Tosser der tror på alt de får serveret

Tosseanstalten er faldet over en blog, hvor islam og muslimer får skyld for al verdens ulykker. Inklusive fiktive. Men den godbid har tosseanstalten gemt til sidst.

Bloggen er ikke mange dage gammel, men den har allerede fundet vej til Pamela Gellers blog og SIADs facebookside. På facebooksiden skrives det jamrende kommentarer som:

“Her ser I alle hvor kærlig islam er ved sit eget folk!”.

“SIAD og ikke mindst Danish defence league kæmper hårdt imod fundamentalistiske islamister som ihærdigt forsøger at besmitte vores ellers så dejlige og stolte land !!”

“Så rigtigt så rigtigt dem som er sådan skulle udryddes”

“Det er sådan de vil have det også i danmark”

Bloggen, Gates of hell, som i øvrigt kan ses her, er plastret til med billeder af døde mennesker og “forklaringer” på hvad man kan se. Tosseanstalten advarer mod meget stærke billeder. Nogle af billederne er nok plausible, men mange er det ikke. Sjældent er der henvisninger eller referencer. Indholdet på bloggen er et sammelsurium af billeder fra bla. Saddam Husseins gasning af Kurder, kroaters massakre på serber og israelers massakre i Jenin – naturligvis alt sammen islams skyld.

Men hvis man er en smule begavet, så kan man se at flere af billederne er komplet malplacerede. Der er et billede af en person der er ild i. Beskrivelsen af billedet lyder:

“This young Christian was burned to death because he was suspected of being interested in a Muslim girl.”

Maggy Delvaux Mufu

Vor herre bevares en propaganda. For det første er det ikke en han. Det er en hun ved navn Maggy Delvaux Mufu. For det andet satte hun ild til sig selv i protest mod at hun følte sig diskrimineret af myndighederne. Har ikke en døjt at gøre med nogen kærlighedshungrende dreng. Billedet florerer mange steder på nettet. I sær på antimuslimske virtuelle galeanstalter, inkl. Pamela Gellers blog. Selv hodjanerne bruger det.

Men et af billederne i rækken af grusomheder får tosseanstalten til at tisse i bukserne af grin. Hold på vandet kære læsere!

Overskriften lyder: “Just another hideous sight in the wonderful world of Islam”, og så ser vi dette:

Man skal være ualmindeligt dum hvis man hopper på den. Billedet forestiller nemlig livs levende skuespillere i en scene fra den første Pakistanske splatterfilm Hell’s Ground.

Men klart. Det er islams og muslimers skyld at der eksisterer zombier. SIAD og andre korsfarere må hellere komme på banen. Vi kan jo ikke have at der render zombier i gaderne!


8 kommentarer on “Tosser der tror på alt de får serveret”

  1. Jens Madsen siger:

    Pamela Geller, Anders Gravers, Michael Ellegaard o.lign.alternativt begavede personer lader sig ikke stoppe af fakta. Fakta er i deres øjne noget muhamedanere har opfundet for at genere dem i deres patriotiske virke.

    • benny bager siger:

      De sidste par år har jeg læst en del om islam og prøvet at forstå hvad det drejer sig om , efter utallige samtaler med muslimer er jeg kommet til den slutning at muslimerne vil enligt kun hvad de tror er det bedste for os .
      De vil lokke os til at blive muslimer da det er det bedste der er sket til dem .
      Det er ikke sådan at de vil tvinge os til det ,vi kan også frit vælge at blive en anden klasse borger der betaler en skat til dem ,Ja fagtis lige som i dag hvor de opkræver deres skat på socialkontoret .
      Man må da være alternativt begavede hvis man ikke bare følger dem muslimer ………

      .

  2. […] ArtMaestro. Afghanistan NewsNATO- ISAF Casualty Den korte avisDanmark får en ny avis TosseanstaltenTosser der tror på alt de får serveretP77 Svendborgs Net AvisDen danske folkesjæl pay per view Projekt AntifaBrand i […]

  3. John Dough siger:

    Ligesom med Oscaruddelingen, husker man altid de seneste ting bedst, så min TOP 3 OVER ÅRETS LÅRKLASKERE er sikkert dybt farvet af at de er ganske nye. Men her er den 🙂

    3. Racistsiden som har medtaget zombiebilleder i deres samling af fotos af muslimer der gør farlige ting. Jeg tror dog ikke dens “læsere” kan se den store forskel 🙂
    Heldigt Goebbels ikke havde internet i øvrigt. Det er nemt at forestille sig et væld af blogs og fotomontager af vandrehistorier og fotos af jøder som begår alskens forbrydelser. Hm, præcis som i dag faktisk. Bare med en anden minoritet. Nå. Videre til en flot nr 2!

