Sydtrafik reklamesøjle for nazistisk parti
Skrevet: november 11, 2013 Filed under: Danskernes Parti 29 kommentarerDanskernes Parti, der huserer en flok nynazister, har stillet op i årets kommunalvalg. I fem kommuner spreder de deres fremmedfjendske propaganda, hvor deres führer og poster boy Daniel Carlsen stiller op i Århus. Partiets politik går kort og godt ud på, at smide folk med forkert hudfarve ud af Danmark. Hvordan det skal ske på kommunalt niveau er ikke til at hitte rede i, men vi på tosseanstalten gætter på, at de prøver at legitimere sig i dansk politik for at senere gøre sig spiselige til et folketingsvalg. Dvs. putte lidt læbestift på grisen for at gøre den mere stueren.
Foruden at politianmelde folk for at have samlet deres valgplakater op efter en orkan, så dukker deres valgpropaganda op som skvalderkål alle vegne i landet. Her har vi en busreklame fra Fredericia:
Foto: Facebook public.
Her kan man jo klø sig i nakken og undre, hvad de tænker i Sydtrafik.
For det første, så må det da føles helt vildt underligt, at som indvandrer på sin arbejdsplads køre rundt som buschauffør med reklamer for et parti, der har som hovedformål at smide en ud af Danmark. Man behøver ikke en gang være indvandrer. Man skal bare have forkert hudfarve. Skidt pyt med at man er født og opvokset i Fredericia. Zum Fenster heraus, er partiets politik.
For det andet må det føles underligt, at som passagerer med indvandrerbaggrund, have betalt for en billet til en bustur, der er sponsoreret af et parti, der vil have en ud landet. Evt. sammen med den turbanklædte chauffør.
For det treide så undrer vi på tosseanstalten os over, om Sydtrafiks vognmand har overvejet, hvad præmietrinnet på kaskoforsikringen måtte blive ved næste forfald. For vi gætter på, at der derude findes gamle modstandsfolk og andre gode bedsteborgere, der kan komme til at sige det med blomster fra 3. sal ved at komme til at skubbe til en eller flere potteplanter når bussen med nazistreklamer passerer vinduet.
Men sidst men ikke mindst, så kan man læse følgende på Sydtrafiks hjemmeside om reklamer på bussen:
“Politiske reklamer er ikke tilladt. Sydtrafik afgør om en reklame er politisk.”
Okay, så. Mener Sydtrafik, at Danskernes Partis reklame ikke er politisk? Hør nu her. Det er ikke brugte LEGO-klodser de sælger. Danskernes Parti er et parti, der hele tiden i en valgkamp leverer politiske budskaber alle vegne: spark de “fejlfarvede” ud (inklusive enhver “fejlfarvet” der arbejder for Sydtrafik).
Men vi gad da godt høre mere om, hvorfor man i Sydtrafik ikke mener, at partiet ikke leverer politiske reklamer. I mens vi venter på svar så bringer vi et billede af Danskernes Partis kære leder Daniel Carlsen:
Hvis I læsere er utålmodige, så har Sydtrafik en Facebookside. Den har ikke haft en opdatering siden 23. januar. Der har været nogle der har reageret på nazistreklamerne derinde men Sydtrafiks kommunikationsafdeling snorksover åbenbart. Siden kan godt trænge til noget liv. Man kan vist nok også sende en hilsen til post@sydtrafik.dk. Det har vi gjort.
God mandag derude!
Læs også vores opfølgning: Sydtrafik: nazistreklame var en fejl.
Det er da totatl groteskt de dèr.
Det er som den gang min morfar og mormor tog på betalte ferier i Tyskland i trediverne fordi de beundrede den „tyske orden” og forventedes at bringe budskabet videre når de kom hjem.
Min morfar havde en ikke ubetydelig post ved postetaten, så han måtte jo kunne sprede budskabet.
