Lørdagens tosseparade på Nørrebro

Kim Møller der bestyrer smædeskriften Uriasposten er lige som tosserne i Trykkefrihedsselskabet en evig kilde til morskab. Denne gang så har han skruet en forsvarstale sammen, der handler om tosseparaden på Nørrebro i lørdags, hvor den verdensomspændende folkebevægelse SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark (+Europa, Verden og  resten af universet) havde kaldt til megastort folkemøde til støtte for Nørrebros jøder.

Hvis man skal tro SIADs leder Anders Gravers så var begivenheden som han skriver i en overskrift en “Kæmpe succes til SIAD demo for de danske jøder”

Kæmpe og kæmpe. Succes og succes. Lad dog begavede mennesker afgøre det. Tosseriet tiltrak i følge Anders gravers 40 ud af SIADs samlede medlemsskare af  2700 Facebookfans (fans og fans. Mange af medlemmerne er tvangsindmeldte uden at de ved det).

Kigger man på billeder af foretagendet, så er det ikke overraskende at 40 personer er stærkt overdrevet. Resterende op til 40 gætter vi var en masse journalister og PET-folk..

Billede fra “islamkritikeren” Pamela Gellers hjemmeside.

Men ikke nok med det. Lederen af det Mosaiske Trossamfund Finn Schwarz giver SIAD mere eller mindre fingeren. I BT står at læse:

“….Og SIAD har ikke arrangeret demonstrationen i samarbejde med os, ligesom den ikke giver udtryk for vores holdninger. For mig var det hverken en støtte til det jødiske samfund i Danmark eller en måde til at få tacklet problemet på… Det var bare støj”.

Støj. Det har vi jo længe sagt. Vor Kære Leder er ekspert i støj når han hiver sin bærbare minaret frem (også kaldt megafon), hvor han råber ukvemsord mod muslimer og alle dem der ikke synes lige præcis som ham. Og så lige det der trick med at omklamre jøder for at ramme muslimer er set før. For et par år siden så insisterede DF på at deltage i homoernes Pride-parade gennem Nørrebro ved at tilmelde nogle DF-heterodamer. Den blev hurtigt gennemskuet. DF ville naturligvis marchere gennem Nørrebro og få en sten i hovedet eller to for at derefter hyle op om at muslimer kaster sten på homoer (når det i virkeligheden er DF’s ækelthed der er målet)

Men tilbage til Kim Møller og hans Urinalpost. Der skriver han blandt en masse billeder:

“Alt hvad der kunne gå og kravle af venstreradikale fotografer var på gaden”.

Og lidt længere ned kan man læse:

“Flere Urias-læsere var på gaden med forskellige former for kameraudstyr”.

Tøh🙂 Sjovt at Kim Møller bimler op om at nogle fotograferer højreekstremister samtidig med at han selv sender fotografer på gaden. Et par dage inden så proklamerede han nemlig følgende:

“I morgen Kl. 11.00 demonstrerer Stop Islamiseringen af Danmark på Nørrebro, og Antifascistisk Aktion har vanen tro planlagt en moddemonstration. I naturlig forlængelse udskriver jeg hermed en lille spontan fotokonkurrence under det Zenia Stampe-inspirerede tema: ‘Militant ekstremisme’. Præmie: Kr. 1.000“.

Han har for vane at fotografere gud og hver mand og publicere billeder på Urinalpotten, så at nazier og andet rakkerpak har noget at gå efter. Når han så ikke selv gider, så sender han folk på gaden og udlover 1 000 kroner. Bååt, båååt. Ding dong Dynamolygte.

MEN, men. Det pudsigste og morsommste af alt er, at han hyler som et pigebarn og kaster sig i offerrollen når han selv bliver fotograferet. I oktober sidste år så var han på vej til en tossetræf med folk fra det der Trykkefrihedshalløj og skulle tale om sit liv som “blogger”.

På vej dertil så blev han nemlig fotograferet og blev så indigneret og tøsefornærmet, at han så sig nødsaget til at starte en klapjagt på Facebook. Ovenpå photoshoot  skrev Kim Møller :

Han har haft nogle dage til at give en logisk forklaring, så jeg har i dag valgt at sprede denne her på Facebook

Ja, ja Kim Møller. Hvordan synes du selv det går? Og ingen 1 000 kroner??

PS. Vi har ingen anelse om hvem fotografen er på ovenstående billede. Men vi gætter på at det er en agent fra PET. De har for vane at fotografere højreekstremister og deres diverse komsammenz.

Knuz.


