“Demonstration angrebet af politiet”. Velkommen til SIAD – planeten omvendt.

Anders Gravers, lederen af SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark, skriver på cyberspacepartiets hjemmeside om en demonstration for nylig afholdt af EDL – English Defence League. For dem der ikke ved, så er EDL moderorganisation til den danske spejdergruppe DDL – Danish Defence League.

Selv beskriver de sig selv som en islamkritisk menneskrerettighedsgruppe og Anders Gravers har udnævnt dem til fredelige gadeaktivister (vi andre, inklusive ordensmagten og sikkerhedstjenester rundt omkring i verden kalder dem dog for højreekstremistiske hooligans).

Mnå. Tilbage til SIAD´s artikel. Der står:

“Se lederen af EDL Tommy Robinson’s fantastiske tale til demonstrationen i Walsall i lørdags.
Demonstrationen blev angrebet af politiet efter ordre fra en muslimsk betjent som var leder af “riot”-politiet”.

Og så er der en video af Tommy Robinsons tale. Anders Gravers fremviser ingen video omhandlende angrebet, men så er det godt at vi på tossen har fundet en video af optøjerne!

Her er en video fra Youtube, der HELT klart viser at politiet blev angrebet. Kig nøje. Dem i de gule veste er fredelige demonstranter fra EDL, og de andre er fra politiet. Sidstnævnte havde til dagens anledning klippet sig kronraget og havde taget civilt tøj på.

Ja, det er forfærdeligt at vi i et demokratisk samfund i 2012 skal være vidne til den slags opførsel fra politiets side. Vi håber på at justitsminister Morten Bødskov sender et klart signal til EU om at det må stoppe!


Jewish Defence League UK hylder Anders Breivik

Der er ingen ende på de der ekstremistiske antimuslimske defence leagues rundt omkring. Danish Defence League, English Defence League, German Defence League og en regnskov af flere forsvarsligaer.

Der er i sær én af dem tosseanstalten har fulgt et stykke tid, nemlig Jewish Defence League UK, der er en forsvarsliga der blev dannet af nogle fra EDL – English Defence League.

Foruden at konstant og hele tiden rante imod muslimer (og de er særdeles aktive på Facebook med tonsvis af opdateringer hver dag), så skriver de på Facebook den ene hyldest efter den anden til Anders Behring Breivik. At de er så mega meget aktive tolker vi på tosseanstalten som at de er økonomisk støttet af rablende bindegale zionister:

Kilde: Facebook

Youtubevideoen de refererer til er en gang himmelråbende propagandistisk vås, hvor de skriver om at socialdemokraterne i Norge er marxister, og selv var skyld i at blive dræbt og bla bla bla blaaaa…. og en hyldest til Breiviks terroratentat. Naturligvis. Det var ikke Breiviks skyld.

Og man kunne tro, at det vil stoppe her, men nej, nej, nej. Knaldperlerne ligefrem håner ofrene, de efterladte og den fællessang som i Oslo tiltrak titusindvis af nordmænd:

Her er også hvad man kan læse på Jewish Defence League UKs hjemmeside:

The rally at Utoya was certainly no “kids day out” it was an Far Left indoctrination weekend, set on a picturesque island, only the day before those attending were holding “Boycott Israel” banners to show the cameras. You tell me what “child” attends political meetings? You tell me what “child” is classed as an up and coming Politician? They were not children, they were young adults. I hold the same amount of sympathy for the those on Utoya as I would if somebody committed this act on a Hitler Youth camp in the 1940’s, or were they just “children” as well?”

Ergo ingen sympati for ofrene på Utøya, der bliver sammenlignet med Hitlerjugend.

Loonwatch har her en nærmere beskrivelse om personerne bag foretagendet.

Når man så til sidst kigger på de andre forsvarsligaer, der har så forbandet travlt med at tage afstand fra Breiviks handlinger og kalder ham for en galing, så opdager man at de er fulde af bæ.

