SIADs politik – Studie I Alternativ Demokratiopfattelse

Stop Islamiseringen af Danmarks politik er lårklaskende læsning. Intet mindre. Det ene gakkede forslag efter det andet optræder som perler på snor. Til den begavede læseres store fornøjelse. Her følger et par eksempler. Flere vil blive nærstuderet i senere blogindlæg.

7: Ikke-statsborgere har principielt ikke nogen grundlovssikret ret til at manifistere sig politisk, hverken mod den danske stat eller mod andre stater. Specielt bør ikke-statsborgeres demonstrationer mod af Danmark anerkendte stater, eller til støtte for terroristorganisationer medføre øjeblikkelig inddragelse af eventuelt politisk asyl og administrativ udvisning

Javel ja. Nordkorea er en stat anerkendt af Danmark. Ikke-danske statsborgere skal ikke komme her og demonstrere mod styret i det selvpåtagede paradis. Så er det zum Fenster heraus! Ej heller skal der tillades at ikke-danskere protesterer mod styret i Iran. Også en stat anerkendt af Danmark. Så kan de da bare smutte – til Iran. Bare ærgerligt at de har flygtet fra præstestyret. De skulle da bare have holdt kæft.

Længere ned står en bemærkning. Om det er en bemærkning til 7. er ikke til at hitte ud af, men det ændrer ikke på morskaben.

Pkt. 7

Straffelovens §266b ophæves

Bemærkning: Paragraffen favoriserer islamisterne, idet sandhedsbevis for en påstået krænkelse ikke gør denne straffri. Det krænker retsfølelsen. Som en begyndelse kunne Folketinget vedtage, at paragraffen også gælder for fremmedes ringeagtsytringer overfor danskere

Åh, ja. Klart. Det er islamisterne. Igen, igen. Men altså. Når SIAD får den magt de ønsker, så vil de ophæve §266b (aka racismeparagraffen). Eller vent nu. De vil starte med at udbygge paragraffen med at ringeagtningsytringer mod danskere specifikt skal nævnes. Når det er gjort, så skal hele moletjavsen væk. I guder et konsekvent lovgivningsapparat der vil være. Den ene dag indfører man forbud, og næste dag er forbuddet væk. Dette vil naturligvis øge retsbevidstheden hos befolkningen. Med statsgaranti.

Videre kan man læse om påklædning. Det fremgår ikke helt om det handler om generelle ting, men om det også handler om hvad man må klæde sig i til et fastelavnsoptog. Men det lader tosseanstalten ligge for nu.

4: Der indføres forbud mod voldsomt religiøse beklædninger på offentlige steder. Overtrædelse af forbuddet skal medføre bøde og fortabelse af dansk indfødsret eller opholdstilladelse.

Dog kan sikh’er gå med deres uundværlige turban, jøder med kalot og muslimer med deres hvide hue. Ligeledes er mindre smykker i form af kors, davidsstjerne, pentagrammer og halvmåner ok. Men mandlige muslimer må ikke bære sort turban og kvindelige muslimer ikke de traditionelle former for hovedtørklæde eller slør i det offentlige rum“.

Den ene må ikke vikle sit hovede ind i stof. Den anden må mere end gerne. Lige som denne fætter. Chic synes tosseanstalten!

Indisk politibetjent

Og hvad voldsomt religiøs beklædning er for en størrelse kan tosseanstalten ikke få indenfor turbanen. Er det mon nonner i fuld nonnemundering inklusive tørklæde? Det kan da godt være, at SIAD synes at lige disse gæve søstre ikke går ekstremt klædt i deres uundværlige tøj, til forskel fra muslimske piger der spadserer Nørrebro tynd iført Gucci-tørklæde pyntet med guld, glimmer og pailletter. Uanset hvad, så gentager tosseanstalten: Chic!

Scene fra Sound of Music

Mere chic:

Her har vi en Tuareg fra Nordafrika der har viklet hovedet ind i stof. Beklædningsstykket kaldes tagelmust eller cheich, og har som formål at holde onde ånder fra døren.

Og det bliver der ved Gud brug for den dag SIAD får magt som de har agt!


19 kommentarer on “SIADs politik – Studie I Alternativ Demokratiopfattelse”

  1. […] on ArtMaestro. Afghanistan NewsTolonews- 6 Insurgents Killed in Afghan Operation TosseanstaltenSIADs politik – Studie I Alternativ DemokratiopfattelseP77 Projekt AntifaBrand i venstreorienteret tilholdssted i BerlinREDOX Demos.dkTysk […]

    • Jens Madsen siger:

      Så passer det meget godt, at der var ca. 30 totalt, da SIAD og DDL holdt deres demonstration i Gullestrup, alle mand af huse.

