Tosseanstalten ramt af masserapportering og karantæne på Facebook

I sidste uge blev en svensk 30-årig nynazist og politiker i Sverigedemokraterne anholdt med 50 kilo dynamit. Formodningerne lyder, at han skulle bruge det til at sprænge et asylcenter i luften. Manden har beskrevet sig selv, at han kunne blive større end Breivik, som han i øvrigt kalder for svans.

I forbindelse med rapporteringen, så dukkede der en del billeder op i medierne. Et af billederne forestiller den 30-åriges aftensmad.

nazi food
Når nyheden kom frem linkede vi til ovenstående billede på Facebook sammen med en tekst, der fortalte om nazistens madlavningskunst, men efter en koordineret masseanmeanmeldeldelse af opslaget, så valgte Facebook i går at fjerne linket med billedet fra vores side, med henvisning til, at det bryder mod Facebooks fællesskabsregler. Hadefuld symbolik lød forklaringen og kvitterede med 30 dages karantæne til den administrator som linkede til billedet.

Billedet har ellers floreret flere steder på Facebook og i øvrigt i svenske aviser. Den antiracistiske svenske site “Inte rasist, men…”, hvor vi linkede billedet fra, poster også et screen shot fra Twitter:

IRM

Den svenske avis Aftonbladet publicerede billedet i en artikel og lagde den op på Facebook.

aftonbladet

Facebook skriver i deres fællesskabsregler: “Antallet af anmeldelser har ingen indflydelse på, om indhold bliver fjernet. Vi fjerner aldrig indhold, blot fordi det er blevet anmeldt flere gange.” Vi har dedikerede teams over hele verden, der arbejder på at gennemse de ting, du anmelder, for at hjælpe med at sikre, at Facebook forbliver sikker. 

Det kan vi konstatere er ren bullshit. For det første: Vi ved at anmeldelser mod vores facebookside i bølger er koordineret. For det andet: Vi har lavet en prøveballon i dag og anmeldt både “Inte rasist, mens” opslag og Aftonbladets artikel. Her er resultatet ikke uventet:

anmeldelse

Facebooks rapporteringssystem fungerer med andre ord helt lemfældigt, der åbner op for at tosser kan masseanmelde hvad som helst. Vi tror ikke et øjeblik på, at der har siddet en fysisk person, der har set opslaget eller de to anmeldelser vi har sendt. Resultaterne peger i hver deres retning. For hvad er det hadefulde i det billede? Hagekorset? Billedet af Hitler? Vi kan i løbet af ingen tid finde titusindvis af billeder af hagekors og Hitler på Facebook.

Vi har naturligvis skrevet til Facebook og pointeret, at billedet er fra medierne og hvad det drejer sig om. Vi forventer som altid intet svar. For som vi skriver: der er ikke en sjæl i Facebook der ser anmeldelserne igennem eller læser klager over afgørelser. Med mindre noget når medierne, f. eks. den gang Pia Kjærsgaard blev blokeret fra Facebook. Så blev himmel og jord sat i bevægelse og det regnede ned med undskyldninger.

Man kan jo spørge sig om vi skriver dette for at klynke? Nej. Såsom Facebook er indrettet så kan alt og alle klages ud, bare fordi nogle i flok bestemmer sig for at gøre det. Her taler vi om harmløse ting og det kan i princippet ramme hvem som helst. Pia Kjærsgaard er her et godt eksempel.

Men når vi kommer til ting der virkelig bryder mod Facebooks fællesskabsregler, herunder trusler om vold og drab og ildspåsættelser og bombardementer af moskeer, så reagerer Facebook ualmindelig langsomt, hvis overhovedet.

Noget der hjælper lidt på de rabiate udtalelser, og som tosseanstalten siden tidernes morgen har gjort, er at holde et spejl op foran de personer, der kommer med udtalelserne.Reaktionen har vi set i bølger. Racister, nazister og muslimhadere bryder sig bestemt ikke om, at vi fortæller om deres trusler og hadefulde retorik og derfor rotter sig sammen for at klage os væk fra Facebook. Eller så tikker det ind i vores indbakke med al verdens forklaringer på at de er blevet “hacket” eller har “lånt sin telefon til en anden” eller “glemt at logge af på biblioteket” etc.

Men jo mere de skaber sig, jo mere blod på tanden får vi. Vi vil derfor i større grad også være til at finde på Twitter. Udover Facebook og vores blog her på WordPress selvfølgelig.

Vi er jo næsten kun begyndt.

Reklamer

Den Korte Avis lyver – svenske politikere vender ikke ryggen til svenske traditioner til fordel for ramadan

I Sverige har man i weekenden fejret midsommar for at fejre årets længste dag. Lige som vi i Danmark gør, ved at tænde bål til Sankt Hans.