De der forsvarsligaer er så filtret ind i hinanden i en pervers pærevælling af Breivikiansk indavl, at ethvert forsøg på at skubbe Breivik og hans ideologi og handlinger fra sig er en illusion, der kun den mest retarderede, blinde og døve idiot umiddelbart ikke vil kunne se.

Her er et par eksempler, hvor Nordic Defence League og Swedish Defence League synes godt om Jewish Defence League:

Jamen altså. Så er det vi på tosseanstalten spørger, hvornår diverse terrorparagrafer bliver sat i værk for at reagere på tosserne fra forsvarsligaerne og  SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark. Lederen af SIAD i  form af Vor Kære Leder Anders Gravers Jong  really, really Ill har jo i princippet overtaget Danish Defence Leagues trone som ideologisk führer.

Nuff’ said!


Imponerende som så kaldte “islamkritikere” vasker hænder

Uriaspostens Kim Møller er smuttet til Frankrig, og har overladt nøglene til nogle andre.

Og som der skrives og skrives og vaskes hænder mens han er væk. De farer rundt som fluer i en flaske, og panisk prøver at gribe det ene halmstrå efter det andet.

Nu med et skriv om Anders Behring Breivik og hans knyttede næve. Fordi nogle aviser har kaldt Breiviks strakte arm og knyttede hånd for en højerhilsen, så bliver der tastet løs og tudet shaming af højrefløjen (tud, brøl, sæt passende smiley ind her).

Og der bliver remset op eksempler på knyttet næve på venstrefløjen. Derudover så bliver det krydret med et citat af Ulrikke Meinhof fra Rote Arme Fraktion, som Breivik har gengivet i sit manifest.

Protest betyder, at du er uenig. Modstand betyder, at du vil sætte en stopper for det“.

Hu hej hvad der går i afsporingens tegn.

Jamen er Anders Behring Breivik i virkeligheden en revolutionær kommunist eller hvad? Er det dét de prøver at fortælle på Uriasposten?

White power symboler

Næh. Det er storvask foran håndvasken. Der bliver brugt den ene afledningsmanøver efter den anden, for at rette opmærksomhenden fra deres antimuslimske konspiratoriske snik-snak og at magthaverne trækker multikultur ned over hovedet på staklerne.

Enhver idiot, der har fulgt lidt med, ved, at Anders Behring Breivik var stærkt inspireret af hvad de har gang i på den “islamkritiske” højerfløj. Dette er samtlige efterretningsvæsener i hele verden enig i. 

For det er vel ikke nødvendigt, at tosseanstalten nævner alle de trilliarder af gange English Defence League, Norwegian Defence League, Pamela Geller fra Atlas Shrugs, Robert Spencer og alt det der counterjihadhelvede og fortsæt listen selv, som Breivik har nævnt i sit manifest? For ikke at tale om Vor Kære Leder Anders Gravers fra Stop Islamiseringen af Danmark.

Så. I stedet for at tåge rundt i om en knyttet næve symboliserer det ene eller det andet, så erkend dog at Breivik er et produkt af alt det hate speech og munddiarré der strømmer ud af den “islamkritiske” fløj.

Men tosseanstalten forventer ikke mirakler hos folk, der minder om missionærer, der vader rundt på Roskilde festival og deler ud af bladet Vågn Op! til alle og enhver.

Læs i øvrigt om “islamkritikeren” SIAD-Kai, der kalder Breivik rationel.

Og om en pige, der har fået lavet Breivik-merchandise.

En meget aktiv pige blandt “islamkritikerne”, har tosseanstalten fået oplyst.



Rapport fra antimuslimsk spejdertræf

Som læserne har erfaret, så har tosseanstalten i lang tid indoktrineret læserne og skrevet en del om den der verdensomspændende begivenhed den 31. marts, hvor så kaldte “islamkritikere” fra hele verden skulle samles i Århus. For at tale om at muslamisterne i nattens mulm og mørke er ved at æde os alle sammen (inden de voldtager alle kvinder vil sige osv osv…jihad…osv…muslamiske strålepistoler….bla bla…sharia…bla blaaaa).

