De nationalreligiøse

Når man bevæger sig rundt i diverse blogs på dagblade som JP, Politiken og Berlingske, så slås man af den ensporede overbevisning som mange af kommentatorerne besidder.

Det er som om, at alting tolkes ud fra et perspektiv og en verden, som i mange henseender ikke stemmer overens med virkeligheden. Ja, det handler om synet på indvandrere og i særdeleshed muslimer. Fjendebilledet dyrkes utrætteligt fra morgen til aften og det halve af natten. Små ting bliver blæst ud af proportioner, og bliver ophøjet til beviser på, at nu går det hele snart galt. Om det så er en halalkylling eller et badeforhæng, så er det et tegn. Et omen. Hvis noget modsiger denne forestillingsverden, så bliver det omfortolket, så at det passer ind i det forudfattede billede man har: at indvandring og muslimer er tidens største trussel mod landet.

At indvandrerkvinder klarer sig bedre end danske medsøstre på de videregående uddannelser, bliver fejet væk med forestillingen om, at indvandrerkvinderne alligevel bliver tvangsgift med fætteren fra den anatolske højslette, og ender i rollen som fødemaskine.

Hvis indvandrere ikke arbejder, så er det fordi de er dovne og nasser på samfundet. Hvis de så arbejder, så forholder det sig således, at indvandrerne er her for at stjæle danskernes arbejde.

Videre anklages muslimske kvinder for at være ufrie, fordi de ikke indgår ægteskab med danske mænd, og når det alligevel sker, så står kvinden til at blive æresdræbt. Hvis en muslimsk mand derimod gifter sig med en dansk kvinde, så kommer det som et Amen i kirken: De muslimske mænd forfører danskernes piger!

Det er noget fundamentalistisk religiøst over denne syn på verden. En nationalreligion, hvor man deler mennesker og holdninger op i to kategorier: dem og os, eller ondt og godt, sort og hvidt, hvis man vil. Det gode er naturligvis en selv, der ser sig som den store forsvarer af Danmark, danskerne og danskhed, og som forkynder og advarer om den nærstående undergang, hvor indvandrerne vil udslette danskerne. Hvis der ikke gribes ind. Det onde består i alt det, der opfattes som en trussel mod den forestillingsverden man lever i. Om det så er personer eller andre meninger.

Truslen ses nærmest som noget djævelsk og diabolsk, og personer der formaster sig til at sige imod den nationalreligiøse forestillingsverden, bliver med store ord dæmoniseret og i bedste fald stemplet som naive, og i værste fald stemplet som landsforrædere. Forrædere af nationalreligionen. Fortabt til djævelen.

Det minder i høj grad om menigheden Faderhuset, hvor lederen Ruth Evensen mener, at homoseksuelle er besat af dæmoner. Det vil sige, at det minder om, at mennesker, der ikke deler de nationalreligiøses forestillinger, nærmest er besat af dæmoner der skal uddrives og bekæmpes.

Jo mere tiden går, så bliver den nationalreligiøse forestillingsverden alt mere absurd, og bevæger sig ud i en alt mere besynderlig udvikling, hvor fantasien ingen grænser har. Vi har jo hørt om Dansk Folkepartis udtalelser om alt fra paraboler til manglen på citronmåne og saft i venteværelset, og hvem der har rendt med det. De mennesker er så vævet ind i deres forestillinger, og har bevæget sig så langt ud på et vildspor, at det for en udefrakommende efterhånden har nået komiske højder. Man sidder tilbagelænet og tænker, at nu kan det vel ikke blive værre? Eller kan det? Jo, det vil vi tro. Det er som om at toget kører alt stærkere og vildere, og at det eneste der kan stoppe det, er at toget på et tidspunkt afsporer.

Her er et lille lydklip, der fortæller om Laestadianerne og en vækkelsesbevægelse ved navn Korpelabevægelsen, der opstod i 1930′erne i det nordsvenske. Det starter forholdsvis harmløst, men jo længere ind i fortællingen, jo mere absurd udvikler bevægelsen sig. Den ene kendsgerning efter den anden ender i bortforklaringer, og aktiviteterne i menigheden bliver alt mer sære. Man tænker, at nu kan det vel ikke blive værre? Men jo, det bliver værre og værre indtil toget ender med at køre helt af sporet.

Fortællingen indeholder alt fra syndig pynt, og bevæger sig via babylonske skøger over til mildest talt besynderlige ritualer i forsamlingshuset!

God fornøjelse!

Kilde: P1 Tema. Kristendom i kød og blod. DR 2006.