      Gad vide om der kommer lige så mange, når man demonstrerer mod sex-overgrebene i Brønderslev. Anders Gravers har skrevet, at han ikke har skrevet at SIAD/DDL ikke kommer til Brønderslev.

  2. John Dough siger:

    “fratagelse af alle overførselsindkomster og anbringelse i ø-lejre. Ø-lejrene bør naturligvis være bevogtede. Hvis ø-lejrene er kønsadskilte og yderst spartansk indrettede, således at den tilbudte forplejning og underbringning svarer til gennemsnitsstandarden for det fattigste land, lejren rummer anbragte personer fra, vil de formentlig ikke blive særlig populære langtidsopholdssted”

    Anders Gravers er helt paf og rasende over at selv DF lægger afstand til ham, men hele hans politiske program er 100% nazisme. Stort set ingen i Danmark er sindssyg nok til ikke at lægge afstand. Hans første punkt er at sætte racefremmede i KZ lejr.

    Anders´ vrede skyldes at DF havde slettet en person som reklamerede for SIAD og Dænis Defæns Liiik og det gør dem jo til landsforrædere selvfølgelig. Han kan ikke se det fra Pia Kjærsgaards vinkel – Det er ikke særlig smart at hele hendes karriere er blevet brugt på at opbygge en illusion om at være stueren, når det så viser sig at psykisk syge islamofober og nazi hooligans med utallige voldsdomme hylder hendes politik. Hun har ikke råd til at blive sat i stue med dem.

    Og lige endnu en lårklasker fra Gravers – denne er særlig sjov🙂
    “HATECRIMES MOD DANSKERE: – Unge asylsøgere på tyvetogt i s-tog. – Udlænding forsøgte at stikke af med fyldt indkøbsvogn”

    Ved han ikke hvad ordet betyder???
    I hans hjerne betyder det åbenbart “Enhver forbrydelse, men kun når den er begået af person han gætter på er mørklødet mod person han gætter på er hvid”

    Hans drøm er at fratage flygtninge deres starthjælp, og hvis de så stjæler så er det en hatecrime imod den hvide race simpelthen😀
    Et komisk, men mest trist, eksempel på hvad der sker når samfundet og familien lader et psykisk sygt menneske i stikken, overladt til at kæmpe på egen hånd mod sine vrangforestillinger og fobier.

    • Ingolf Larsen siger:

      Anders Gravers påstår at han hader nazismen. Men han bruger rask væk den Goebelske propaganda-form mod dem, Anders Gravers ikke bryder sig om.

      I hans verden er fornuftige mennesker dem, der taler ham efter munden, og det er ikke mange der gør det her i hans fædreland. Så han er nødt til at oprette nogle cyberspace-partier for at få det til at se ud af lidt mere; sådan af hensyn til hans psykiske lidelse: storhedsvanvid. Lige som han også opfinder nogle personer, der ikke eksisterer, men som han bruger når han skriver tilhænger-kommentarer på sin hjemmeside. Det duer jo ikke at der står Anders Gravers som skribent på alle kommentarerne. Så Karen, Einstein og hvad de nu ellers bliver kaldt, er feberfantasi-navne.

      De mennesker i USA, han er blevet fotograferet med, har det på samme måde. Også de er nødt til at have en eller anden person fra det store udland for at få det til at se ud af lidt mere end det egentlig er.

  3. Jens Madsen siger:

    Anders Gravers og hans mentale dværge af tilhængere lever i en feber-fantasi-verden.

  4. Henning Jensen siger:

    Et studie af SIAD kan vel kaldes et studie af alternativ intelligens?

  5. Benny siger:

    Jens Madsen ,John Dough , Ingolf Larsen , Henning Jensen .
    Jamen kære mennesker dog er i aldrig blevet opdraget ,kan i ikke sige noget pænt så skal i tie stille .selv om jeg ikke kunne lade vær med at trække på smilebåndet

    • Michael Larsen siger:

      Her er lidt skriv for den virkelige verden, Benny Bager taget fra P77

      #317 benny bager 2012-01-10 03:42
      NU I HER Så MEGET I MOD HVAD ANDERS GRAVERS SIGER .HVAD MED AT BEVISE BARE EN AT DE UDSAGN HAN KOMMER MED, SOM DET PURE OPSPIL OG LØGN .ER I I STAND TIL DET VIL JEG BEGYNDE AT LYTTE TIL JEG .MEN TIL DEN TID ER I , I MINE ØJNE KUN EN FLOK LANDSFORÆDER DER SAMMENARBEJDER MED BESÆTTEREN

      Er der nogen i lokalet der har en kodebog. Benny de eneste der er i nærheden af landsforræderi er sku din ven fra SIAD. Du mente bosætteren eller hvad

      • Jesper Johnsen siger:

        Michael, Benny skriver hvad han mener. Men hvad han mener ved han kun selv, med mindre man er en slags Einstein i kryptografi.