Tosseanstalten var så der i weekenden til den store kongres, og I skal vide, at vi er trætte i kraniet, efter at have hørt på den ene sindsyge brandtale efter den anden. I 3 timer stod vi ud. Men kæft hvor var det morsomt. Her følger en beskrivelse af patienten og en billedkavalkade.

Det startede med, at de havde problemer med strømforsyningen, så den første time gik med at de viftede med flag i forskellige farver og størrelser, samtidig med at de på dårlig engelsk messede på skift.

Her er et udpluk af stikord. I princippet en gentagelse af hvad man i forvejen har hørt i det uendelige: sharia, rape, pedofile, womens rights, halal, jihad, bla bla, islam out of Europe, osv og endnu mere bla bla i den der dur.

Men der var en ting tosseanstalten ikke havde hørt før: Muhammed beheaded 900 people – Hitler didn’t behead one! Ordene faldt fra en tysk knaldperle ved navn Michael Mannheimer.

Noget af en relativisering, og tosseanstalten behøver vel ikke gå ind på 3. klasses pensum med koncentrationslejre og gaskamre?

Tiden med strømafbrud gik med at de forskellige ledere promoverede sig selv forskellige steder i Mølleparken. Blandt andet Vor Kære Leder Anders Gravers, partiejer af SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark. Her ses han på skift snakke i den ene mikrofon efter den anden:

Vor Kære Leder Anders Gravers Jong Il taler til media

Mens de forskellige ledere promoverede sig selv, så var der som sagt messen og rant fra tribunen til tilskuernes, og ikke mindst Mølleparkens faste brugeres fornøjelse.

For dem der ikke ved, så er Mølleparken til daglig tilholdssted for personer, der til daglig godt kan lide at samles over en kasse bajere akkompagneret af sjov tobak.

Der var blandt andet en fast bruger, der ind i mellem gik op på tribunen med en bajer i hånden og “mærkede” på forsamlingens skov af flag samtidig med at han sagde en masse sjove ting.

På et tidspunkt, så kom han hen til tosseanstalten med ordene:

“Har du en femmer? Jeg skal nemlig til København”.

Klart sagde vi og gav han en mønt. Vi spurgte ham om det var i orden, at vi tog et billede? 

“Klart!”, svarede han.

Og det er vi jo glade for, for vi kan jo ikke lide at hænge folk ud uden videre:

Glad bedugget dansker i Mølleparken en solrig lørdag

Til sidst fik arrangørerne endelig strøm på til den bærbare minaret (også kaldt megafon), og den verdensomspændende begivenhed kunne komme igang for alvor.

Den blev åbnet af ceremonimesteren og starletten Freja Lindgren, der i virkeligheden hedder Maria Sichlau. (Freja har i øvrigt benægtet, at hun i virkeligheden er Maria, men tosseanstalten ser hellere, at Maria benægter at hun er Freja).

Her står hun i hvert fald foran skamferet Dannebrog og taler om islamination. Tosseanstalten har aldrig hørt om dette selvopfundne ord før, men skidt pyt. Vi er glade for, at hun denne gang var noget mere påklædt, end hvad hun ellers plejer at være: X-rated. Klik kun hvis du er over 18.

Freja Lindgren aka Maria Sichlau åbner arrangementet med tale om islamination

Tosseanstalten var som sagt til stede i timevis, og vi hørte på den ene sindsyge tale efter den anden. Fælles for dem alle sammen var, at talene var skrevet på forhånd. Der var ikke noget direkte fra hjertet. Næh. Bare noget de forskellige talere gennemtrevlede fra et håndskrevet manuskript. Flere havde også svært ved at udtale det de havde skrevet. Kort sagt: Det mindede ret meget om den gang tosseanstalten gik i 8. klasse, hvor man læste en stil op foran resten af klassen i engelsktimen.

