Citer en tosse og bliv slået ihjel

Kære læsere! Vi på tosseanstalten er ikke gået under jorden hvis nogen troede det! Vi har som så mange andre holdt ferie. Det er tiltrængt, da det er ret hårdt at arbejde så meget og betale skat, så at førtidspensionisterne i de ‘islamkritiske’ foreninger Danish Defence League og Stop Islamiseringen af Danmark har noget at leve af.

Men vores venner har holdt øje med hvad der er sket rundt omkring, og indbakken bugner med tip. Tak for det!

Der er en lille ting vi af egen automatik er faldet over på Facebook, nemlig en side ved navn Respekter den Danske Lovgivning, eller du må forlade Danmark.

Tja. Der er jo en hel del der laver kriminalitet, og vi tænker først og fremmest på alle pæredanske pædofilisager rundt omkring i landet.

Når det er sagt, så er der en herre ved navn Olaf la Cour som ivrigt debatterer på siden og mener at kriminelle indvandreres familjer skal interneres i lejre og ellers ud af landet med godstog. Vi kunne i forbindelse med det ikke lade være med at gøre ham opmærksom på sine egne besynderlige og ulovlige påfund, som vi beskrev i en tidligere artikel, hvor Olaf la Cour truede med at melde os til politiet for at have citeret ham. Her er citatet:

“Konvertitterne er dem vi først skal klynge op i lygtepælene når vi siger farvel til Islam”.

Det skulle ikke gå stille for sig, for det fik ham op i det gasblå felt…

Sikke noget. Alt dette kun for at citere ham selv? Og ovenstående behøver vel ikke gennemtrevles med en nærmere tekstanalyse? Vi tror på den begavede læser.

Dog taler tosserne ofte til hinanden i koder, så vi formoder at CEZ står for skribenten bag hjemmesiden DF-NYT. Han skriver ikke her på tosseanstalten, men de rablende tosser derude tror at han står bag alt her til lands. Vi kan dog afsløre, at han kun står for halvdelen, så ro på.

Vi tænkte også på, at de der ord som pzykopat, tøzedrenge, zølle og zkvat leder tankerne til en meget affekteret, spinkel og hysterisk fyr med pibestemme og helikopterhåndled, så det virker ikke som om at man skal være særlig bange.

Mnå, tilbage til selve beskrivelsen af Facebooksiden:

“Mennesker, som overholder straffeloven og anerkender retsstatens demokratiske grundlag, er så hjerteligt velkomne. Folk, som skal forsørges af andre menneskers arbejde, som begår forbrydelser og som ikke accepterer grundlæggende værdier i det samfund, de forlanger forsørgelse fra, samt ikke vil overholde lovgivningen, skal blive væk..”

Tja. Man behøver ikke være specielt dansk eller juraprofessor for at se, at Olaf la Cour har drukket af natpotten. Et lille kig i den danske straffelovgivning viser hvad enhver kan forvente står der:

Straffelovens § 266: Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”

Nu er jo navnet la Cour i tosseanstaltens øjne ikke ret dansk, så vi undrer os over hvad han laver i Danmark nu når han i realiteten har smidt sig selv ud.

Vi vil foreslå, at trusselstossen smutter hurtigst mulig inden politiet banker på hans dør. Alt andet vil jo være ulogisk.

Så skik følge eller land fly, med lov skal man land bygge og Gud bevare Danmark.

oxox


Eliten udnytter os via satanistiske frekvenser

Mange skøre ting findes at læse på nettet midt i agurketiden. Det ved I kære læsere. Men se nu her. Den her topper vist nok.

Her kammer det over for selve Selvet.dk, der har set lyset (eller hvad det er) på Fjæsen.

Der er både satan, elektromagnetiske felter, jordvorteks og eliten der manipulerer med os. Snik-snak der minder lidt om de skøre så kaldte ‘islamkritikere’, der ser muslamisering, krumsabler og tegn på jordens undergang alle vegne.

(Hvis du kære læser synes billedet ser sløret ud, så klik på det et par gange for fuld størrelse. Vi gætter på at billedet blev sløret på grund af elektromagnetiske vibrationer)

Fra selvet.dk’s Facebookside

Og når alt det sludder og vrøvl er sagt, så tager vi på tossen naturligvis vores forholdsregler og tager vores hatte på, så der ikke kommer nogle signaler udefra og forstyrrer vores nattesøvn!

God nat og may the force be with you!

PS. Vi glæder os i øvrigt til hvad tosserne finder på til afslutningsceremonien!


Mere Anders Breivik merchandise

Der er ingen ende på skøre eksistenser på internettet. Tidligere skrev tosseanstalten om Breivik-kaffekopper og Breivik-tudepuder. Men nu er der nogle der laver Breivik-tøj.

Her har vi en guddommeligt smuk pige, men kæft hun må være blæst.

Den her t-shirt skal hun da bare tage på og spadsere op og ned af Karl Johan. Det skal nok gøre hende meget populær.

Og ikke nok med det. Der er også en herre der har lavet sig en Breivik-t-shirt.

Men hvor dum kan man være. En RØD t-shirt? Det må da få Breivik til at himle op om landsforrædere, hjernevask og kulturmarxister.

Igen rækker vi ikke ud efter spændetrøjen, men brækvikposen.


Stop Islamiseringen af Danmark spreder falsk landsskadelig propaganda

Så kører det igen hos SIADisterne. De himler på deres Facebookside op i skarpe vendninger, over noget der angiveligt skulle være delt ud på Nørrebro for over 10 år siden. Noget med at muslimer krævede verdensherredømme over Nørrebro.

