersens blog. Desværre, så har ytringsfrihedsorganet Jyllands-Posten blokeret for kritiske kommentarorer.

Men på den anden side så ved vi, at I kære læsere er ret gode til at sprede vores propaganda 🙂


3 kommentarer on “Servicemeddelelse til Søren Espersen”

  1. […] En Servicemeddelelse til Søren Espersen skriver man på Bloggen ‘Tosseanstalten’. […]

  2. […] bloggede om det den gang og vi kan ikke gøre andet end at stort set gentage, hvad vi skrev den […]

  3. […] Reference //tosseanstalten.wordpress.com/2013/07/25/servicemeddelelse-til-soren-espersen/ […]


Skriv en kommentar