  6. Jesper Johnsen siger:

    En mere, hvor mindreværdskomplekserne stortrives:

    http://danskernesparti.dk/

    Daniel Carlsen som Danmarks svar på Galileo Galilei? Daniel Carlsen er vist en af kandidaterne som årets tosse.

    http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei

    • benny bager siger:

      Der må jeg sige at der står jeg sammen med jer , i mod personer som Daniel Carlsen .
      I modsætning til jer her på anstalten , er vi på Ddl.godt tilfreds med danmark som det var .
      Vi ønsker ikke nogle nazister , krimianale , pædofile , eller folk der er for meget til venstre.

      jeg personligt har intet imod et multikultursamfund så lang tid der ikke bliver blandet muslimer ind i det .

      • Jesper Johnsen siger:

        DDL, eller som det rettelig hedder på dansk, Danish Defence League (et godt dansk navn). Når man møder en flok (6 stk.) fra DDL, så virker I ikke tryghedsskabende. 5 skaldepander med 20 kW i skulderen, men absolut ingen lys i pæren, samt en dum blondine. Alle 6 omtågede af tjald og bajere, og meget dumme at høre og se på.

        Hvis det er jeres opfattelse af prototypen på den rene ariske race, så forstår jeg ikke modviljen mod jeres samarbejde med nazisterne, både de gamle fra Greve, og Daniel Carlsens udbrydere. Hele den bande + SIADs 5 pensionister er prototypen på noget der kandiderer til titlen som århundredets største selvoptagede fjolser.

    • benny bager siger:

      Kære Jesper Johnsen.
      Jeg er enligt sikker på at der kan skrives bøger om hvad du ikke forstår ,men jeg vil nu forslå dig at du slår pjalterne sammen med Shansen , da i begge forstå lige lidt og mener at de muslimer er guds velsignelse til landet .

      • Jesper Johnsen siger:

        Hvem der er Guds velsignelse for landet?

        Hverken benny bagers venner i DDL, de forskellige nazister, SIAD eller andre formørkede mullaher er nogen velsignelse for nogen som helst i noget som helst land.

        Hvis I kan skaffe pengene, er jeg sikker på, at der kan skaffes plads til jer i den næste raket til en meget fjern planet.

      • Benny siger:

        Jes per Johnson

        Hvad du der kommer med , er endnu en gang et bevis paa at du intet forstaar.

        Jeg vil tale med en doer i stedet , da den forstaar mere end dig !!!

  7. Jesper Johnsen siger:

    Nu kan man på SIADs Facebook-side læse partiets program i uddrag. Og så er der en Facebook-side mere, nemlig Partiet SIADs vælgerforening i Aalborg. MED HELE TO MEDLEMMER, verdenslederen himself og en eller anden.

    Hvorfor man har valgt at siden skal være en lukket gruppe er en gåde af de helt store. På den måde kommer det da til at knibe med at få alle de mange ti-tusinder, som ifølge Vor Kære Leder er derude, til at fremsætte sympati-erklæringer til Vor Kære Leder. Nå, det kan måske skyldes beskedenhed fra Vor Kære Leders side . . .

    • Vi så den side igår. Da havde den hele 4 medlemmer. Jeg skulle til at tjekke igen, men nu er siden væk. Mod de har fudet ud af at det hele kan klares over e-mail eller telefon.

  8. tictac22 siger:

    Anders Gravers er en hyperaktiv skitzo der kalder sine internetgrupper for lokalforeninger. Jeg kan også på under en time åbne 100 lokalforeninger på internettet. Den mand trænger mest af alt til en fin ny spændetrøje og to musefælder en på hver hånd, så han ikke kan taste på sit tastetur.

    Er der forresten nogen der ved hvad tossen lever af og om han har et arbejde. Eller lever han af SIAD donationer? Hvis ja så lad os minde ham om at han skal opgive sin indtægter til skattevæsnet.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s