Jyllandsposten – en fremmedfjendsk skraldespand del 3

Morten Uhrskov Jensen, blogskribent på Jydepotten, skriver som oftest stolpe op og stolpe ned om muslimer. Og når han ikke skriver om muslimer, så skriver han om borgerkrigslignende tilstande i Sverige. Og når han ikke får tiden til at gå med det, så langer han ud over USA og dets befolkning af hispanics.

Denne gang, så gentager han sig selv og ser med skræk og rædsel på hispanics, og at de nærmest er den direkte vej til ragnarok og fattiggård.

Det er paradoksalt at tænke på, at USA for bare få år siden indgød tro på, at den vestlige verden kunne komme ud på den anden side. USA ville ifølge teorien stå som det lysende banner, der ville hævde den vestlige kultur, længe efter at moderlandet, Europa, var gået under i et inferno af multikulturalisme.”

USA forvandles for øjnene af os, og det går rigtig stærkt. Amerikanere med latinamerikanske rødder udgør allerede i dag ca. 16 procent af befolkningen i USA, og denne andel er sat til at stige til ca. 30 procent i 2050.

De europæiske amerikanere går i hastigt omfang på pension i disse år, og de erstattes i vidt omfang af dårligt uddannede sorte og hispanics, som er den officielle betegnelse for latinamerikanere, for to tredjedeles vedkommende mexicanere.

Så er banen kridtet op. Hispanics er ved at udrydde den hvide amerikaner og køre USA i sænk.

Uhrskov Jensen har tidligere gjort skarpe skel mellem hvide og hispanics, underforstået at hispanics ikke er del af vestlig kultur. At hvide amerikanere på en eller andem måde skulle være mere “ægte” amerikanere.

Tosseanstalten har læst historie. Hispanics er efterkommere af spaniere og portugiser, der emigrerede til Amerika. Der emigrerede også mange mange hvide, uuddannede analfabeter fra Skandinavien til USA for over 100 år siden.

Hvis man påstår at hispanics ikke skulle være del af en vestlig kultur skal man lede længe efter. Tosseanstalten troede katolicisme var noget der var opfundet i Europa, og som spaniere og portugisere tog med til Amerika sammen med spansk og portugisisk levevis. Ellers burde logikken være, at Spanien og Portugal ikke hører til i vestlig kultur.

Men. Kernen i Uhrskov Jensens blogindlægnskulle være, at hispanics er dummere end alle andre, fordi de er så dårlige til at læse. Kun 32% af hispanics født og opvokset i USA har et fyldestgørende læseniveau. Tallet for hvide amerikanere er 59% (tosseanstalten konstaterer her, at 41% af de hvide amerikanere må være for dumme)

Uhrskov Jensen ynder også at henvise til tilstande i Danmark, og henviser ofte til PISA etnisk, som i indlæget Om glæden ved at bruge hårde data, hvor Uhrskov skriver om at indvandrere og efterkommere klarer sig dårligere til læsning end etniske danskere.

Ja klart, tænker tosseanstalten. Når man skal lære dansk, så er det klart at en kineser vil have det sværere ved at læse dansk, end en person med dansk som modersmål. Akkurat som en dansker vil have det vanskeligere at læse kinesisk end en etnisk kineser.

Men lad os nu se på PISA etnisk. Tosseanstalten ser nemlig også glæden ved at bruge hårde data. Her er et par tabeller:

Her kan vi konstatere, at der står rivende galt med Danmark.

I figur 3.5 kan man se, at andelen af indvandrere og efterkommere i Finland er mere højtpræsterende end andelen etniske danskere i Danmark. Danskerne er med andre ord mindre højtpræsterende (dummere). I figur 3.8 kan man konstatere, at etniske danske drenge i Danmark er dårligere til at læse (dummere) end indvandrerpiger i Finland. Spøjst nok, er etniske nordiske drenge samlet dummere end indvandrerpiger i Finland.

Og etniske finner er klogere end hele hoben tilsammen.

Så kunne tosseanstalten stoppe der og sige, at nu har man brugt hårde data og konkludere, at danskere ganske enkelt er dummere end indvandrere. Og ellers himle op om at det hele går galt.

Men skyldes det hele nu indvandrerbaggrund eller etnicitet?

Tosseanstalten mener, at man skal lede et helt andet sted. Nemlig uddannelse og uddannelsessystem.

Morten Uhrskov Jensen linker jo også til en artikel i blogindlægget, men undlader helt at forholde sig til hvad løsningen kunne være:

Many immigrants enter [the US] without being able to read or speak English,” says Mr. Landgraf. “Instead of forcing people to hide from the government infrastructure, we should be finding ways to include them in our society and help them bridge the language gap.

He and others suggest increasing attention and resources to early childhood education, to the social factors that affect young children, to continuing adult education, and to programs that keep kids from dropping out of school and address the achievement gap.

Så. I stedet for at ævle om hudfarve og herkomst og at indvandrere er dummere end alle andre, så ligger der løsninger forude.

Hvis man ellers gider forholde sig til løsninger. Men man kan jo også vælge at bare sidde og piske en stemning op på skraldespanden Jydepotten.


2 kommentarer on “Jyllandsposten – en fremmedfjendsk skraldespand del 3”

  1. Jesper Johnsen siger:

    – og hvad er det så, Jydepotten har gang i? Måske et oplæg til at legalisere Vor Kære Leders stort anlagte spejdertræf, med deltagelse af voldspsykopater fra DDL, EDL samt vor allesammens verdensomspændende parti SIAD, under ledelse af den lige så verdenskendte Anders Gravers. Og med en dagsorden af bedste konspirationsteoretiske art.

    I 1930’erne, da Hr. Hitler var kommet til magten, kunne man i Jydepotten læse om nazistyrets fortræffeligheder, samt en blåstempling af samme styres opførsel over for den jødiske befolkning. Der var ikke den ting jøderne ikke var skyld i, skulle man tro den tids Jydepotte.

    I dag er Jydepottens fjendebillede muslimer. Hvem er fjenden i morgen?

  2. Skoda siger:

    Det dér ‘Uhrskov’ – er det et navn han er døbt, eller er det en beskrivelse af hans mentalitet og habitat?
    Kan man i øvrigt komme længere vestpå i Europa end netop Spanien og Portugal?
    Og hvad laver alle de racerens så egentlig i deres “nynazistiske paradis på Cosda del Sol” – og hvorfor flygte til Californien når det spanske så bryder sammen?


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s