19 kommentarer on “Lørdagens tosseparade på Nørrebro”

  1. Jesper Johnsen siger:

    Hr. Gravers’ udtalelser om storheden i hans demo virker lidt som den gamle joke om Goering og Der Luftwaffe: “Vort sejerrige luftwaffe har sendt 100 fly ind over fjenden England, og de vendte alle 150 uskadte tilbage”.

  2. Tucholsky siger:

    der var nøjagtig 7 og en halv, Theobald tiger har talt, ganske nøagtig !

  3. Dana Watsham siger:

    – og New York Times’ arkiv kender kun Andres Gravers i én sammenhæng: En nådesløs kritik af Pamela Geller fra 2010.

    Søger man på SIAD, får man en masse artikler om Mohammad Siad Barre ….

  4. Dana Watsham siger:

    Den er kodet ind i kalenderen som en must-see!

    Jeg tjekkede bare NYT fordi Gravhunden selv henviser til den 😉

  5. Morten siger:

    I har for meget tid herinde.

    • Hvad mener du med det?

      • Tucholsky siger:

        the answer is blowing in the wind😉

        • Morten siger:

          For meget tid til SIAD.

          SIAD er 20 til 30 mand. Der er jo ingenting. Hvad kan de gøre jer ?
          Skriv hellere om Danskernes Parti.De er ægte rascister !

      • Morten siger:

        For meget tid til SIAD.

        SIAD er 20 til 30 mand. Der er jo ingenting. Hvad kan de gøre jer ?
        Skriv hellere om Danskernes Parti.De er ægte rascister !

        • Vi vælger selv hvad vi vil skrive om. Og vi har da været ind over Anders Gravers konkurrent Daniel Carlsen fra danskernes Parti.

        • Jesper Johnsen siger:

          SIAD er kun 20 til 30 mand; noget af en underdrivelse. Verden ifølge Vor Kære Leder Anders Kim Il Gravers så er de op til flere tusinde.

          Danskernes Parti er lige så kugleskøre som SIAD’erne. Og har lige så mange tilhængere, ifølge dem selv.

          Og begge gruperinger påstår at de får plads i samtlige landets kommuner og regioner ved det kommende kommune- og regionsrådsvalg.

          Den slags personer findes der mange af på de lukkede psykiatriske afdelinger.

  6. Morten siger:

    Bevares. Gider bare ikke Daniel Carlsen.

  7. Jesper Johnsen siger:

    “Kæmpe succes til SIAD demo for de danske jøder”

    Hvor var jøderne? Anders Gravers er påfaldende tavs om jødernes manglende begejstring og tilstedeværelse.

    Det var ikke en demo til fordel for jøder, men en demo til fordel for den kommende kommune- og regionsvalg.

    Bliver spændende til efteråret, når valget er overstået, at læse Vor Kære Leders udlægning af årsagen til at hans verdensparti ikke kan få fodfæste i kommunalbestyrelserne. Det ender nok med at det er islamisterne og PET, der får skylden; ganske som det plejer.

  8. Poul Brunhøj siger:

    Var lige inde på Danskernes Parti´s hjemmeside. anede ikke de eksisterede. Den er lige så sjov som SIAD hjemmeside. Kan anbefale den. Specielt deres aktion med tøj indsamling i Viborg. Det er også nogle flotte drenge der er på billederne, specielt deres frisør skal have ros. (han må vær meget gammel) klippede også folk i tyskland i 40érne.🙂 Der er så meget underholdning på nettet, at det halve kunne være nok.

    • De afleverede tingene til Blå Kors, der beskæftiger sig med folk med misbrugsproblemer. Hvordan Danskernes Partis aktion hænger sammen med “værdigt trængende danskere” og “national solidaritet” er ikke helt at få øje på.

      Blå Kors kigger jo heller ikke på nationalitet eller hudfarve. De arbejder ud fra et kristent grundlag.

  9. Poul Brunhøj siger:

    Er enig med Morten. Daniel Carlsen skal også med, han er mægtig sjov.

  10. […] Lørdagens tosseparade på Nørrebro […]

  11. Jesper Johnsen siger:

    Gad vide hvor mange tosser der dukker op til denne seance:

    ” eller også får han demonstranter fra det meste af Europa uden ledelse til at rende rundt i byen med t-shirts med vores budskaber. ”

    Uha da da, borgmesteren må da ryste i bukserne ved tanken om allah de SIOEere o.a. fra verdenspartiet, der vil rende rundt dernede.
    Ryste i bukserne af grin.

    http://siaddk.wordpress.com/2014/02/17/demonstration-stop-islamisation-of-europe-bruxelles-10-maj-kl-11/


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s