Hadegrupper på Facebook og deres bagmænd

På Facebook er der på det seneste vokset frem en hel del hadegrupper. De så kaldte ‘islamkritikere’ har haft travlt med at oprette den ene side efter den anden. Naturligvis antisider mod muslimer. Vi har kigget nærmere på det, og hvilke der står bag, og hvad motiver de har.

Ved første øjekast, så er det sider, der stort set alle sammen linker til hinanden, og der bliver på siderne slået identiske billeder, links og historier op. Personerne der kommer med de antimuslimske udfald er de samme, og siderne bliver spredt af den samme lille klike personer.

Vi vil ikke gå enkeltvis ind på ovenstående Facebooksider. Gå selv ind og tjek, og læseren vil ret nemt hurtig opdage, at de har de enslydende administratorer, samme håndfuld tilhængere og dermed er indavlede.

Hvad er mon motiverne til at starte disse sider? En af siderne, hvor bølgerne i øjeblikket går højt, er en Facebookside ved navn Nej tak til islam i Danmark. Sidens navn er dog en sandhed med modifikation. Når den blev oprettet 2. september i år, hed den oprindeligt Nej tak til muslimer i Danmark.

Det ændrer jo ikke på budskabet, at man en måned efter oprettelsen af siden ændrer fra ‘nej tak til muslimer’ til ‘nej tak til islam’. Det fatter enhver. Men et eller andet sted, så må sidens ejer have forstået, at en side med den slags budskab ikke bliver langlivet på Facebook og derfor ændrer navnet:

Men motiverne? Ved at skabe en sådan en bombastisk overskrift og beskrivelse, så er det ikke raketvidenskab, at der kommer reaktioner. Ganske ubehageligt for dem det rammer, at sige nej tak til muslimer i Danmark, men forestil også en side der hed ‘nej tak til bøsser’, eller ‘nej tak til jøder’. Naturligvis vil den slags lede til vrede reaktioner hos dem der bliver ramt. Hvad også det ene motiv for denne slags har. For så kan sideejeren triumfere med:

Med andre ord, så fremkalder man bevidst vrede reaktioner, hvor folk kommer med diverse mere eller mindre flatterende kommentarer, for at bagmanden bagefter kan ‘bevise’, at muslimer er dit og dat og gør sådan og sådan.

Det andet motiv er, at man så i flok kan melde vedkommendes vredesudbrud til Facebook. Fremkald en reaktion, meld reaktionen til Facebook og kryds fingrene for at vedkommende får suspenderet/slettet sin profil. Ganske enkelt for at chikanere folk. Naturligvis er trusler ikke i orden, men det er næppe overraskende, at en 17-årig dreng kan finde på at skrive noget i retning af: “Jeg skyder dig din kartoffel og knepper din mor”. Taktikken er som sagt at provokere folk og få dem til at dumme sig.

Det tredje motiv er, at man samtidig håber på, at der også bliver fanget en og anden potentiel medløber ind i nettet, som man ikke havde kendskab til før. Disse personer kan man så invitere ind i varmen i diverse mere eller mindre hemmelige grupperinger på Facebook. Med andre ord rekruttering. Grupperingerne på Facebook er i forvejen nogle, der har medlemmer der er tæt forbundet med organisationer så som Danish Defence League, Vederfølner og andre højreekstremistiske grupperinger.

Hvad så med bagmændene? Vi har været med i gamet i lang tid, så vi ved godt hvor man skal kigge. Vi kender nemlig vore lus på travet. Hvis man nu kigger på hvad sideejeren skriver, så kan man se, at vedkommende efterlader en hel masse fingeraftryk. Her har vi samlet kommentarer fra sideejeren. Dette er kun et udpluk. Vi sidder inde med mange flere:

Den kvikke læser kan se, at sideejeren bruger smileys i stort set hver eneste sætning. En anden smiley-glad person vi på tossen har haft øje på, er Steffen Niebuhr. Steffen Niebuhr har meget flittigt delt de samme billeder og opslag på de mange Facebooksider, der alle mere eller mindre har til formål at kanøfle muslimer. Han er tilhænger af stort set alle de antimuslimske sider, som det sidste stykke tid er dukket op som skvalderkål. Og han kan heller ikke skrive en sætning uden at bruge smileys.

Det er bare med at gå ind på hans Facebookprofil og selv se efter flere eksempler. Vi har gemt det hele til eftertiden, hvis han nu skulle finde på at slette sine spor.