    2. Benny Bagers indlæg oven over, som enten er genial satire eller virkelig virkelig rablende skørt. En sand gave til alle os der savner Mandrilaftalen 😀
    Tak til Benny (som har forsket dybt seriøst i Islam….dvs han klikker samtlige links på samtlige hadblogs) for latterbrølet og godt nytår til dig og din bostøtte 🙂

    1. Førstepladsen er ikke til at røre. Det er pris-slugeren Anders “Umedicineret og vanvittig” Gravers himself (som jo sidste år vandt en international pris for mest skøre citat), som på sin hadside simpelthen har lagt en lang og detaljeret ARGUMENTATION OMKRING HVORFOR ADOLF HITLER OG NAZISME ER VENSTREORIENTERET. Simpelthen.
    100 spørgsmål trænger sig på i den forbindelse og man glæder sig allerede til Gravers og hans forening Stop Noget Som Kun Findes i Vores Hoved´s argumentation omkring hvorfor vand er tørt 🙂

    • benny bager siger:

      Selv om du er Kronisk ironisk er jeg nu ikke helt tilfreds med en anden plads .jeg mener nu selv at jeg fortjener en klar første plads.

      Men lad mig takke dig for at oplyse mig om Mandrilaftalen , et program jeg nu aldrig har hørt om før , men det giver mig også en ide om hvor du kommer fra.

  4. benny bager siger:

    ps. lad mig tilføje at selvfølge er der vand der er tørt , det kommer fra dry ice som er smeltet ,det siger da sig selv .

  5. John Dough siger:

    Kære Benny
    Din klage over andenpladsen er modtaget og forstået.
    Til din trøst, skal det siges, at du kan se det som en kompliment. For at blive i filmsproget, så er førstepladsen “Klovn” – altså en ting hvor man umiddelbart brøler af grin, mens dit indlæg var mere over i Woody Allen – man forstår det ikke helt første gang, men jo mere man læser det, jo sjovere bliver det.

    Som et plaster på såret, bringes her dit bidrag igen, og nedenunder har jeg skrevet en oversættelse af hvad der menes, da mange sikkert ikke helt forstår hvad du siger. Sig endelig til hvis der er fejl i oversættelsen af en af sætningerne.
    Og godt nytår, Benny 🙂

    De sidste par år har jeg læst en del om islam og prøvet at forstå hvad det drejer sig om , efter utallige samtaler med muslimer er jeg kommet til den slutning at muslimerne vil enligt kun hvad de tror er det bedste for os .
    De vil lokke os til at blive muslimer da det er det bedste der er sket til dem .
    Det er ikke sådan at de vil tvinge os til det ,vi kan også frit vælge at blive en anden klasse borger der betaler en skat til dem ,Ja fagtis lige som i dag hvor de opkræver deres skat på socialkontoret .
    Man må da være alternativt begavede hvis man ikke bare følger dem muslimer ………

    Jeg har forsket dybt og seriøst i Islam inde på Snaphanen.
    Jeg har fundet ud af at muslimerne vil gøre os allesammen til muslimer.
    De gør ikke noget aktivt for at gøre det, men det vil de altså alligevel.
    Når det så er sket, altså når vi er blevet muslimer, så skal vi ikke betale skat. I fremtiden skal kun alle ikke-muslimer nemlig betale skat.
    Indtil det sker, vil Abdul Wahid Pedersen, David Chapelle, Ice Cube, Snoop Dogg, Omar Marzouk, Mike Tyson, Muhammad Ali og alle andre muslimer kræve et tilsvarende beløb igennem deres kontanthjælp.

    PS : Jeg kiggede længe på den sidste sætning og ville meget gerne oversætte den, men måtte give op – Jeg kan simpelthen ikke se hvad du mener. Med al respekt, synes jeg godt din gamle dansklærer kunne ha´ lagt sig lidt mere i selen og holdt øje med, om du fulgte nogenlunde med de andre i klassen.

  6. benny bager siger:

    JA endnu en gang fik du en latter ud af mig , lad mig takke for det munter indslag .
    Snaphanen er jeg nu ikke bekendt med ,men jeg skal da gerne på dine opfordringer læse ind til hvad de handler om .
    Ellers er du nu ikke så dårlig til at oversætte ,Skulle jeg give dig en karakter i en Scala fra 1 til 10 vil jeg nu give dig en klar 9 i oversættelse medens dine samfunds kundskaber vil være lige under et 3 tal .

    og iøvrigt et godt nytår til dig og dine


Skriv en kommentar