Lad os kigge på det:

“Danskerne er selv ude om voldtægt af deres piger, for de beskytter ikke deres piger og urene piger er ikke beskyttet af den hellige Koran. Islam er stor og skal herske i verden som den hellige Koran siger….Danske kvinder lever urent…og de skal ud af vores område.! (Uddrag fra den danske fatwa for Nørrebro af 22.10.2001).”

Tosseanstalten har med lys og lygte prøvet at finde ud af det der Tariqa-Jihad, der angivelig skulle være en forening her til lands.

Vi fandt intet. Og dog. Vi  fandt en masse bonusinformationer. På hjemmesiden islaminfo.dk, står samme smøre at læse, og der skrives ‘se også deres hjemmeside’. Dog linkes der ikke til noget. Men bevars. Islaminfo.dk er sponsoreret af  Foreningen Dansk Kultur, som bestyres af den rablende skøre pastor Rolf Slot-Henriksen, der både er uredelig hvad angår dokumentation og hører stemmer. Så tosseanstalten er slet ikke overrasket over manglende links.

Men. Nu kommer det sjove. Moses Hansen nappede den. Han påstod, at han havde modtaget den løbeseddel hvor uddraget stod. Fra en anonym institution. For det var til forskellige børnehaver, skoler mv. at løbeseddeln var delt ud. “Uheldigvis” havde en af løbesedlerne så havnet i en etnisk dansk institutions postkasse. Hvilken? Det kunne han ikke hitte ud af at svare på, institutionen ønskede som sagt at være anonym. Løbeseddeln fik ingen nogensinde i øvrigt at se.

Så i august 2002 så drog han ud på sit famøse korstog gennem Nørrebro sammen med Ruth Evensen fra Faderhuset, og hans kors på slæb på en rulleskøjte. Det endte fredeligt, men kostede skattebetalerne ikke mindre end løn til 2200 politibetjente.

Men, men men. Langt før Moses Hansen havde modtaget løbeseddeln, så havde også den Danske Forening fået samme løbeseddel. Det fremgår i deres avis fra maj 2002 (side 26). Der står heller ikke en skid om kilde. SIAD har også skrevet om det enkelte eksemplar af løbeseddeln (blot 10 år senere. Noget af en latenstid).

Og ikke en eneste person fra diverse invandrerorganisationer har hørt en skid om hvem afsenderen, Tariqa-Jihad, skulle være. Selv justitsmedister Lene Espersen tvivler på ægtheden.

Og endelig. Hvorfor skulle en dansk institution sende noget som helst til Moses Hansen, Den Danske Forening eller en skør islamhadende pastor?

Normale mennesker sender den slags til de rette myndigheder.

Og endelig, endelig, endelig. Ingen dybt religiøs vil bruge følgende valg af ord (fra den fulde “fatwa”):

“Danske kvinder lever urent og drikker og knepper med nye mænd hver weekend og de skal ud af vores område. “

Knepper?? Dvs. fuck? Nah.

Og vi andre vil som sagt gerne se den der løbeseddel. Men af alt at dømme, så tyder det på at der ikke eksisterer et fysisk eksemplar. Og aldrig har gjort det. Læg mærke til at det drejer sig om 1 enkelt seddel, der på mystisk vis skulle være delt ud til 3 forskellige.

Men. Hvad faen betyder det for Stop Islamiseringen af Danmark og deres proselytter af klakører. Bare historien er god, så er det komplet ligegyldigt om den er sand. Det har vi jo set før. Blandt andet falske somaliske støtteforeninger der kommer med rablende udtalelser samt opfundne historier om en 9-årig pige der blev rullet i glasskår (af muslimer naturligvis).

Så er det her tosseanstalten tørt konstaterer. SIAD bedriver landsskadelig virksomhed, ved at sprede falsk propaganda for at opildne deres proselytter. For der står jo klart når man læser reaktionerne på SIADs Facebookside:

“gribe til våben og forsvare mod de aber”.

Vi lader den stå i disse Breivikianske tider.

PS. HALLÅ PET og pansere! Læser I med eller hvad?


DF: Klorinbimboens skraldejoke var en udstrakt hånd

Som de fleste nok har lagt mærke til, så har klorinbimboen Tina Petersen fra Dansk Folkeparti fået sin røv igennem mediemøllen ovenpå gårsdagens joke om burkadamer. Tosseanstalten har i hvert fald haft vild trafik, og der er blevet delt ud til alle sider og hjørner.

Mnå. Men hvad sker der så i DF ovenpå Bimbo-Tinas “joke”. Jo, Carl Christian Ebbesen, organisatorisk næstformand i Debilt Forum, siger til Ekstrabladet:

“Hvis man overhovedet har racistiske holdninger, er man slet ikke velkommen i Dansk Folkeparti. Og jeg kan klokkeklart sige, at Tina Petersens arbejde i DF har vist, at hun mener, at de her kvinder har brug for en udstrakt hånd.”

“Det klokkeklare formål har været at skabe en diskussion om, at kvinder bliver tvunget til at gå med burka.”

Prøv lige igen din latterlige nar af en røvsnaps. Vi andre, der ikke er medlemmer eller tilhængere af sekten, kan se, at det at sammenligne mennesker med storskrald krydret med Kommunekemi, intet har at gøre med en udstrakt hånd. Med mindre man taler om en sådan en her hånd:

Foto: Heiko Junge, AP

Godt nok ved vi, at der er højt til loftet i Debilt Forum. Og det tro fanden. Det bliver det nødt til at være, hvis der skal være plads til al den stank.

Nuff said.