Marie Krarup i Hulabulaland

Det kan ikke komme bag på ret mange, at Marie Krarup fra Dansk Folkeparti den seneste tid har været i stormvejr. Det startede på hendes blog på Berlingske ovenpå en tur til New Zealand, hvor hun og et par andre fra Forsvarsudvalget var på officielt besøg.

Først kunne hun ikke forstå, at New Zealand har fravalgt kampvogne og så pludrer løs om at New Zealand nasser på Australiens forsvar fordi de koordinerer øvelser. Herregud. Danmark nasser jo heller ikke på NATO. Og Schweiz har lige så meget brug for et søværn som New Zealand har brug for kampvogne.

Men det er ikke så meget det balladen har handlet om. Nej, det har handlet om lokale ritualer og skikke. I sin blog skriver hun om en modtagelse:

“Her kommer jeg til det mindre civiliserede indslag i Forsvarsudvalgets besøg. Da vi kom til en flådebase blev vi nemlig ikke modtaget med håndtryk eller honnør af uniformerede mænd som sædvanlig. Nej, vi blev modtaget med et maori-danseritual, med en halvnøgen mand i bastskørt, der råbte og skreg på maori. Han udførte mærkelige ritualer og rakte tunge, mens vi så til og blev instrueret af en lokal om, at vi ikke måtte grine, og at vi efter hans brølekoncert skulle gå ind i maori-templet, hvor søofficererne ventede på os”.

“Efter ritualet fik vi endelig lov til at hilse på officererne – men med næsegnidning – ikke håndtryk. Jeg skal hilse og sige, at man føler sig som en idiot, når man tvinges til at gnide næste med 10 europæisk udseende søofficerer. Stor var min taknemmelighed imod den ene fyr, der gav mig et smækkys på kinden i stedet for et næsetryk! Efter ritualet kunne vi slå over i engelsk og i det hele taget gå i gang med et civiliseret besøg”.

Maori_Krarup

Så troede Marie Krarup at det var det. Men som hun tog fejl. Hun troede at det skulle blive ved kakkelbordet i Dannevang uden en tanke på, at der også sidder mennesker på den anden side af jordkloden og læser med. Aviser på New Zealand har nemlig haft det som en tip-top tossehistorie på forsiderne.

Det kunne så Krarup-klanens pigebarn ikke forstå og fortsatte ud på den etnocentriske tangent. Hun var sørme blevet misforstået. Til Berlingske siger hun  at hun undrer sig over, hvorfor dem med europæisk baggrund skal påduttes den oprindelige kultur og  fortsætter:

“Det ville jo svare til, at vi herhjemme gav små piger tørklæder på for at værdsætte muslimerne”.

Ding dong dynamolygte. Facepalm. Her vender vi det hele på hovedet in absurdum. Kan vi ikke bare sige sådan her: Hvis du smager på min medbragte chorizo lavet efter min bedstemors opskrift så smager jeg på dit hjemmelavede rugbrød. Det kunne jo være, at de to ting kan kombineres til en højere enhed.

Men Krarup-pigen skal nu ikke tage det så tungt. På New Zealand kan de selv finde ud af det med hinanden. Se her. Rygbyholdet All Blacks har det nemlig som fast ritual at køre det der Maori-halløj som hun er så bange for (bemærk jublen fra publikum)

Ser fedt ud! Gid de kom til Parken i København. Sgu sejt det der. Vi på tossen vil løse billet kun for at se ceremonien og så ellers fryde os over hendes mandeforskrækkelse. For hun har jo også i dag pludret videre og snakket om at hun så erigerede pikke alle vegne på New Zealand.

Tja, hvad er det til at sige til alt dette. For det første så burde Marie Krarup skånes for fremtidige udlandsrejser. Vi tør ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis hun kom til at besøge andre eksotiske lande. F. eks. et af landene i vores nabolag. Finland. Der risikerer hun at skulle gå ind et meget varmt rum kun iklædt håndklæde for at derefter tage en dukkert. Helt nøgen.

For det andet. Hvis man er inviteret som gæst så er det børnelærdom, at man ikke efterfølgende blogger om værtindens nikotingule tænder og hendes vagtværn, der iført overdimensioneret hue og rød postjakke, i bedste gakkegangartsagtige stil fjoller rundt i 20 graders frostvejr midt om natten. Eller det meste af tiden bare står palle alene urørlig i et underdimensioneret skur uden centralvarme.

Med andre ord. Tanker er toldfri. Det er i orden at tænke ‘det sgu mærkelig det der’. Men så skal man beholde tanken for sig selv og gerne blive klogere på omverdenen. For hvis det var en delegation fra Mærsk, der drog til New Zealand og en medarbejder efterfølgende skrev det samme som Marie Krarup, så vil det i praktikken kun betyde en ting.

Og hvad det mon kunne indebære overlader vi til den kloge læser.


3 kommentarer on “Marie Krarup i Hulabulaland”

  1. Claus siger:

    Søren Krarup er en sout forkæmper for revselsesretten. Men at ligefrem går efter hovedet er sgu langt ude.

  2. Tucholsky siger:

    hun (og hendes sammenrend af et “parti”) afsondrer kronisk og bestandig ren og brutal fascisme, og jeg HÅBER at man nu sluttelig og endelig ERKENDER det og SIGER det, og ikke fortsætter med at øve sig i denne mærkelige danske pladdertolerance.

    Hele bundtet er Breivikianismens ophvavsmænd, ideologer, og Schreibtischtätere !

  3. Ann siger:

    Marie Krarup er et glimrende eksempel på, hvad langvarig hjernevask gør ved folk.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s