Som tidligere nævnt, så er formålet at fiske i rørte vande. Med bombastiske overskrifter, så er det jo ikke overraskende, at folk bliver vrede, bægeret flyder over, og folk reagerer med vrede kommentarer. Så kan sideejeren nemt sætte sig i en offerrolle og himle op over, at folk kommer med trusler.

Samme tema og indhold går igen i et andet opslag skrevet af Steffen Niebuhr. Naturligvis afsluttet med en smiley🙂

Spekulation vil nogle sige. Tja. Vi har som sagt været i gamet i lang tid og det er nemt at lægge to og to sammen. Samme øffen om trusler krydret med smileys kommer efter vores overbevisning næppe fra to personer.

Afslutningsvis vil vi på tosseanstalten give en Birthe Jensen en lille smule opmærksomhed. Hun er ekstremt aktiv på de forskellige Facebooksider, hvor hun linker til de samme antimuslimske sider om og om igen, og kommer med kommentarer for at piske en stemning op. For tiden så er det siden Nej tak til islam (muslimer) i Danmark som vi har fortalt om, hvor hun ser sit snit til at spilde tiden og gøre folk vrede. Hun eeeeelsker opmærksomhed!

Hvem er så denne Birthe Jensen? Netavisen p77 har skrevet en artikel, hvor redaktøren gik undercover som racist på Facebook for at se hvad der rørte sig i vandet. I artiklen blev undercoverracisten Bjarke ven med netop Birthe Jensen, som var alle vegne og hældte benzin på racismens bål.  Birthe Jensen har en fortid som divisionsleder af Danish Defence League på Fyn. Her kan vi se hende til højre i billedet stoltsere med en flok unge mænd med for meget fritid:

Birthe Jensen har tidligere kommenteret her på tosseanstalten, og nu venter vi bare på at hun som sædvanlig ryger til tasterne i kommentarfeltet og himler op om at det hele er løgn. Det plejer hun at gøre, hver gang hun og hendes venners gøren og laden bliver afsløret.

Husk at dele og fortsat god facebooking!

Update 13. oktober 2012: Naturligvis er sideejeren kommet med en dementi. Manglede da bare. Se her:

Her er vores svar:

“Du har da lige leveret endnu et bevis. Du ved da et eller andet sted godt, at stedordet “I” ikke skrives “i”. Men du skriver alligevel gennemgående “i”.

Mvh,

Grafologen”


29 kommentarer on “Hadegrupper på Facebook og deres bagmænd”

  1. Michael Larsen siger:

    Birthe Jensen er som sædvanligt fremme i skoene og kritisere alle og alt og især muslimer for at de nasser på det danske samfund, samtidigt er den kære kone på sygedagpenge og fiser og farer rundt til alverdens shows af folk med springarm. Gad vidst om hun har en musseskulder.
    Tillige med ved man aldrig hvad og hvem man snakker med

    • Birthe Jensen siger:

      vrøvl, jeg går ikke sygemeldt, men det kommer egentlig ikke dig ved… Men en ting er sikker : jeg forlanger at I fjerner det billede, hvor jeg er på, da jeg ikke har givet jer tilladelse til at bruge det……..og I kan fandme da være lige glad med hvad folk skriver i grupperne. Hvis I ikke kan tåle det, så hold jer for pokker væk…….til slut:FJERN BILLEDET

      • Vi er ikke ligeglade med hvad folk spreder af racistisk, fremmedfjendsk og muslimhadende propaganda. Det er så vidt Facebook heller ikke.

        Og nej, vi fjerner ikke noget bare fordi du siger at vi skal.

        • Birthe Jensen siger:

          har du spurgt folk om du må sætte billeder ind???? du har ikke spurgt mig, og jeg har ikke givet tilladelse, så fjern billedet…….

        • Aviser bringer daglig billeder af folk, uden at de bliver spurgt. Og da det er taget på et offentlig sted, så er det ikke ret meget at komme efter.

          Og hvorfor vil du egentlig have det fjernet? Er du bange for, at folk får at vide, at du er tilknyttet ekstremister?

