Uriaspostens forståelse for selvbestemmelsesret

Kim Møller skriver på sin Uriaspost om Daniel Carlsen, stifter af det nazistiske parti Danskernes Parti:

Nationalist fyret fra møbelfabrik på grund af sine holdninger“, og kalder det lige frem hatespeech at Daniel Carlsen ikke nåede at betræde stillingen som praktikant på virksomheden PFP i Kjellerup.

Nåh. Tosseanstalten troede at Danmark var et frit land, hvor en privat virksomhed selv bestemmer hvem de vil have ansat. Det handler i bund og grund ikke alene om holdninger, men hvad der er til gavn for virksomheden.

Daniel Carlsen skulle ikke høvle bordplader hos virksomheden som nogle vildfarne tror. Det er vist ikke det en markedsføringsøkonom laver. Og når man ikke høvler bordplader, så er man omfattet af Funktionærloven.

Hvis man kigger nærmere på den, så står at læse:

§ 15. En funktionær er berettiget til uden samtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for virksomheden.

Arbejdsgiveren kan med andre ord stille decorumkrav. En funktionær i f. eks. en kirkelig virksomhed kan ikke i sin fritid være formand for en pornoklub, fordi det ikke hænger sammen med stillingen. Og som markedsføringsøkonom kan det være uforenligt med virksomhedens interesse, at have en medarbejder der i sit bibeskæftigelse udtaler:

“Som det er påvist, så vil negere fra Ekvatorial Guinea, hvor gennemsnits-intelligenskvotienten er 59, ikke få en IK på 100 ved at flytte til Europa. Derfor vil denne indvandring være direkte landsskadelig. Men der findes selvfølgelig også afvigere blandt de mennesker, der tilhører de folk, der har en lav gennemsnits-IK. Måske er det muligt at finde en neger, der har en ligeså høj IK som en gennemsnitseuropæer? Måske. Men i givet fald er det, som denne kan bidrage med til vort samfund alligevel begrænset. Desuden vil det være en slags omvendt ulandshjælp, hvor man dræner de dårligst stillede samfund for de bedste individer de kan frembringe”

Med en holdning som den, så vil det være svært at forestille sig, at virksomheden vil have stort gavn af medarbejderen, hvis virksomheden handler med så kaldte negere.

Og når virksomhedsdirektøren Per Lykke Jensen begrunder opsigelsen med “Det handler om hans holdninger. Vi har en politik på virksomheden, som er uforenelig med Daniels politiske holdninger”, så er den potte ude. Med andre ord skønner arbejdsgiveren, at Daniel Carlsens bibeskæftigelse røgtes som en ulempe for virksomheden.

Hvis Daniel Carlsen er utilfreds med den beslutning, så skal han da gå til sin fagforening. Og hvis han ikke er medlem af en, så er han fri til at gå rettens vej, i stedet for at offentlig tude og flæbe over arbejdsgiverens selvbestemmelsesret.

Og Kim Møller burde nærstudere loven før han kommer nazister til undsætning.


One Comment on “Uriaspostens forståelse for selvbestemmelsesret”

  1. Jesper Johnsen siger:

    Nu er Danskernes Parti kommet hr. Daniel Carlsen til undsætning.

    http://danskernesparti.dk/archives/2350

    Men nu er hr. Daniel Carlsen jo heller ikke hr.-hvem-som-helst.
    http://danskernesparti.dk/archives/2337
    http://danskernesparti.dk/archives/2416

    Danskernes Parti har udnævnt hr. Daniel Carlsen til at være vor tids Galileo Galilei.
    http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s