Har skrevet til dem, men ingen respons. Man kunne frygte at der er ansat nogen fra Danskernes parti som sidder i Sydtrafik
Man må gå ud fra at sydtrafik anser reklamen som et humoristisk indslag mere end et politisk propaganda-stykke? Med henvisning til logikken: “der er da ikke nogen der er så tossede!”
De skulle bare vide…
Virkelig en ringe artikel I har bragt her.
Danskernes Parti består ikke af nynazister, men af nationaldemokrater. Det kunne være, at I lige skulle få styr på jeres facts inden I bringer jeres artikler.
Desuden burde I også læse korrektur inden I bringer en artikel, for så ville I vide at ordet “vist” staves uden D når det optræder som adverbium, som det gør i artiklen. “Vidst” som I skriver med D, er et verbum i præteritum participium (kort tillægsform).
Og så er det bare generelt en klam måde I formidler jeres venstreorienterede politiske holdninger på.
Jeg er enig i at det er forkert at stemple folkene fra partiet som nynazister. Dog vil jeg ikke mene at det er en forkastelig at forhindre deres politiske budskaber, Ikke når det er en overtrædelse af grundloven, det er en diskrimination af folk, på baggrund af deres etniske oprindelse, og derfor er det ikke kun i strid med Sydtrafiks retningslinjer. Man skal have lov til at mene hvad man vil, men man må ikke føre en offentlig debat, eller privat debat, som krænker folk på baggrund etnisk oprindelse, og meget andet, derfor burde det ikke være tilladt.
Hitler kaldte jo også hans parti for NationalSocialister..
Så National Demokrater er vel på mange punkter det samme? Bare i en ny indpakning?
Og med et SÅ stort overlap af mere eller mindre kendte (og erklæredet nazister/”national Socialister” Så ER det da meget nærliggende en tanke at kalde en skovl for en skovl..
Tag dig sammen.
Det er pinligt at du bruger to tredjedele af indlæg på at rette en stavefejl. Som om det skulle gøre din argumentation bedre og fremstille dig som et kløgtigere individ.
Hvis du læste lidt om Danskernes Parti’s baggrund og forholdt dig kildekritisk til omstændighederne (læs: ikke kun så på det retoriske direkte, men læste mellem linjerne og forholdt dig til sproghandlinger og den politisk taktiske dagsorden, partiet har lagt), ville du få et langt mere nuanceret billede. Danskernes parti er tydeligvis et spædt forsøg på at legalisere nazistisk tankegang og racehad i det danske demokrati.
Forhold dig kritisk, Simon. Også selvom der ikke direkte står i DP’s partiprogram, de er nynazister.
http://www.holocaust.dk/sw528.asp
http://www.avisen.dk/18-aarige-daniel-er-nazist-hitler-er-forbilledet_10437.aspx
http://www.avisen.dk/dansk-nazist-i-kz-lejr-joederne-vroevler_96366.aspx
@Simon: Super fedt at du vælger at forholde dig til hvad der står i artiklen, og ikke som forsvars mekanisme vælger at forsøge at tviste det der står skrevet eller fokusere på fuldstændigt irrelevante ting i forhold til artiklens budskab så som stavefejl. Altid at se nogle gå efter bolden i stedet for efter manden
Det her har ikke en skid med højre/venstre at gøre. Det har noget med logik rationalitet og fornuft at gøre. For du kan vel forhåbentligt ikke mene at Danskernes Parti er et liberalt parti? Der er ikke særlig meget frihed for nogen i at smide folk af forkert hudfarve ud af Danmark. Hvordan kan det på nogen måde være “klamt” at stille spørgsmålstegn ved måden Sydtrafik indgår forretning på når det er i mod deres eget regelsæt?
Dernæst er det svært ikke at se partiet som andet en Nynazister. Daniel Carlsen – deres formand – er nazist, jeg har svært ved at se hvordan du blot kan skippe hen over det faktum.