      • Michael Larsen siger:

        Er det lige som alle de ledige muslimer som du har været efter, at det ikke kommer dig ved?
        Nøj hvor er det dejligt at du er blevet rask – aj helt rask bliver du sku ikke. Du forlanger altid en helt masse og især mod muslimer, men moral er godt mens dobbeltmoral er svinsk. Uha hvad sker der hvis man ikke fjerner det – sender du så alle dine kriminelle kammersjukker.

        • Birthe Jensen siger:

          jeg har da ikke hængt nogen personer ud med navn og billede….og det eneste jeg forlanger af muslimerne, er at de skal tage til et andet land, hvis de skal leve op til islam.. Det skal ikke være i DK…. I hygger jer, men hvis I ikke fjerner billedet går jeg videre med det, så er I advaret

        • Birthe: Hvordan gå videre med det? Det gad vi godt høre mere om.

        • Birthe Jensen siger:

          I sletter bare og I hører ikke mere fra mig…

        • Jesper Johnsen siger:

          “men hvis I ikke fjerner billedet går jeg videre med det, så er I advaret ” skriver en Birthe Jensen.

          Lyder interessant. Pudser du Kasper Mortensen på Tosseanstalten, eller får du Anders von Gravers til at erklære en fatwa, eller hvad?

          Er det nu man skal være bange?

        • Birthe Jensen siger:

          Jesper jeg har på intet tidspunkt truet , så klap dog I

        • Birthe: I stedet for at fable, så fortæl hvad du helt konkret vil gøre. Billedet er taget på et offentlig sted. Det er ikke noget ulovligt i at publicere et billede taget på et offentlig sted.

        • ! siger:

          Jamen lille Birthe, var der ikke noget med at ytringsfriheden ikke kunne gradbøjes? Vil du virkelig true et nyhedsmedie så de fjerner et billede? Det lyder bekendt…

  2. Hun skulle tage og se noget revy i stedet for🙂

  3. Jesper Johnsen siger:

    ” man er ikke racist bare fordi man er imod en bestemt religion ”
    skriver Nej tak til muslimer i Danmark.

    For at følge op på den “logik”, så var Hitler og hans håndlangere ej heller ikke racister, blot fordi de var imod jøder. Eller hvad?

    ————————–

    Birthe Jensen, har du og dine DDL-venner spurgt om lov til at bringe de billeder I gør i forskellige sammenhæng? F.eks. dette:
    http://www.facebook.com/photo.php?fbid=414916991862538&set=p.414916991862538&type=1&theater

    ————————

    Birthe Jensen som Divisions-commander over det fynske område? Tjah hvorfor ikke. I hendes branche giver man jo hinanden fine titler for at stive mindreværdskomplekserne af. Hvad bliver det næste; Birthe Jensen som Dronning Margrethe d. 1., iført samtidigt tøj.
    Eller Anders Gravers, der ifører sig bowler, cigar i kæften, samt stribet habit og en attrap-maskinpistol, og så ellers poserer som en ond parodi på Winston Churchil. Eller de unge genier i DDL, der ifører sig teater-rustninger, der skal få dem til at tage sig ud som korsriddere.

    At påstå at I er latterlige er en grov underdrivelse.

  4. Søren Jensen siger:

    Af en såkaldt NATIONAL forsamling at være, så er de fantastisk gode til flagskænding.

    • Når det kommer til stykket, så kan de ikke engang finde ud af at vende Dannebrog rigtig.

      null

      • Jesper Johnsen siger:

        Billedillustrationen stammer fra vikingetids-perioden, altså før Dannebrog “kom til verden”, så de er vel på en eller anden måde lovlig undskyldt.
        http://da.wikipedia.org/wiki/Dannebrog

        Noget helt andet er billedet med Birthe Jensen, omgivet af sine førtidspensionister. Det er flagskænding af Dannebrog. På den anden side set, så skriver Birthe gang på gang på gang på gang, at hverken hun eller hendes venner foretager sig noget forkert.
        Ser ud som om de står foran en retsbygning, og på banneret står der et eller andet om en person, de mener er politisk fange. Moske Kasper Mortensen, den fredelige person.
        http://df-nyt.dk/?p=39045
        Hvor Anders Gravers i al sin visdom opfordrer til at støtte op om politianmeldelsen!

