“Marinas” far erkender at han ikke er far til det opdigtede barn.

Tosseanstalten skrev i går om det store halløj omhandlende en 9-årig pige ved navn “Marina”, der skulle være rullet i glasskår. Historien var usand, og nu erkender Philip Lambertsen langt om længe, at han ikke er far til ikke-eksisterende “Marina”. Tja, bum. Han er slet ikke far til nogen børn overhovedet. Bortset fra at han har et papbarn der går på Bakkeskolen i Esbjerg. Hverken hun eller vennerne er heller ikke blevet rullet i glasskår.

Man kunne forvente en vis selvransagelse hos dem der har kolporteret historien. Men, nej. Kim Møller på Uriasposten fortsætter:

“De øvrige historier er fint dokumenteret, hvad gør Lambertsens historie sandsynlig. Jeg tror han har hørt en hel del om forholdene på Bakkeskolen (har jo selv børn der), og fortæller så om den groveste episode til JV.”. Det kan man læse i kommentar nummer 74.

Den opdigtede historie er nu altså sandsynlig. Knytnæver i maven for at spise svinekød har man heller ikke kunnet dokumentere. Men sandsynligt er det åbenbart.

Kæft. Man kan tømme hele Loch Ness igennem et kaffefilter for at lede efter kryptozoologiske dyr. Når man så ikke finder noget, vil nogle stadig hævde, at Loch Ness uhyret befinder sig “et eller andet sted”.

Endnu mere morsomt bliver det når Philip Lambertsens bror Johnny siger at den usande historie ikke er plantet. Gosh! Hvad er det så? Hvorfor plante, ja PLANTE, en historie ingen overhovedet kan genkende på SIADs Facebookside , og oven i hatten få medierne med på vognen? Og juble over at aviserne bringer historien? Enhver kan da se, at der er et motiv bag: For at skabe hetz og opstand mod muslimer. Og ellers give luft til den konspiratoriske Eurabiateori.

Men godt nyt er, at medier i fremtiden vil endevende højerløjsernes historier før de overhovedet bliver omtalt!



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s