@Simon. Vi beklager meget over at ‘D’ ligger lige ved siden af ‘S’ på tastaturet. Ångskyld mange gange for vores majet fede fingre. Spis en nazikiks.
DP er ikke NYnazister men ganske kort og knap NAZISTER, intet andet, selv hagekorset anvendes da som kryptograferet partisymbol, og “partiet”s vedtæget taler et entydig nazistisk sprog, hold da kæft mand at forsvare såden et terroristisk og forbryderisk sammenrend. Nationaldemokratet ? *ROFL*
Sikke noget pseudointellektuelt ævl! Og naturligvis er de nazister – det kan enhver da se. Selv en korservativ som mig.
For det første, så er det Ikke fordi jeg på nogen måde sympatisere med Danskernes Parti, men hvis de ikke må reklamere for sig via busser, så må Enhedslisten vel heller ikke?
For det andet må det føles underligt, som passagerer, at have betalt for en billet til en bustur, der er sponsoreret af et parti, der vil fratage en alt hvad man ejer.
Der er forskellen at du ikke bliver diskrimineret på baggrund af dit køn, etniske oprindelse, køn, sexualitet eller de andre ting som det er forbudt i grundloven.
Det er selvfølgelig rigtigt. Min pointe var egentlig, at jeg mener alle partier (selv yderligtgående som Enhedslisten og Danskernes Parti) bør have lov til at reklamere for sig på siden af busserne.
Er der reklamer for Enhedslisten på Sydtrafiks busser?
Eller at INGEN partier bør have lov til at reklamere for sig selv på siden af busserne. Det er nok med både valgplakter og reklamer i “aviser” og tv. Tak.
nadada, du sympatisere ikke….MEN…
Vi forstår 🙂
Simon, din nidkærhed omkring grammatiske fejl har vi til fælles, men det er nok også det eneste. Nynazister eller nationaldemokrater er vel bare mærkater, mange bruger i flæng. Faktum er, at fire ud af fem medlemmer af Danskernes Partis ledelse og seks ud af otte af partiets kommunalvalgskandidater tidligere har været medlem af DNSB, Danmarks Nationale Front, Dansk Front eller Nationalpartiet Danmark. Altså partier og organisationer, der helt eller delvist er bygget op omkring nazismens grundpiller.
Danskernes Partis formand, Daniel Carlsen, blev ved partiets stiftelse citeret for følgende: “Jeg har jo heller ikke skiftet politisk holdning i løbet af en nat.”
På samme måde tyder det heller ikke på at medlem af bestyrelsen, og tidligere medlem af DNSB, Rune Lauritzen har ændret politisk ståsted: “Nationalsocialismens og fascismens principper og idealer er ikke knyttet sammen med navne eller symboler, så hvorfor ikke pakke dem ind i et navn og et symbol, som folk er i stand til at relatere sig til. Ordet NAZI og SVASTIKAET er uigenkaldeligt blevet sværtet til. Jeg advokerer så sandelig ikke anti-nazisme. Jeg advokerer blot genindpakning,” som han skrev sidste år på et britisk fascistforum.
Det peger i min mening i retning af en kosmetisk og retorisk ændring og på ingen måde et egentligt opgør med DNSB’s holdninger.
Det lyder som om der er mange SF’ere, radikale og Enhedslisten-vælgere herinde.
Bliv I bare ved med at stemme på jeres venstreorienterede halv-kommunistiske partier.
Så kan vi allesammen få lov at betale endnu mere i skat, så alle samfundsnasserne (som følge af indvandringen) i landets stadigt stigende antal ghettoer kan blive ved med at hæve deres kontanthjælp, boligstøtte, børnebidrag, osv.
Imens kan vi se statskassen bløde, imens vores sygehuse og børneinstitutioner bliver lukket eller sammenlagt, og vores ældre medborgere – som har betalt skat hele deres liv – kan få lov at rådne op i deres ældreboliger med et bad 1-2 gange om ugen og hvis de er heldige en rengøring hver tredje uge.