  5. […] Into Kidnapping Report AabenhedstingetÅbenhedstinget: Redaktør og journalist sigtet TosseanstaltenHadegrupper på Facebook og deres bagmænd zetland.dkStegt flæsk. En arbejdsmarkedsthriller Anti Fascists OnlineEDL are marching to a […]

  6. Jesper Johnsen siger:

    ” Jesper jeg har på intet tidspunkt truet , så klap dog I ”

    Sorry Birthe J., det var ikke en trussel, du kom med, kun en advarsel. Beklager. Du udviser en stor tolerance.

    http://www.danishdl.info/modules/myalbum/photo.php?cid=4&lid=5

  7. Steen Sørensen siger:

    Spændende artikel……

    Jeg har fundet en række personer, som også godt kunne tænkes at spille en vis rolle i tilblivelsen af en eller flere af de nævnte sider:

    Bjarne Poulsen (https://www.facebook.com/Cheetah110)

    Bjarne har meget ofte et yderst groft sprog på “Nej Tak til moskeer i Danmark”, som der tilsyneladende ses gennem fingre med, på trods af, at han ofte strider imod sidens såkaldte regler – der er i hvart fald mange, der er blevet udelukket fra debat på trods af, at deres indlæg langt fra har været lige så grove som Bjarnes.

    http://billedeupload.dk/images/OZARI.jpg

    Bjarne Allan Olsen (https://www.facebook.com/profile.php?id=100003772060005)

    Kjeld Krabbe (https://www.facebook.com/kjeld.krabbe)

    Måske var det ulejligheden værd at kigge de pågældende lidt efter i sømmene.

  8. Jesper Johnsen siger:

    http://siaddk.wordpress.com/2012/10/19/endnu-en-udvalgt-mail-til-skolechefen-poul-anthoniussen/

    Hr. Poul Anthoniussen.
    Jeg håber virkelig, at der er ros til skolelederen for at have “opløftet” sin stemme og sagt tingene, som de er. 
    Det kan da ikke være meningen, at alt det besvær med muslimer ikke mindst i skolerne, ikke må nævnes? 
     Er De “konvertit” hr. skolechef? 
    Eller hvad er det, som De er så glad for angående besværlige muslimer?
     Hvis De bebrejder skolelederen noget som helst i denne sag, er vi mange, rigtig mange, som vil gøre det svært for Dem Hr. Anthoniussen at sove roligt fremover. 


I al respekt for Danmark og alt hvad der stadig er DANSK.

    


Kaj Vinther

    ————————–

    » er vi mange, rigtig mange, som vil gøre det svært for Dem Hr. Anthoniussen at sove roligt fremover. «

    Endnu et eksempel på, hvor truende disse SIADere og DDL’ere de facto er. Uanset hvad Birthe Jensen og andre rygklappere påstår.

  9. Jesper Johnsen siger:

    » Til sidst skal der lyden en stor tak til Kasper Mortensen (div. Sønderjylland) for hans store og målrettede indsats med at bringe DDL styrket gennem fase 1. Vi ved det har krævet meget af ham og hans inderkreds. Kasper har desværre besluttes sig for at forlade DDL.Vi ønsker ham alt held i fremtiden og agter selvfølgelig at bistå ham, hvis han ønsker det. Ydermere er han som æresmedlem af EDL og DDL selvfølgelig altid velkommen til at vende tilbage. «

    http://www.facebook.com/home.php?#!/pages/The-Danish-Defence-League/223250204422741?fref=ts

    ———————–

    Kan konstateres, at hvis man har udvist voldelig adfærd, der medfører fængselsstraf, så bliver man æresmedlem hos EDL og DDL.

    http://www.180grader.dk/Politik/leder-af-ddl-vi-bruger-kun-vold-nr-situationen-kraever-det

    • Vi ved godt at han har forladt DDL. Det kunne jo være fordi han kom i bedre tanker mens han sad på hotel Gitterly.

      • Jesper Johnsen siger:

        På bedre tanker? Sådan lidt i stil med Daniel Carlsen. Efter at han (Daniel Carlsen) havde gjort tjeneste i livgarden, forlod han førerbunkeren i Greve, iførte sig jakke og slips, og stiftede en »stueren« udgave af et gammelt tema.

        P.t. slås Daniel C. (i lighed med SIAD) med Dansk Folkeparti om retten til at være de rette til at varetage danskernes interesser.
        http://danskernesparti.dk/archives/3673

        ———————-

        Kan da håbe for Kasper Mortensen, at det sidste ophold bag murene har bragt ham på bedre tanker. Og mere sunde interesser.

  10. […] Det kan du læse mere om her […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s