I forbindelse med det, så leverede Den Korte Avis en artikel 22. juni med overskriften “En minister hylder muslimernes højtid – og vender ryggen til sin egen kultur med midsommerfesten.

Til artiklen bringer Den Korte Avis tweets fra to fremtrædende svenske politikere; den tidligere integrationsminister Erik Ullenhag og den nuværende udenrigsminister Margot Wallström. Den Korte Avis holder sig ikke tilbage og tilføjer:

“Torsdag – dagen før midsommerfesten – begyndte den muslimske fastemåned, Ramadan. Det fik den tidligere integrationsminister i den borgerlige regering Erik Ullenhag til at ønske en “god Ramadan” på Twitter. Men ikke et ord om midsommerfesten.”

“Udenrigsminister Margot  Wallstrom skrev heller ikke et positivt ord til svenskerne eller til midsommerfesten. Hun var derimod overstrømmende over for muslimerne og deres fastemåned, Ramadan.”

Erik Ullenhag 2

Margot Wallström 2

Intet kunne være mere forfejlet. Hvis Den Korte Avis, der ellers kalder sig selv for at være klar, skarp, seriøs, ulejligede sig og undersøgte, hvad Erik Ullenhag og Margot Wallstrøm ellers tweetede, så ville Den Korte Avis opdage, at de begge to ønskede svenskerne ‘glad midsommar’ og er dermed ikke et spor “svenskfjendtlige”.

Erik Ullenhag

Margot Wallström

Den Korte Avis’ misinformation og manipulation har dog fået godt fat i deres læsere. Til deres opslag på Facebook finder man blandt andet følgende reaktioner:

1

2

3

4

Den Korte Avis modtog i 2014 88.289,33 kroner i mediestøtte fra staten, for at ”fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark”.


Folketingskandidat genbruger tidligere trussel: “På valgkampens sidste dag er jeg nu blevet truet med at blive skudt”

Lars Aslan Rasmussen, folketingskandidat for socialdemokraterne, har i et opslag på sin facebookprofil skrevet, at han i dag, dagen før valgdagen, er blevet truet med at blive skudt af salafister. Lars Aslan Rasmussen skriver:

“På valgkampens sidste dag er jeg nu blevet truet med at blive skudt på en salafistisk hjemmeside. Og selv om jeg synes det er dybt ubehageligt, så har jeg kun et budskab til de danske Salafister:
Ja, I kan nemt skyde mig, for jeg er ikke bevæbnet med andet end foldere og plakater. Men lader mig alligevel ikke skræmme, og derfor går jeg på gaden igen idag. Giver man først efter for jeres trusler og afstumpede menneskesyn, kan man ligeså godt skyde sig selv!”

Til opslaget har han vedlagt truslen, der skulle være kommet i dag.

Lars Aslan 1

Men ser man tilbage til september sidste år, så postede Lars Aslan Rasmussen nøjagtig det samme screen shot af truslen på sin facebookprofil.

Lars Aslan 2

Vi har prøvet at finde facebookprofilen ‘Abdurrahman Pavlishin’ men den er ikke længere til at finde på Facebook.

(Hat tip til den vakse læser af tossenastalten, der gjorde os opmærksom på Lars Aslans Rasmussens begge opslag)

Opdatering 18. juni. Lars Aslan Rasmussen har fjernet opslaget samt muligheden for at kommentere på hans Facebook, hvis man ikke er på vennelisten.


Facebooksiden ‘Nej til moskeer – oprigtig’ demaskeret

Efter at facebooksiden Nej til moskeer i Danmark!, med over 100.000 følgere, blev kapret og profilbilledet skiftet ud med Harry Potter og coverbilledet med Arnold Schwarzenegger i hulemandskostume, så opstod facebooksiden Nej til moskeer – oprigtig. Grundlæggerne af den nye side syntes, at den forrige var blevet useriøs og at der nu skulle et oprigtigt tiltag på banen.

“Nej til moskeer – oprigtig” har i skrivende stund 6.737 følgere, og de har lovet lodtrækning den dag de runder 7.000 følgere. Klistermærke og kaffekop fra Danskernes Parti står på højkant.

Facebookgruppens opslag handler ikke bare om et nej til moskeer. Der er utallige opslag, der handler om alt fra den påståede udskiftning af den danske befolkning, til kriminelle handlinger begået af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Gennemgående er der dog et ønske om, at muslimer skal sendes der, hvor pebret gror, og at moskeer skal jævnes med jorden.