Ydermere kan vi se moskéer skyde op rundt omkring i landet med 20 meter høje minareter, danske julesalmer blive censureret i folkeskolerne af frygt for at støde nydanske elever og sygehuse som indfører halalslagtet kød.
Vores land bliver ganske langsomt islamificeret skridt for skridt, og I lukker bare øjnene for det, selvom landets fængsler bugner med indsatte med ikke-vestlig baggrund.
Bare se på Norge, Sverige og Holland – der er problemerne med ikke-vestlige indbyggere endnu større, og der er boligområder hvor politiet ikke kan komme.
Tro mig, der kommer en dag hvor vi danskere er et mindretal i vores eget land. Måske går der 150-200 år, men det kommer til at ske.
Og så vil Danmark (og store dele af Europa) være domineret af en middelalderlig kultur, som praktiserer kvindeundertrykkelse, æresdrab, tvangsægteskaber, stening, dyremishandling, voldtægt af børn, osv. God fornøjelse.
Fed science fiction der 8)
Morten > Kunne være ganske rart, hvis du ellers kunne underbygge dine påstande med noget kilde(kritisk) siden du mener som du skriver det?
Når nu du mener at det er (os) de røde der er skyld i statskassen “bløder”.. behøver jeg henlede samtalen til artikler om f.eks de rige der søger i skattely (Og dermed unddrager sig den fælles statskasse, du så nidkært vogter over) eller måske om de magt elitære grupper der på højeste plan står bag et “Skyggespil” bag ikke kun vores egen regering men også flere andre i Europa..
Så ja, jeg ved snart ikke hvem der skader statskassen mest..
Mht din frygt for moske’er..
For mig er det hip som hap om det er kirkeklokker eller bønne udkald (hvilket jeg egenligt også mener er forbudt hvis den ligger i tætbeboet område? )
Så hvori består DEN frygt?
Mht Islam som undertrykkende religion.
Har du overvejet at læse biblen igen?
Udfra dit indlæg kan jeg kort og godt tyde een ting.
Du er selv “en af dem”, din retorik tyder hvertilfald på en alt andet end bred horisont og det meste du skriver i dit indlæg, lyder jo faktisk til at være copy/pastet direkte fra en DDL hjemmeside..
Ser frem til noget (konstruktivt) kritik fra din side af.. 🙂
Komisk, detsamme postulerede Nazisvinene i Tyskland fra 1920erne og fremad.Rettet mod mennesker af jødisk tro. Resultatet blev mord og forbrydelse, Holocaust og en forbryderisk krig. Hold da helt kæft mand, er du så afsindig dum, eller leger du bare ?
Du er jo helt galt på den min ven 🙂 Du ved tydeligvis intet om Islam…. Er du ufaglært eller bare snævresynet og snotdum??
Tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og æresdrab; det lyder som noget der blev praktiseret i Hitlers velmagtsdage.
Ariske mennesker af begge køn skulle gifte sig med hinanden, og kvinderne var fødemaskiner for det stortyske rige. Æresdrab på de, der ikke var rigtige arier eller på anden vis uønskede. blev også praktiseret.
Så det er godt nok at der bliver gjort opmærksom de skader som Daniel Carlsen og hans hird af tosser ønsker at påføre danskerne.
I øvrigt er der ikke noget der hedder NYNAZISME, der er intet nyt i den psykotiske ideologi.
der findes ekstremister inden for mange religioner og nazisterne som kæmper for at få diktatur …..de er vokset op uden at blive selvstendige
No one is born hating another person because of the color of his skin, or his background, or his religion. People must learn to hate, and if they can learn to hate, they can be taught to love, for love comes more naturally to the human heart than its opposite.” Nelson Mandela
Noget tyder på, Sydtrafik er vågnet op…..
http://www.sydtrafik.dk/Default.aspx?ID=33&M=News&PID=613&NewsID=3582
Vi har set, at historien er kommet i nogle aviser og vi kommer med en opfølgning senere.