DF hopper i med begge ben. Tager satire for gode varer

I det seneste nummer af Dansk Folkepartis medlemsblad Dansk Folkeblad, refereres der i en klumme til statsministerens seneste nytårstale, hvor hun manede til besindighed og lod os forstå, at vi skal tale pænt til hinanden:

”Jeg synes, at tonen er blevet mere hård de senere år. Både fra borgere, i medier og på nettet. Ordene er blevet mere rå. Det skal vi lave om på sammen. Vi skal vise større respekt for hinanden.”

Det faldt så klummeskribenten med signaturen tei. for brystet. Vi er ikke sikre i vores sag men vi gætter på at det drejer sig om René Teige, der er journalist og redaktionschef for Dansk Folkeblad. Klummeskribenten henviser til en artikel i Politiken og synes, at statsministeren burde starte med at sætte finansminister Bjarne Corydon på plads:

”FAT DET, BITCH!”, skrev Corydon i en SMS til medlem af Danmarks Radios bestyrelse, Katrine Winkel Holm. (Politiken 20.marts 2013). Hun havde tilladt sig at skælde ud over DR- journalist Martin Krasniks meget omtalte interview med Lars Hedegaard i DR-programmet Deadline 17. marts sidste år”.

Og fortsætter:

“Finansministeren fulgte i øvrigt op med SMS til DR’s bestyrelses formand, Michael Christiansen, hvori han bad denne om at ”FÅ STYR PÅ SIN KÆLLING!”

Måske Bjarne Corydon skal stille til kammeratlig samtale med sin boss. Eller var det kun borgerne, der skulle tale pænt..”.

Sikken redelighed. Hvis det hele nu var sandt. Den artikel klummeskribenten refererer til er intet mindre end satiresiden Helt Normalt, der ganske rigtigt opererer under Politiken, og som kan sidestilles med satiresider som f. eks. Rokokoposten.

Klummen i sin helhed kan ses herunder og er i øvrigt til at finde på side 18 i februarudgivelsen af Dansk Folkeblad.

feje_for_egen_dør

Stort tak til det kvikke byrådsmedlem, der gav os tippet!🙂

 


7 kommentarer on “DF hopper i med begge ben. Tager satire for gode varer”

  1. ledrakenoir siger:

    DF “idelogi” minder mig om den korupte betjent i filmklassikeren “Convoy” – “I represent the law” – så er det i øvrigt ligegyldig hvordan de selv opfører sig…🙂

    De ønsker tiden tilbage hvor de kan være herrefolk og alle vi andre bønder – de sidste skal respektere og agte de første mens de første agere hen over hovedet på de sidste – fordi det er deres ret…🙂

    Hvad ligner det i øvrigt at kalde et magasin for “Helt normalt” og så skrive satire
    – det er sgu ikke nemt at være df’er…😎😎😎

  2. Deacon siger:

    Åh ja, den satire, den satire… Virkeligheden slår den jo gang på gang😀

  3. Jesper Johnsen siger:

    Det er da meget nemt at være DF’er. Lad være med at tænke selv, tag alt hvad der kommer oven fra som den endegyldige sandhed.

    Hvor svært kan det være!

  4. Kenneth B siger:

    Dansk Folkeparti – revynummeret, som får 75% af befolkningen til at skrige af grin på en fast basis, og den dårligst uddannede fjerdedel til at sidde på campingpladsen og nikke begejstret, mens de råber “Klogt sagt!” ud af deres tandløse munde.

  5. CC siger:

    Det mest uhyggelige er, at netop DF’s medlemmer vil tage begge artikler for gode varer.

    Det er skræmmende, at de har så mange stemmer – baseret på fejlagtig propaganda og skræmme scenarier, som har meget lidt med virkeligheden at gøre.

    Var det mon et fejltrin, eller endnu en opportunistisk chance, der blev grebet? Hvad er den reelle risiko for partiet, hvis deres medlemmer tager artiklerne for gode varer?

    • Jesper Johnsen siger:

      En anden ting, der kan komme til at ødelægge DF er, at hvis de går frem ved næste valg, så er risikoen for, at der kommer “landsbytosser” i gruppen, temmelig stor. Det er jo før set, at der var nogle der gik solo på en eller anden mærkværdig sag.

      • CC siger:

        Det er i hvert fald nervepirrende, og jeg er meget spændt på hvad der sker ved næste valg.