Og det gjaldt også den kære mimose fra Finnish Defence League, som tosseanstalten har kastet sin forelskelse på. Nemlig dukkesamleren, vintagepigen og sengekantsfilmsfantasten Mimosa DeDanann.

Her står hun foran et hvidt og blåt flag. Dog ikke det stolte finske siniristilippu i samme farver, som hun åbenbart havde glemt derhjemme.

Mimosa DeDanann skælder ud over finsk media og at Finnish Defence League bliver sammenkædet med højerekstremister

Arrangørene af begivenheden har op til demonstrationen slået et stort brød op. De reklamerede med, at den var både verdensomspændende, og at den skulle tiltrække tusindvis af mennesker.

Verdensomspændende og verdensomspændende tænker tosseanstalten. Der var knaldperler fra en håndfuld europæiske lande. Men det er korrekt, at begivenheden tiltrak tusindvis af mennesker. Det er blot den hage, at de tusindvis af mennesker befandt sig et helt andet sted – de var nemlig til moddemonstrationen ved Århus Domkirke.

Sådan her så forsamlingen ud klokken 14:30:

Og noget kunne tyde på, at halvdelen bestod af journalister, fotografer og tilskuere. Plus tosseanstalten selfvølgelig. For en time senere, så var der optræk til ballade, hvor moddemonstranter prøvede at trænge ind for at larme og hugge talernes bærbare minaret (også kaldt megafon). Pludsligt så var der ikke så mange der hverken gad høre eller se på foretagendet.

Her er det Tommy Robinson fra English Defence League der taler til menigheden ca. kl. 15:30, mens opmærksomheden er rettet et andet sted:

Folk var nemlig mere interesserede i at se, hvad der foregik ved siden af:

Politiet spærrer for moddemonstranter, der prøver at trænge ind i Mølleparken

Selv oppe i regnbuen på kunstmuseet Aros, hvor paparazzifotografen Kim Møller fra Uriasposten havde forskanset sig, stod tiden stille:


Omkring kl. 16 så gad ikke engang ceremonimesteren Freja Lindgren høre på den messende forsamling. Her ses hun til venstre i billedet iført karakteristisk pels og afbleget fake ponytale:

Tilskuere skuer mod den store forsamling moddemonstranter, der er samlet på den anden side af åen

Efter alt det taleri, så blev tosseanstalten træt i hovedet, og løb småskrigende væk, for ikke at ende med permanent hjerneskade. Halvvejs på vej mod Rådhuspladsen, så hørtes der brag og larm, og det viste sig, at forsamlingen af islamkritikere blev eskorteret væk i bus af politiet. Det vides ikke om Vor Kære Leder Anders Gravers Jong Il var med i den, eller om han blev kørt væk i en popemobile.

Her til sidst så er tosseanstalten faldet over et klip på Youtube, hvor der bliver filmet inde i bussen. Foruden alle de racistiske slagord og opildnen til vold, så har tosseanstalten pisset i bukserne af grin over hvad Danish Defence League råber i slutningen af klippet:

“No surrender!”

Muahahahaaa! “No surrender!”, mens de med speederen i bund bliver eskorteret væk af politiet? Det må man nok sige. Sikke en forsvarsliga 🙂


English Defence League “promovideo”

Kære læsere. Her er en lille præsentation af dem, der vil møde op i Århus til det store antimuslimske rally 31. marts.

Nemlig English Defence League.

Og som udgiver sig for at være en menneskerettighedsorganisation, der absolut intet har at gøre med hverken nazier eller optøjer. Hvilket videoen også HELT klart viser!

“When they’re finished with the muslims, then they’ll start on youuuuu….and youuuuu….and as for jeeeeew….whohohoo...” 🙂

“Bollocks bollocks bollocks bollocks bollocks bollocks bollocks…bollocks bollocks bollocks bollocks bollocks bollocks bollocks bollocks……what a load of bollocks” 🙂

PS. Der kommer måske også en, der vil marchere imod muslamiske strålepistoler. Læs mere om ham her.