Nej, Julia Gillard har ikke bedt indvandrerne om at rejse

Denne udtalelse bliver i øjeblikket spredt som en steppebrand på Facebook (blandt andet på Facebooksiden “Velkommen til Danmark. Kan du ikke lide at være her, så fis af igen”). I skrivende stund, er den delt hele 1 581 gange. For en halv time siden, så var den delt 1 471 gange, så det går stærkt derude i cyberspace.

Vi på tosseanstalten afslørede allerede i januar, at denne udtalelse er et falsum. Her er hvad vi skrev den gang:

Endnu en gang bliver den ene usandhed efter den anden kolporteret via SIAD – Stop Islamiseringen af Danmarks sprøjte.

Her bliver Australiens premierminister Julia Gillard “citeret”:

”Dette er VORES nation, VORES land og vi har VORES måde at leve på. Vi vil give alle indvandrere muligheden til at nyde godt af alt dette. Men dersom du er en indvandrer som klager, snyder og brokker dig over VORES flag, VORES ed, VORES kristne tro eller VORES måde at leve på, vil jeg på det stærkeste opfordre dig til at benytte dig af en anden rettighed, og det er retten til at forlade landet.

Dersom du ikke føler dig tilpas her, så REJS. Vi tvang dig ikke til at komme. Du har selv valgt at være her!”

Sagen er, at der ikke en nanopartikel sandhed i dette. Julia Gillard har aldrig udtalt disse ord. Hverken på engelsk eller dansk eller noget andet sprog.

Der findes ikke en eneste kilde i form af nyhedsmedie, hvor Gillard bliver citeret eller konfronteret med udtalelsen. Metodikken er at minimum finde to kilder uafhængige af hinanden, der bekræfter historien. Og den ene kilde skulle gerne være Julia Gillard selv.

Dog forekommer citatet på utallige antimuslimske blogs og sites der boltrer sig i det og kolporterer løgnen i det uendelige. Inklusive SIAD.

Sagen er i øvrigt blevet analyseret af hoax-slayer. Først var der den tidligere australske premierminister John Howard, der skulle have sagt noget lignende, senere premierminister Kevin Rudd, og nu bliver den nuværende premierminister Julia Gillard citeret for det.

Kommentarerne hos SIAD-folket er ikke overraskende. Tosseanstalten kan konstatere, at det eneste der skal dyppes i svinegylle er løgnen.

“Premierminister Julia Gillard (AP) i Australien er åbenbart en af de meget få politikere, der ved hvad det hele drejer sig om. Gid hun kunne smitte.
Hvis vi dog bare kunne få indført koranprøven, inden man tildeler statsborgerskab, kunne meget reddes.
Koranprøven?
Nå, den kender du ikke.
Det er den, hvor man i overværelse af en imam dypper koranen i svinegylle, hvorved man en gang for alle beviser, at man ikke vil os det ondt.”

“De er bedre ” Down under”. Der er det “Kanguruerne” der hopper for dem,
ikke DEM der “hopper” for “Kanguruerne”.
Bliv medlem af SIAD.”

Men altså. Hvorfor overhovedet bekymre sig om sandheden? Det er jo vigtigere at historien er god og handler om muslimer. For så er alt andet ligegyldig.


6 kommentarer on “Nej, Julia Gillard har ikke bedt indvandrerne om at rejse”

  1. […] samme citat, havde jeg pludselig kommenteret på hendes opdatering, med et link til artiklen… – Så kører idiotien igen på Facebook Argh! For helvede! Jeg sidder her og tør næsten ikke logge ind på FB i spænding over, hvad der […]

  2. steen siger:

    ved ikke hvorfor folks pis kommer så meget i kog over alt det her religions(bandeord), om det er kristne, muslimer, jøder eller andet godt, grænsen går ved vold! hvad folkz tror på af mere eller mindre oplyste ting i sit privatliv kan alle andre squ da være ligeglade med, som sagt går grænsen ved vold!

    • Frøken Blå siger:

      Så det, du mener, er, at man faktisk kan tillade sig ALT, så længe man ikke begynder at slå?
      Well, mind endelig den muslimske pige om dét, næste gang en eller anden idiot på gaden råber perker efter hende.

      • steen siger:

        ligeså respektløst som når en gruppe indvandre kalder en dansk pige for dansker luder, tumper findes i alle mulige farver, størrelser, trosretninger osv.. Personligt synes jeg bare vi alle skal behandle hinanden så pænt som muligt.
        Når jeg bliver kaldt perker trækker jeg på skuldrene og griner lidt af det whatever, det er en helt anden kaliber når det bliver vold, vold burde ifølge mig ALDRIG tolereres! og der er ALTID en der starter, folk kan sige hvad som helst til mig, jeg begynder da ikke at slå bare fordi en tumpe siger noget grimt til mig.

  3. Tja, de der national-konservative tåber vil synke dybt, – selv så dybt, at de lyver om, hvad andre mennesker har sagt. Deres tankegang er såvel sygelig som bedragerisk, Anders Behring Breivik er et tydeligt eksemplet på, at deres grænse netop ikke går ved vold, men at deres politiske aktivitet netop også kan rumme terror , – selv barnemord viger de ikke tilbage for. Højrefløjen er en beskidt og kriminel sump.

  4. Jesper Johnsen siger:

    Man kan vel sige, at det kører rundt for gamlingerne hos SIAD. Mon ikke et par stesolider og en dejlig varm spændetrøje kan afhjælpe problemet.

    Mangler lige julehistorien fra sidste år, hvor man med henvisning til et forbud mod Røde toppluer, udstedt af Trondheim politikammer 23. februar 1942, påstod at nu var julen væk, af hensyn til islamisterne.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s