        Jeg er stadig meget overrasket over, at de har så stor opbakning i befolkningen; og det skræmmer mig. Fordi det vidner om en snæversynethed, som jeg mener er meget skadelig. På alle måder.

        På sin vis virker det hele som en sørgelig farce for mig. Det er som om, at befolkningen generelt på et tidspunkt er blevet træt af velfærdens ‘leverpotejsgrå-politik’, hvor man har savnet et tvist af spænding. Interessen for krimi romaner, understøtter på en skæv måde det udsagn.

        Det virker lidt paradoksalt, og endda absurd, for sådan en som mig, der har været ude i verden, og mærke en anden barsk virkelighed. I samfund hvor de store forskelle i samfundet virker som en klods for landets fremdrift, fordi det skaber en hel række andre type af problemer – såsom bestikkelse, korruption, kriminalitet, fattigdom, hjemløse, ringere arbejdsvilkår osv, som p.t. ikke er så tydelig i det danske billede (men der er nu små ridser i lakken, og tendenser, der peger derhenad).

        Arbejderklassen har kæmpet en hård kamp for at nå hvor de er i dag. Et sted, hvor man ikke ringere agtes uanset om man er håndværker eller belæst. En velfærd, hvor de fleste der arbejder, også har råd til at rejse hvert år med deres familier. Det er fx. ikke tilfældet for en almindelig familie i Tyskland og Spanien.

        Skal vi smide det på porten for en såkaldt ‘værdi politik’, der strøer om sig med fup & fakta forbegodtbefindende, fordi de lider af en fobi for al forandring, og alle fremmede?

        Hvis man vil fokusere på værdier, kunne man så ikke fokusere på alt det gode som her er, og det som man gerne vil dyrke mere af i samfundet? – som fx. work-life balance og medmenneskelighed, samtidig med at vi vækster, fordi folk er glade og tilfredse. Eller de mange ressourcer og kompetencer, som der ligger i at benytte mangfoldighedens ressourcer? Angst og begrænset tankegang, ser jeg i hvert fald ikke som en brugbar samfundsmodel, fordi jeg mener at den er direkte nedbrydelig for det enkelte individ, og dermed også samfundet.
        Jeg ved godt, at mange politikere verden over ynder at benytte sig af, at så frø af selvsamme angst i deres befolkninger, samt føre en militær politik, som i al hemmelighed bliver statskassens altoverskyggende udgiftspost – fordi det giver disse politikere en falsk illusion af magt og kontrol. Det er den selvsamme politik, der giver næring til våben industrien, og til konstant oprustning verden over.

        Jeg er af den overbevisning, at når vi giver til samfundet (i form af skat fx), før vi modtager vores udbetalte løn, så skaber det også andre værdier og synergier, som ikke umiddelbart kan måles i kr og øre.

        Det er videnskabeligt bevist, at summen af vores energier som mennesker, skaber vibrationer, som rækker ud over vores fatteevne – og de kan måles.

        Det vi fokuserer på, vokser sig større. Det er loven om tiltrækningskraft.

        De høje skattetryk i Skandinavien har været med til at skabe hele fundamentet for vores kultur og samfund.

        En samfundskultur, som oprindeligt også har en høj grad af overskud, nytænkning, medmenneskelighed, imødekommenhed og åbenhed overfor andre mennesker.

        Disse værdier ser jeg ikke meget af her længere. I stedet for at være glade for, at man hjælper de borgere, som gennemgår en økonomisk ustabilitet i form af enten arbejdsløshed, sygdom eller andet – som kan ramme alle – peger man nu fingre, og kalder de samme borgere for skældsord. Fra politisk side bliver man endda opfordret til, at angive sine naboer for snart dit og dat. Det skaber mistro og mistillid til den enkelte og systemet. Samfundet og hele dets funktion kommer til at lide under det.

        For så vidt det sidste afsnit, er billedet mere broget, når det gælder afsenderen, og altså hvilket politiske parti, som sender det pågældende budskab. Men det tegner et tydeligt billede af den effekt, som DF´s politik har haft på landet igennem årene. Det har i den grad også påvirket Venstres politik, at de har siddet i regering med partiet. Deres holdninger er blevet mere skråsikre, dømmende og ‘kontante’. Tænder vi for TV, er der det ene program efter det andet, som har ‘kontante’ udmeldinger. Det er nærmest blevet et modefænomen. Det er vi nødt til at indse, for siden at træffe et tydeligt standpunkt.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s