Her er nogle billedeksempler, hvor de synes godt om brændende eller raserede moskeer.

moskebrand

sankt hans

NTM_Oprigtig3.1

det var en moske

Der er også eksempler på forfalskede billeder. Dette billede, der er photoshoppet, har fået en hel del kommentarer med på vejen på siden, hvor der kommer trusler om drab på muslimer.

boycot bigotry

Her er den virkelige version.

boycott bigotry 2

Men hvem er det så, der står bag facebooksiden “Nej til moskeer – oprigtig“?

Det har ophavsmændene været så venlige at selv fortælle. I maj 2013 slog Jeanette Bjerhof denne kommentar op op i Den Danske Forenings facebookgruppe (opslaget er senere slettet)

NTM_Oprigtig6

Jan Rasmussen deltager i diverse racistiske og antimuslimske debatter på Facebook. På sin facebookprofil har han postet blandt andet billeder af sin søn placeret foran dannebrog, og et billede, hvor sønnen giver en finger til Muhammed med bombe i turbanen. En på vennelisten har protesteret, og synes at det er over stregen, at lade ens holdninger smitte så kraftig af på ens børn. Det har Jan Rasmussen ingen problemer med.

søn 2.1

Foto: Facebook (offentligt)

stolt-af-sc3b8n-2

Den trejde person, der under pseudonymet ‘Admin X’ skriver opslag på facebooksiden, er Julius Børgesen.

Det er vi nået frem til ved at se på de sproglige fingeraftryk. Der er blandt andet forkert sammensatte udtryk som “kultur marxister” og “velfærds immigranter”,  der går igen hos begge. En anden grammatisk fejl er, at begge skriver “politikker” når der er tale om politikere i flertal. Julius Børgesen og ‘Admin X’ taler også begge om ‘befolkningsudskiftning’ og ‘holocaust mod etniske danskere’.

Det er meget usandsynligt, at to forskellige personer med samme interesser, vedvarende laver de samme sproglige fejl. Opslagene fra facebooksiden bliver også få minutter efter delt af ham selv under eget navn – uanset tidspunkt på døgnet.

Julius Børgesen er tidligere talsmand for det højreekstreme Dansk Front. Den 27. februar 2007 blev han idømt 8 måneders fængsel for at opfordre til brandattentat mod daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens hus.

Oh, the irony. I midten her kan man se Julius Børgesen sammen med Anders Gravers, leder af Stop Islamiseringen af Danmark (til højre i billedet).

JB_ildspåsættelse

Opdatering 18.08.2015. Facebook har 18.8 fjernet siden og bagmændene er meldt til politiet.


Folketingskandidat for DF poster skambidt 4-årig i forbindelse med teenager-skærmydsler

Søren Lund Hansen, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, er faldet over en et og et halvt år gammel hændelse i Sverige. Søren Lund Hansen skrev denne meddelelse på hans Facebookside 18.januar i år.

SLH

Teksten ledsages af dette billede:

skambidt

Så er der lagt i kakkelovnen og festen er i gang på hans Facebookside. Der er de sædvanlige kommentarer at læse. Han skulle have en kæmpe røvfuld, så han blev Gul og Blå ,og sendes hjem’, ‘Den arabiske unge skal ud af Sverige , han må godt tage sin familie med sig‘. Osv.

Party, party. Men kigger man godt efter og søger informationer på nettet, så forestiller billedet ikke en 15-årig dreng, men en 4-årig pige, der i 2008 blev skambidt af familiens nye hund. Som linket fortæller, så er billedet blevet misbrugt før. Og nu også af Søren Lund Hansen.

Selve hændelsen Søren Lund Hansen taler om skete 20. september 2013 på en skole i Helsingborg. Her skete det, at en anden dreng gav forurettede en ørefigen. Dette fordi ørefigen-giveren syntes at forurettede “spillede smart”, ved at fortælle om sin øjenfarve. Hvad der er sket forud fremkommer ikke. Der står dog klart, at der ikke var noget fortsat overfald i skolegården i pauserne. Dette samt en enkelt lussing fortæller man om selv på de mest højreekstremistiske svenske hjemmesider som exponerat.net og nordiskt.nu

Hvad der får Søren Lund Hansen til at overdramatisere en ørefigen til at sammenlignes med en skambidt 4-årig står hen i det uvisse. Måske er Søren Lund bare lidt blåøjet?

Vi anbefaler, at Søren slapper helt af. For det kunne jo tænkes, at opslaget havner på bordet henne på Kertemindevej. Der hvor Pia bor. En ting er hvad hun siger og poster. Noget andet er, hvad hendes partisoldater siger og poster.

Han vil nok få besked.

Opdatering 19.01.15. Søren Lund Hansen har fjernet opslaget fra sin Facebookside. Det skete først efter at TV2 skrev om sagen.